Ankestyrelsen kom i 2022 med en principmeddelelse, der pålagde kommunerne at ændre praksis, når de skulle bevilge kompressionsredskaber. Det resulterede i, at mange borgere der tidligere var bevilliget et kompressionsredskab havnede mellem to stole (Kommunernes og regionernes).
Læs: Borgere med behov for hjælpemidler falder mellem to offentlige stole
For hvis det blev anset for at være et behandlingsredskab, var det regionernes opgave og ansvar at bevilge dem. Derfor fik mange patienter afslag fra kommunerne på en “gen-beviling.”
Siden har Ankestyrelsen flere gange forsøgt at rette op på situationen, da klagerne hobede sig op, senest med principmeddelelse (4-24), som siden 2024 har pålagt kommunerne at udlevere kompressionsprodukter i tvivlstilfælde, men her i denne uge er den også sat ud af kraft og tiden er skruet tilbage til 2022.
En ny juridisk vurdering fra Social- og Boligministeriet slår nemlig fast, at kommunerne ikke må bevilge et hjælpemiddel, før det er afklaret, om regionen har ansvaret – og at kommunerne ikke må træffe foreløbige afgørelser.
DALYFO: “Det giver håb – men vi er langt fra i mål”
Hos patientforeningen DALYFO, der repræsenterer de mange tusinde lymfødempatienter med behov for kompressionsudstyr, tager man imod nyheden med blandede følelser:
“Nu har vores medlemmer været kastebold mellem kommunen og regionens pengekasse i så mange år, at det er jo dejligt, når der endelig er nyt i bevillingsproblematikken. Det giver håb, at der arbejdes på nogle klarere retningslinjer, men jeg synes ikke, vi er i mål her,” sige Helle Petersen der er forperson for DALYFO.
Hun understreger, at selve skellet mellem hjælpemiddel og behandlingsredskab er en af de største barrierer for borgerne:
“Vores ønske er en smidig praksis, hvor den problematiske skelnen mellem hjælpemiddel og behandling helt droppes. Det kan ikke passe, at borgere med en kronisk og potentielt invaliderende sygdom skal bruge tid og kræfter på det rette sprogbrug for ikke at få afslag,” siger hun til Regional-Indsigt.
Petersen beskriver, hvordan små sproglige forskelle i en ansøgning kan være afgørende:
“Der er masser af situationer, hvor kompressionsproduktet både gør, at man kan passe sit arbejde – og samtidig forbedrer tilstanden eller forebygger forværring. Men kommer man til at bruge et af de to ord, så smækker fælden, og man får afslag.”
“Selv for fagfolk er teksten svær at forstå”
Selv efter praksisændringen mener DALYFO, at borgerne står med mere uklarhed end klarhed:
“Teksten fra Ankestyrelsen, og ikke mindst konsekvenserne af den, er meget svær at gennemskue – selv for en kommunikationsforsker som mig. Det forudser jeg giver fortsatte problemer både for sagsbehandlere og borgere,” siger hun
For hvad betyder det her i praksis? Hvad er egentlig det nye, set fra et borgerperspektiv?
Ifølge foreningen kan ændringen ende med, at borgere presses tilbage til et sundhedsvæsen, der allerede er hårdt belastet:
“Det kan godt være, at der nu er klarere mandat. Men hvad så med alle dem, der ikke længere er i hospitalsbehandling, men i årevis har haft brug for kompressionshjælpemidler?” spørger hun.
Læs også: Ny praksis flytter presset til regionerne
Hun er oprigtig bekymret for, at køen på hospitalerne bliver lang også for tidligere patienter, der i årevis har levet med deres udfordring: Skal de nu tilbage og banke på i det pressede sundhedsvæsen og starte forfra?” lyder det næste spørgsmål.
“Spørgsmålene står i kø – og løsningen er stadig ikke god nok”
For DALYFO er konklusionen klar: Ændringen bevæger systemet i retning af mere juridisk orden, men ikke nødvendigvis i retning af en bedre løsning for borgerne.
“Spørgsmålene står i kø, og Ankestyrelsens ændringer er stadig ikke optimale,” konkluderer Helle Petersen.
