Region Syddanmark vil ansøge Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til at optage yderligere lån på 517,5 mio. kr. til byggeriet af det nye Odense Universitetshospital (Nyt OUH). Officielt sker det for at styrke projektets reserver efter anbefaling fra ministeriets taskforce for sygehusbyggerier.
Men regionens egne styrings- og kontrolrapporter viser samtidig, at låneanmodningen kommer i en situation, hvor projektets økonomi allerede er vurderet som kritisk, og hvor der er et voksende gab mellem det politisk godkendte budget og det forventede samlede forbrug.
Låneanmodningen kommer oven i en tidligere ansøgning fra 2024 på knap én milliard kroner, som blev fremsat i forbindelse med forliget med totalentreprenøren Odense Hospital Project Team (OHPT). Forliget skulle bringe byggeriet ud af konfliktsporet og sikre indflytning i slutningen af 2027.
Et år senere vurderer regionen, at der fortsat er behov for at udvide det økonomiske råderum.
Læs også: Næsten 20 år efter beslutningen kan patienter rykke ind på supersygehus
Henviser til ministeriel taskforce – men ansvaret ligger hos regionen
Regionsrådsformand Bo Libergren (V) henviser i en pressemeddelelse til anbefalinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets taskforce for sygehusbyggerier som begrundelse for låneansøgningen.
“Når Indenrigs- og Sundhedsministeriet anbefaler os at sætte flere midler af til reserven, så lytter vi selvfølgelig. Derfor har vi aftalt en ny reservestrategi, der polstrer reserven yderligere og gør os mindre sårbare over for uforudsete udgifter,” siger han.
Taskforcen har imidlertid ikke mandat til at beslutte finansiering eller pålægge regionen at optage lån. Dens rolle er rådgivende og fokuserer på risici, økonomisk robusthed og fremdrift i slutfasen af store sygehusbyggerier.
Når regionen omsætter anbefalingen til en konkret låneanmodning, er det derfor regionens egen vurdering – og ansvar – at den eksisterende økonomiske ramme ikke længere vurderes tilstrækkelig.
Rødt trafiklys for økonomien
Det fremgår da også af regionens seneste kvartalsrapportering, at projektets økonomi nu er markeret med rødt. Regionen har ifølge et dagsordenspunkt til regionsrådsmødet den 15 december gennemført en ny, konservativ gennemgang af byggeriets cost-to-complete og konkluderer, at der ikke længere er et robust økonomisk råderum til at håndtere forsinkelser, ombygninger og tekniske tilpasninger i slutfasen.
Samtidig fremgår det, at det styrende budget endnu ikke er justeret, netop fordi en udvidelse forudsætter statslig godkendelse. Dermed opererer projektet aktuelt med et kendt misforhold mellem budget og forventet forbrug.
DTØ: Høj aktivitet – men begrænset luft
Den uafhængige kontrolinstans Det Tredje Øje (DTØ) bekræfter i et dokument, at byggeriet befinder sig i en kritisk fase. Ifølge DTØ er aktivitetsniveauet på byggepladsen meget højt, med markant øget bemanding, men uden at fremdriften nødvendigvis følger lineært med.
DTØ peger på, at den afsluttende fase er teknisk kompleks, med mange grænseflader mellem installationer og bygherreleverancer, og at der er begrænset luft i tidsplanen frem mod de kommende milepæle. Eventuelle yderligere forskydninger vurderes hurtigt at kunne få økonomiske konsekvenser.
Revision: Tallene er korrekte – men usikkerheden består
Regionens revisor, BDO, konkluderer i sin erklæring, at det hidtidige forbrug er korrekt opgjort og i overensstemmelse med reglerne. Men når det gælder vurderingen af forventet resterende forbrug og byggeriets fremdrift, afgives konklusionen kun med begrænset sikkerhed.
BDO understreger samtidig, at de faktiske resultater sandsynligvis vil afvige fra de budgetterede, og at sådanne afvigelser kan være væsentlige.
Tilpasninger uden for entreprisekontrakten
Regionen peger selv på i pressemeddelelsen, at der vil være behov for op mod 90 tilpasninger, når entreprenøren har afleveret byggeriet.
Behovene knytter sig blandt andet til nye nationale standarder, ændret organisering af sundhedsvæsenet og teknologisk udvikling siden projektets planlægning.
Disse tilpasninger falder uden for den oprindelige totalentreprise og er netop blandt de forhold, som den øgede reserve og det nye lån skal kunne håndtere.
Robusthed – eller endnu en justering
Samlet set tegner der sig et billede af et projekt, hvor regionen har styrket styring, samarbejde og kontrol, men hvor den økonomiske ramme igen viser sig utilstrækkelig i slutfasen.
Ved at henvise til ministeriets taskforce placerer regionen beslutningen i en ramme af rettidig omhu og god praksis.
Men regionens egne rapporter fra både projektorganisationen, Det Tredje Øje og revisionen peger samtidig på, at låneanmodningen også er et svar på en mere grundlæggende udfordring: Nyt OUH kan ikke færdiggøres uden yderligere statslig accept af øget finansiering.
Spørgsmålet er derfor ikke længere, om hospitalet skal stå færdigt – men hvor mange gange den økonomiske ramme kan justeres, før regningen endeligt er gjort op.
