TV2’s afsløring af, at ambulancereddere ansat i Region Nordjyllands eget selskab – Den Præhospitale Virksomhed – systematisk har registreret opholdssted på en måde, der får responstider og tilgængelighed til at se bedre ud i statistikkerne, rammer ned i et allerede betændt felt.
For sagen kan ikke ses isoleret. Den falder midt i et forløb, hvor Region Nordjylland netop har været tvunget til at sende 40 pct. af ambulancedriften i nyt udbud, efter at den private leverandør PreMed har opsagt sin kontrakt med henvisning til manglende økonomisk bæredygtighed . Samtidig står regionen med et dokumenteret efterslæb på bemanding og drift i egen organisation – et forhold, som Rigsrevisionen allerede har rettet skarp kritik imod.
Det er i det lys, TV2’s historie bliver mere end en sag om ledelsessvigt og snyd..
Offentlige i konkurrence med private
I Region Nordjylland har man siden 2022 valgt en kombinationsmodel, hvor regionen selv driver knap 60 pct. af ambulancerne, mens resten har været lagt ud til private leverandører. Pointen har været klassisk: øget robusthed, konkurrence og bedre økonomi.
Men modellen rummer et grundlæggende asymmetrisk vilkår.
Når private leverandører ikke lever op til krav om driftstid eller mobiliseringstid, kan det udløse bod. Når regionens egen virksomhed gør det samme, er konsekvensen primært intern. Rigsrevisionen har da også dokumenteret, at regionens egne ambulancer i Nordjylland har haft markant højere nedetid end de private – op mod 11 pct. mod 3 pct. for private leverandører i den undersøgte periode .
Alligevel har fokus i flere år været rettet mod de private.
Det paradoks blev tydeligt, da PreMed – trods bedre bemanding – blev truet med bod for at hjælpe regionen, når regionens egne ambulancer ikke kunne levere . Og det paradoks bliver kun forstærket, når det nu viser sig, at den offentlige drift samtidig har haft en praksis for registrering, der forskønner billedet af beredskabets faktiske tilgængelighed.
“Snyd” eller systemfejl?
Den lægelige direktør i Region Nordjylland vil ikke kalde det snyd. Og juridisk kan det også være korrekt. Men spørgsmålet er, om ordvalget i virkeligheden slører det centrale problem.
For hvis den samme organisation både driver ambulancerne, fastsætter kravene, indsamler data og fører tilsyn – hvem har så egentlig ansvaret for, at tallene også afspejler virkeligheden?
Rigsrevisionen har allerede slået fast, at der mangler fælles nationale standarder for kvalitet og dokumentation på ambulanceområdet, og at regionernes egne enheder generelt klarer sig dårligere end de private på netop de målbare krav . TV2-sagen viser, hvad der sker, når styring i højere grad bliver et spørgsmål om systemer og registrering end om reel kapacitet.
Et udbud i skyggen af tillid
Det er værd at bemærke, at afsløringen kommer netop nu, hvor Region Nordjylland er i gang med at genudbyde en stor del af ambulancedriften, og hvor to private leverandører angiveligt har meldt sig.
De skal byde ind i et marked, hvor regionen både er konkurrent, kunde og kontrolinstans.
Det rejser et ubehageligt, men nødvendigt spørgsmål: Kan private aktører have tillid til, at konkurrencen foregår på lige vilkår, når regionens egen drift både vurderes mildere – og nu viser sig at have haft praksisser, der forskønner performance?
Mere end en nordjysk sag
TV2’s afsløring handler om Region Nordjylland. Men perspektivet er nationalt.
Ambulancedriften i Danmark kostede i 2023 omkring 2,3 mia. kr. årligt, og over halvdelen drives i dag af regionerne selv. Hvis hjemtagning skal være et reelt alternativ til private leverandører, forudsætter det én ting: at regionerne også er villige til at underlægge sig samme gennemsigtighed, samme sanktioner og samme kritiske blik, som de møder de private med.
Ellers risikerer hjemtagning ikke at blive et værn mod markedssvigt – men en blind vinkel i den offentlige styring.
Og så er det i sidste ende borgerne, der betaler prisen.
