Den politiske aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner lægger en tids- og ansvarsopdelt model fast for kompressionsprodukter, men det er væsentligt at understrege, at det står i aftalen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet hurtigst muligt skal søge Folketingets opbakning til at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for, at aftalen kan føres ud i livet.
Det vil sige aftalen er ikke gældende lovgivning endnu.
Læs også: Politisk aftale trækker foreløbig streg i sandet på kompressionsområdet
Modellen i aftalen består af tre hovedelementer, som vi kort gennemgår her:
1. Regionens ansvar – i og efter sygehusbehandling
- Regionen skal udlevere kompressionsprodukter ved udskrivning som led i sygehusbehandling.
- Regionen skal give borgeren produkter svarende til ét års forbrug.
- Hvis behandlingen fortsætter, og behovet er led i behandlingen, forbliver ansvaret hos regionen – også ud over ét år.
- Udleveringen sker efter en konkret sundhedsfaglig vurdering.
Det er et klart brud med den tidligere uklarhed og en tydelig markering af, at regionen har ansvaret i behandlingssporet.
2. Kommunens ansvar – når behandlingen er afsluttet eller..
Kommunen får ansvaret, når:
- behovet varer længere end ét år efter afsluttet sygehusbehandling, eller
- der er tale om et nyopstået behov, hvor borgeren ikke har været i sygehusbehandling.
I begge tilfælde gælder:
- Bevilling sker efter servicelovens § 112
- Kommunen skal foretage en individuel visitation ud fra væsentlighedskriteriet.
Her fastholdes altså kommunens klassiske hjælpemiddelansvar – men først når behandlingssporet er afsluttet.
3. Kernepointen: Borgeren skal ikke sendes rundt
Aftalens erklærede formål er at forhindre, at borgeren:
- sendes mellem kommune og region
- eller mødes af afslag med henvisning til “det er den anden myndigheds ansvar”.
Det er også derfor, Indenrigs- og sundhedsministeren direkte siger, at situationen hidtil har været “fuldstændig urimelig” for borgerne.
Er aftalen endelig – eller har vi mere i vente?
Det korte svar er ja – vi har mere at vente. Det er en midlertidig politisk aftale – ikke den endelige løsning.
Der er tre vigtige forbehold i aftalen:
- Midlertidig karakter
- Afhænger af lovændringer – Nogle elementer træder altså først i kraft, når juraen er på plads.
- Den “rigtige” løsning kommer først med sundhedsreformen
Hvad er afklaret nu:
- ✔ Regionen har ansvaret i behandlingsforløbet
- ✔ Kommunen tager over efter ét år eller ved nyopstået behov
- ✔ Borgeren skal ikke længere være kastebold i hverdagen
Hvad mangler stadig:
- ⏳ Endelig lovændring
- ⏳ En varig, samlet model for hele hjælpemiddel-/behandlingsredskabsområdet
- ⏳ Afklaring af økonomi og frit valg i den kommende model
