Da Regionsrådet i Nordjylland besluttede at oprette en ambulancebase i Løkken, var forventningen blandt politikerne klar: Der skulle være en ambulance på basen.
Men sådan har virkeligheden ikke været.
En ekstern redegørelse fra konsulenthuset Implement, som regionen selv har bestilt efter kritik fra medarbejdere, viser, at basen i Løkken “nærmest ikke har været brugt i åbningstiden i weekenderne i 2025”.
Samtidig konkluderer rapporten dog også, at “der ikke er fundet grundlag for at konkludere, at der er foregået systematisk eller bevidst misvisende registreringer.”
Dermed afviser undersøgelsen den mest alvorlige kritik om manipulation med registreringer i ambulanceberedskabet.
Læs også: Når kontrollen bliver en del af problemet
Regionsrådsformand: Utilfredsstillende
Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) lægger i en pressemeddelelse ikke skjul på, at rapportens konklusioner også peger på et politisk problem.
“Det er utilfredsstillende og et problem, når vi har en politisk forventning om, at vi har en ambulancebase i Løkken, og den så ikke bliver brugt.”
Ifølge ham er en del af forklaringen, at regionen arbejder med et såkaldt flydende beredskab, hvor ambulancerne placeres der, hvor behovet er størst.
“Vi har et flydende beredskab, som betyder, at ambulancerne er de steder i Nordjylland, hvor der er behov for dem,” siger han.
Læs også: Derfor ville SF hjemtage ambulancedriften i Region Nordjylland
Men samtidig sender regionsrådsformanden også en indirekte kritik i retning af ledelsen i den præhospitale organisation.
“Der har været for få instrukser, retningslinjer og manglende kommunikation fra ledelsen til medarbejderne og til det politiske niveau.”
Rapporten: En praksis der afveg fra andre baser
Selve redegørelsen beskriver, hvordan disponeringen af ambulancen tilknyttet Løkken-basen i praksis fungerede anderledes end på de øvrige baser i regionen.
I redegørelsens centrale konklusioner fremgår det blandt andet, at:
“Det har været gængs praksis ikke at sende ambulancen koblet til Løkken-basen i venteposition på basen efter afsluttet opgave. Det modsatte gør sig derimod gældende for stort set alle øvrige baser.”
Praksis har ifølge rapporten været anvendt gennem flere år.
Samtidig understreger redegørelsen, at der ikke er fundet dokumentation for, at denne praksis har været besluttet på øverste ledelsesniveau:
“Der er ikke fundet grundlag for at konkludere, at denne praksis har været kendt eller besluttet i den tidligere eller nuværende øverste ledelse.”
Mangelfuld dokumentation
Et af de mere kritiske punkter i rapporten handler om styring og dokumentation.
Her konstaterer undersøgelsen, at:
“Omfanget af skriftlig dokumentation og instrukser for praksis, principper, grundlaget for overholdelse af servicemål og den operationelle udmøntning heraf er usædvanligt begrænset og mangelfuld.”
Det har ifølge redegørelsen skabt usikkerhed blandt medarbejdere og åbnet for forskellige fortolkninger af, hvordan beredskabet skulle disponeres.
Ledelsen varsler ændringer
Direktør i Den Præhospitale Virksomhed, Maibrit Brandt, siger i pressemeddelelsen, at redegørelsen peger på flere forbedringspunkter i organisationen.
“Vi har som ledelse ikke været tydelige nok i vores retningslinjer og kommunikation overfor vores medarbejdere.”
Ifølge hende vil regionen nu indføre en række ændringer, herunder tydeligere instrukser og mere ensartede arbejdsgange.
Samtidig oplyser regionen, at praksis allerede er ændret i forhold til Løkken-basen, så den fremover i højere grad vil blive anvendt i åbningstiden.
Et klassisk dilemma mellem målrapportering og praksis
Sagen illustrerer en spænding i organiseringen af det præhospitale beredskab.
Politisk oprettes der baser rundt i regionen, men i praksis disponeres ambulancerne dynamisk i et flydende beredskab, hvor målet er at overholde responstider på regionalt niveau.
Her er det interessant, at de seneste tal fra Beredskabsinfo viser, at Region Nordjylland samlet set leverer nogenlunde stabile responstider.
I fjerde kvartal 2025 nåede ambulancerne frem inden for 10 minutter i 66,4 procent af udrykningerne mod 66,0 procent året før.
Tallene illustrerer den grundlæggende logik i det flydende beredskab: at ambulancerne disponeres derhen, hvor behovet er størst, fremfor nødvendigvis at være placeret på bestemte baser, som politikerne har ønsket.
I Løkken-sagen betyder det, at den politiske forventning om en lokal base ikke har svaret til den måde, beredskabet reelt er blevet disponeret på, måske for at opnå den stabile responstid, som regionen måles på.
