Region Østdanmark er på papiret en ny start for sundhedsvæsenet øst for Storebælt. Men læser man oplægget til organisationsstruktur, som det forberedende forretningsudvalg drøftede tirsdag på Sørup Herregaard, tegner der sig et andet billede: Reformens intentioner er indarbejdet – men organisationen ligner i vidt omfang det eksisterende system.
Det er ikke nødvendigvis en fejl. Men det er et valg.
Først struktur – så mennesker – så indhold
Det første, der springer i øjnene, er rækkefølgen. Organisationen skal fastlægges nu. Direktørerne skal udpeges hurtigt. Og først derefter kommer arbejdet med at definere opgaver og snitflader.
Som det formuleres i et dokument om den fremtidige organisationsstruktur, er det “afgørende at få ledelsesstrukturen på plads hurtigt”
Det er klassisk fusionslogik:
- Først: fastlæg struktur
- Dernæst: besæt topposter
- Derefter: fordel opgaver
Men det betyder også, at indholdet i reformen i praksis skubbes ned i organisationen senere.
Reformen er med – men ikke styrende
Ambitionerne er klare nok.- Regionen skal skabe et “mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen” og sikre bedre ressourcefordeling
Samtidig overtager regionen centrale opgaver fra kommunerne – blandt andet akutsygepleje, rehabilitering og forebyggelse
Men når man ser på organiseringen, er det ikke disse opgaver, der driver strukturen.
Tværtimod bygger man:
- videre på eksisterende enheder
- videre på eksisterende arbejdsdeling
- videre på det, “der allerede virker”
Reformen bliver dermed på mange ledder og kanter et lag oven på den eksisterende organisation, med kun lidt indflydelse på en ny grundstruktur.
Store koncernstabe – og dobbelt struktur
Den nye region organiseres som en klassisk enhedsorganisation:
- Hospitaler med eget driftsansvar
- Koncerndriftsområder
- Tværgående koncernstabe
Især de tværgående stabe fylder. Der oprettes blandt andet:
- Koncern Sundhed
- Koncern Økonomi
- Koncern HR og Uddannelse
- Politik og Kommunikation
- Regionsudvikling
Samtidig skal hospitalerne fortsat have egne administrative støttefunktioner. Det centrale greb er at kombinere: stærk central styring med lokal handlefrihed
Men det skaber også et velkendt dilemma: 👉 Central administration + lokal administration = risiko for dobbeltstruktur
Og dermed, kan det blive vanskeligt at implementere lovede effektiviseringer. Det har man set før og det vil vi antageligvis se igen.
De svære valg udskydes
Et af de mest markante træk i oplægget er, hvad der ikke er besluttet. Flere centrale områder sendes videre til analyse, fremgår det af et dokument:
- Data og AI
- Teknologisk organisering
- Logistik og forsyningskæder
- Produktionskonsolidering
- Effektiviseringsplan frem mod 2030
Selv områder med tydelige stordriftsgevinster – som logistik og drift – er endnu ikke fastlagt. I stedet fastholdes den nuværende arbejdsdeling “indtil andet besluttes”.
Det betyder i praksis: Fusion nu – transformation senere
Det nære sundhedsvæsen er flyttet ind i regionen
Sundhedsreformen har et klart mål: et stærkere nært sundhedsvæsen og tættere samarbejde med kommunerne.
Det er også til stede i oplægget. Men organisatorisk er det ikke bygget som en selvstændig struktur og det er måske også svært, når vi ser på forhistorien.
Men når opgaverne placeres i en central sundhedsstab og i hospitalernes ansvar, mens sundhedsrådene bliver den politiske ramme, drevet af regionens administration opstår en forskydning:
👉 Samarbejdet med kommunerne er politisk institutionaliseret – vi ved hvem der har flertallet
👉 Men administrativt stadig regionalt forankret
Og med nogle af de konflikter, der har været mellem regioner og kommuner, kunne man måske godt have forestillet sig et mere innovativt rum for dialog og politik end genkendelig regionalpolitiske strukturmodeller.
Med andre ord oplægget fokuserer i høj grad på det regionale indre – og mindre på konkrete samarbejdsmodeller udadtil. – Det som har et enormt fokus i sundhedsreformen.
Fokus indad – før blikket rettes udad
Samlet set peger organisationsoplægget i én retning:
- Først skal regionen finde sin egen form
- Dernæst kan den begynde at udvikle samarbejdet
Det er i sig selv logisk i en stor fusion. Men det rummer også en risiko:
👉 At reformens ambition om et sammenhængende sundhedsvæsen bliver forsinket af en intern reorganisering
Konklusion
Region Østdanmark følger sundhedsreformen – i ambitionerne.
Men i organiseringen er det en anden logik, der dominerer:
- Struktur før indhold
- Ledelse før opgavefordeling
- Stabil drift før transformation
Resultatet er en organisation, der i høj grad ligner det eksisterende system – blot i større skala. Spørgsmålet er derfor ikke, om reformen er tænkt ind.
Spørgsmålet er, hvornår den reelt bliver det. – Lige nu ligner det en fusion, hvor reformen kan få svære kår for implementering.
