Sundhedsreformen banker på døren, og om under 100 dage betyder det en ny hverdag for borgere og patienter, når vi skriver 2027. Og selvom Johanne Kure, politisk chef i Danske Patienter, generelt er ret positivt stemt over for sundhedsreformen, kan hun godt være bekymret på patienternes vegne fx for, hvordan den ældre borger skal navigere i det, når noget pleje foregår i kommunen, og noget pleje foregår i regionen.
”Eksempelvis er der mange ældre, som måske normalt klarer sig fint i eget hjem med besøg af hjemmepleje. Hvis man så akut får det dårligt og pludselig skal have besøg af en akutsygeplejerske, er der en stor risiko for, at der kommer et brud i plejen,” konstaterer Johanne Kure og opremser en række spørgsmål:
“Hvordan får den ældre kontakt til en akutsygeplejerske? Hvordan kan man være sikker på, at akutsygeplejersken kan komme ud så hurtigt, som man har behov for? Er man sikker på, at alle oplysninger om ens tilstand tilgår den her akutsygeplejerske? Og hvad med alle oplysninger fra akutsygeplejersken – kommer de så tilbage til kommunen, når kommunen igen skal overtage plejen af den her ældre patient?”
Ønskede ældreområdet ind under regionerne
Ældreplejen bliver i kommunerne, mens akutsygeplejen overtages af regionerne og det skaber en svær snitflade, hvis man spørger Johanne Kure:
”Det er jo sværere at samarbejde og få systemerne til at snakke sammen, når man kommer fra forskellige systemer og sektorer, derfor har det også vakt stor ærgrelse hos Danske Patienter, at man i sundhedsreformen har valgt at lade ældreområdet blive i kommunerne og ikke lægge det under regionerne.”
Det betyder dog ikke, at hun er kritisk over for sundhedsreformen, tværtimod.
”Vi har ret stor tiltro til, at sundhedsreformen kan give bedre sammenhæng og tilgængelighed for størstedelen af de danske patienter,” siger Johanne Kure.
Forskelligt personale
Hun ser dog også et andet problem ved reformen: Når behandlingen rykker tættere på borgeren, kan det betyde, at der kommer mange ansatte i ens eget hjem: hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og akutsygeplejersker.
”Der er en generel intention i sundhedsreformen om at få rykket mere behandling væk fra det specialiserede på hospitalet til at lave et nærsundhedsvæsen, hvor man i højere grad kommer til borgerens hjem. Og i det er der jo klart en risiko for, at man åbner hjemmet op for mange flere forskellige ansatte. Sundhedsrådene skal derfor være opmærksomme på patienter og pårørende, og hvad det er for noget personale, der kommer i deres hjem,” siger hun.
Det gælder fx hjemmebehandlingsteams, mener den politiske chef. Her skal man holde øje med, at det ikke er forskellige mennesker hver gang, der kommer i hjemmet for at hjælpe patienten, påpeger hun.
Problemet er særligt udtalt, når det gælder ældre, der ikke nødvendigvis er syge, men har mange sundhedsmæssige udfordringer, fx dårlig væskebalance, urinvejsinfektioner og fald i hjemmet.
”Hvordan kommer det til at se ud for de ældre patienter, hvis der kommer små selvstyrende teams i deres hjem, og de også får besøg af akutsygeplejersker, og måske også tager del i noget hjemmebehandling?” siger Johanne Kure og tilføjer, at den ældre ud over mange forskellige ansatte i hjemmet også kan risikere at skulle i kontakt med mange forskellige myndigheder, hvilket kan være lidt af en mundfuld.
Og det er ironisk, pointerer hun, fordi bureaukratiet netop var noget, man prøvede at fjerne med sundhedsreformen.
Hvem har ansvaret?
Johanne Kure er samtidig opmærksom på, hvordan det kommer til at gå med de nye regionale sundheds- og omsorgspladser, som ellers lå i kommunerne. Med reformen overgår omkring 70 procent af de kommunale pladser til regionerne. Pladserne er en mellemstation, hvis man ikke har behov for en indlæggelse, men har brug for noget tættere omsorg og sundhedsbehandling.
”Men hvem er det så, der kan indlægge på de her regionale pladser? Kræver det, at akutsygeplejersken kommer ud, eller kan kommunen gøre det? Og hvordan sikrer man, at der er et tæt nok samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og regionen i forhold til at kunne visitere til de her sundheds- og omsorgspladser?” spørger den politiske chef.
Johanne Kure tilføjer, at de i Danske Patienter kan være bekymrede for, om patienten bliver indlagt i tide, eller om tilstanden forværres, hvilket er utrygt for patienten. Hun peger på, at der med den nye sundhedsreform vil opstå nogle nye snitflader ift. ansvar i hjemmepleje/akutpleje, som man skal have klarlagt.
Johanne Kure vil særligt følge med i, hvad der kommer til at ske i sundhedsrådene – regionale udvalg med folkevalgte fra region og kommuner.
Det gør hun, fordi det er her, at arbejdet kommer til at ligge: med at koordinere indsatser og lave konkrete samarbejdsaftaler, som skal sikre, at patienterne får den bedst mulige behandling – bl.a. ved ikke at have for mange forskellige sundhedspersoner i hjemmet.
”Det er jo sundhedsrådene, der skal lave en god konstruktion i forhold til at få afbødet nogle af de risici, som jeg her har påpeget, så man får lavet nogle gode lokale samarbejder. Men det kræver virkelig, at sundhedsrådene kommer godt fra land, og at man er villig til at lave de her samarbejder, hvor man har patientens bedste som omdrejningspunkt for, hvilken hjælp der bliver tilbudt,” slutter Johanne Kure.
