Efter mere end to årtier, hvor kræftpakkerne har været det mest synlige eksempel på rettighedsbaserede patientforløb, udvider regeringen nu logikken til et langt bredere patientfelt. Det fremgår af Indenrigs- og sundhedsministeriets hjemmeside.
Med en ny politisk aftale om kronikerpakker får mennesker med kronisk sygdom for første gang lovfæstede rettigheder til struktur, tidsfrister og en personlig behandlingsplan.
Aftalen er en del af sundhedsreformen og retter sig mod en voksende patientgruppe: Omkring hver femte dansker lever i dag med en eller flere kroniske sygdomme – et tal, der forventes at stige i takt med demografien.
Et opgør med det fragmenterede kronikerforløb
Kroniske patienter har hidtil været kendetegnet ved lange, ofte uensartede forløb, hvor ansvar og opfølgning har været spredt mellem almen praksis, kommunale tilbud og regionale ambulatorier. Med kronikerpakkerne introduceres en fælles, generisk model, der skal skabe mere ensartede rammer.
Patienter i målgrupperne får fremover:
- ret til en personlig behandlingsplan inden for 30 dage efter diagnosen
- ret til opstart af patientrettede forebyggelsestilbud inden for 21 dage efter henvisning
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal pakkeforløbene sikre, at kroniske sygdomme håndteres tidligere og mere systematisk.
Ministeren: Hurtig hjælp er afgørende
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde lægger i en pressemeddelelse vægt på tidspunktet lige efter diagnosen – både menneskeligt og sundhedsfagligt:
“Det kan være hårdt at modtage beskeden om, at man har en kronisk sygdom, der vil følge én resten af livet. Men med den rette behandling og omlægning af eksempelvis mad- og motionsvaner i dagligdagen er det heldigvis muligt at leve et godt og aktivt liv, selvom man er syg.”
Hun fremhæver samtidig, at motivationen ofte er størst umiddelbart efter diagnosen:
“De fleste er ofte mest motiverede til at ændre på deres dagligdag og vaner umiddelbart efter, at de har fået en diagnose. Derfor er det vigtigt, at vi får klare tidsfrister i kronikerpakkerne.”
Aftalen præsenteres dermed som et redskab til at sikre, at patienter ikke tabes i overgangene – og at den første indsats ikke bliver tilfældig eller afhængig af postnummer.
Lungeforeningen: Et nødvendigt gennembrud
Hos patientorganisationerne bliver aftalen modtaget med begejstring. Lungeforeningen kalder kronikerpakkerne et decideret rettighedsgennembrud for mennesker med KOL, som er blandt de første målgrupper.
Direktør Ann Leistiko siger i organisationens pressemeddelelse:
“For os i Lungeforeningen og for vores medlemmer med KOL, er det en festdag i dag. Med kronikerpakkerne får KOL-patienterne endelig et nødvendigt gennembrud.”
Hun peger ligesom ministeren særligt på betydningen af hurtig handling efter diagnosen:
“Hurtig hjælp efter diagnosen, en tydelig plan og et mere sammenhængende forløb, så man ikke føler, at man står alene og selv skal navigere rundt midt i en livskrise med en ny alvorlig diagnose.”
Ifølge Lungeforeningen er det netop kombinationen af behandlingsplan, forebyggelse og sammenhæng, der kan gøre forskellen:
“Det er den slags, der potentielt kan redde liv,” lyder det fra Ann Leistiko
Rettigheder på papir – effekt i praksis fra 2027
Selvom aftalen markerer et principielt skifte i synet på kroniske patienter, er rettighederne endnu ikke fuldt implementeret.
De første pakker træder i kraft i 2027 og retter sig mod mennesker med KOL og kroniske lænderygsmerter. Herefter vil pakkerne løbende blive udvidet til også at omfatte type 2-diabetes, hjertesygdomme og kompleks multisygdom. – og et lovforslag om de nye tidsfrister ventes fremsat i efteråret 2026.
Dermed bliver de kommende år afgørende for, om kronikerpakkerne også i praksis kan leve op til ambitionen om at give kronikere en mere forpligtende plads i sundhedsvæsenet – på linje med den rolle, kræftpakkerne i dag spiller.
