Region Nordjylland har netop offentliggjort sin Indsatsplan for jordforurening 2026, hvor man prioriterer seks nye afværgeprojekter og 23 nye udvidede undersøgelser. I alt har man i budget 2026 afsat 13,5 mio. kr. til undersøgelser og oprensning af jord- og grundvandsforurening.
I den tilhørende pressemeddelelse skriver regionen:
”Med Regionsrådets nye indsatsplan for 2026 vil Regionen fjerne forurenet jord fra 6 grunde i Nordjylland, hvor forureningen har vist sig at udgøre en risiko for menneskers sundhed.”
Og det har politisk bevågenhed:
”Vores nye indsatsplan balancerer beskyttelsen af vores fælles drikkevand med vigtigheden af at få ryddet op i en række mere afgrænsede forureninger, som udgør en trussel for de berørte borgeres sundhed,” siger Poul Kristensen (S), formand for Udvalg for Miljø, Mobilitet og Uddannelse.
Andre løsninger end i hovedstaden
Når man dykker ned i indsatsplanen, tegner der sig et billede af en region, der i høj grad prioriterer klassiske afgravninger i haver – især ved tjære- og tungmetalforurening – og ventilationsløsninger ved klorerede opløsningsmidler
Det står på nogle områder i kontrast til Region Hovedstaden, hvor vi på Regional-Indsigt i januar beskrev et tiårigt in-situ-projekt i Nivå som: ”Offentlig innovation i virkeligheden.”
Her blev klorerede opløsningsmidler i moræneler med stor succes behandlet ved injektion af jernpartikler direkte i jorden – uden opgravning og uden årtiers pumpning.
Så hvorfor ser indsatsen så forskellig ud?
“Det er den samme værktøjskasse”
Ifølge Ann Steen Nikolajsen, specialkonsulent i Jord og Vand i Region Nordjylland, er udgangspunktet det samme.
”Det er jo den samme værktøjskasse, vi åbner op og kigger ned i.”
Hun understreger, at det grundlæggende mål er ens:
”Det som er det helt grundlæggende, det er at vi skal fjerne risiko. Vi skal fjerne risiko for enten, at mennesker kommer i kontakt med den forurenede jord, at vores drikkevand bliver forurenet,” siger hun til Regional-Indsigt.
Region Nordjylland anvender – ligesom Hovedstaden – risikovurdering og økonomiske vurderinger som prioriteringsgrundlag:
”Vi laver altid en risikovurdering, når man finder ud af, at her er en forurening. Hvorefter vi afdækker hvilke metoder der er egnede og endelig laver vi selvfølgelig en økonomisk kalkule på det, sådan så vi får fjernet mest risiko for pengene,” forklarer Ann Steen Nikolajsen.
Geologi og drikkevand gør forskellen
Den væsentligste forskel ligger ifølge Ann Steen Nikolajsen i de strukturelle rammer.
”En ting der adskiller Region Nordjylland så meget fra både Region Hovedstaden og Sjælland, det er, at vi er et sted med mange kvadratkilometer og få personer,” siger hun og fortsætter:
“Og vigtigere endnu. Det er en meget mindre del af vores areal, hvorfra vi indvinder drikkevand.”
I langt de fleste nordjyske byer indvindes drikkevandet ikke under selve byområderne:
”Sådan nogle byer som Aalborg, den centrale del af Hjørring, Hobro og Frederikshavn – jamen der indvinder vi ikke drikkevand under byerne. Det er jo her, de store renserier med klorerede opløsningsmidler ofte har ligget.”
Det betyder, at risikoen i Nordjylland i mange tilfælde primært handler om indeklima – ikke drikkevand.
Samtidig spiller jordbundsforholdene en rolle:
”Vi er også velsignede med i Nordjylland, at vi har rigtig meget sand terrænnært. Hvor på Sjælland er man rigtig meget ler. Og det betyder også noget for, hvad for nogle metoder er egnede,” forklarer Ann Steen Nikolajsen.
Men hvad betyder det egentlig?
”Det betyder, at vi ofte kan nøjes med at ventilere de øverste jordlag eller ventilere lige under gulvet på huset.”
Hovedstaden havde en “brændende platform”
I artiklen fra januar forklarede Region Hovedstadens chefkonsulent Nina Tuxen, hvorfor netop Hovedstaden har været tvunget til at udvikle nye metoder:
”I hovedstaden har vi nok arbejdet mere med at udvikle metoder på det her felt end de andre regioner, men det hænger sammen med, at vi har flere sager, hvor jord skal renses op – Vi har så at sige haft en brændende platform,” lød det den gang.
Forureningen i Nivå-sagen lå kun 400 meter fra en drikkevandsboring – og var bundet i tæt moræneler. Her gav in-situ-teknologi mening.
Nordjylland har ganske enkelt færre tilsvarende situationer.
Genbesøger løbende metoderne
Det betyder dog ikke, at Region Nordjylland fravælger teknologisk udvikling eller bare lader stå til. Ann Steen Nikolajsen peger på en stor renserisag i Aalborg:
”Der har vi ventileret under gulv i mange år. Vi har lavet en screening af, om der er nye egnede afværgemetoder. Og nu prøver vi at lave en undersøgelse, der skal fortælle os, om det giver mening at lave en hel eller delvis kildefjernelse.”
Og understreger hun:
”Så det vi ofte gør, er kontinuerligt at genbesøge de enkelte steder og vurdere, om der nu er noget nyt på markedet, som kan gøre en forskel præcis ift den enkelte forurening.”
Når man i Region Nordjylland fx vælger ventilering er altså ikke et politisk fravalg af anden teknologi – men en konkret risikovurdering fra sag til sag.
Forskellig virkelighed – samme principper
Indsatsplanen viser, at 20 af de 23 nye undersøgelser i 2026 er prioriteret af hensyn til grundvandet
Men de seks nye afværgeprojekter handler primært om kontaktrisiko i haver – ikke dybe grundvandsmagasiner
Når man læser planen og taler med regionen, tegner der sig derfor et klart billede:
Ja, værktøjskassen er den samme.
Ja, in-situ-teknologier indgår i overvejelserne.
Men:
- Geologien er anderledes.
- Drikkevandsstrukturen er anderledes.
- Befolkningstætheden er anderledes.
- Risikobilledet er anderledes.
Og derfor ser indsatsen anderledes ud.
Spørgsmålet er ikke, om Nordjylland kan – men om de har behov for – at gøre det samme som Hovedstaden.
