Da en faglig voldgift den 4. februar slog fast, at centrale overenskomstbestemmelser for deltidsansatte stred mod EU-retten, var det først og fremmest en juridisk sejr for fagbevægelsen. Men kendelsen rummede også et økonomisk spørgsmål, som ingen på daværende tidspunkt kunne sætte et præcist beløb på.
Regional-Indsigt beskrev dengang, hvordan efterbetalingskravene potentielt kunne løbe op i flere hundrede millioner kroner – og muligvis mere afhængigt af blandt andet forældelsesregler, fortolkninger og antallet af ansatte, der rejser krav.
Fire måneder senere er spørgsmålet rykket fra voldgiftslokalet til de økonomiforhandlinger, som netop er skudt i gang mellem regeringen og regionerne.
Duedahl vil have staten til at hjælpe
På vej ind til sættemødet for årets økonomiforhandlinger lagde formanden for Danske Regioner, Mads Duedahl ikke skjul på, at regionerne ser sagen som et fælles problem for den offentlige sektor.
Kommunerne har allerede gjort klart, at de forventer hjælp fra staten til at håndtere de økonomiske konsekvenser. Nu sender regionerne samme signal.
Ifølge Duedahl er der fortsat betydelig usikkerhed om regningens størrelse.
“Det er klart, det er en stor og udfordrende økonomi, der ligger i lige præcis den sag,” ifølge NB-Økonomi.
Regningen er stadig ikke gjort op
Selv efter OK-26-forliget er der ikke sat et endeligt beløb på de historiske krav.
Læs også: Regionernes deltidsregning er ikke gjort op
Det regionale overenskomstforlig løste den fremadrettede del af problemstillingen. Her blev merudgiften beregnet til godt 73 mio. kr. årligt, og de nye regler trådte i kraft fra april 2026. Men spørgsmålet om efterbetaling for tidligere år blev ikke afklaret. Parterne aftalte alene en proces for håndteringen af kravene.
Dermed overlevede den potentielle milliardregning både voldgiften og overenskomstforhandlingerne.
Nu er den blevet en del af diskussionen om økonomiaftalen for 2027.
Læs også: Fagbevægelsen vandt voldgiftssag, men ingen kræver kassen – endnu
Fra millioner til milliarder
Da Regional-Indsigt analyserede kendelsen i februar, pegede tallene allerede dengang på et betydeligt økonomisk potentiale.
Kendelsen omfattede omkring 115.000 ansatte på det regionale område, hvoraf cirka 40 procent arbejder på deltid. Alene i 2024 registrerede regionerne mere end 832.000 merarbejdstimer blandt deltidsansatte.
Et forsigtigt regneeksempel viste, at efterbetaling for blot ét år kunne løbe op i omkring 100-125 mio. kr., mens krav over flere år hurtigt kunne nærme sig en halv milliard kroner eller mere.
Nu opererer Danske Regioners formand med endnu højere beløb.
“Og vi er jo ikke helt sikre på, hvor mange penge der er tale om, men et sted mellem ja, alt fra 800 millioner til op til 2 milliarder, alt afhængig af, hvordan man kommer til at fortolke og implementere den her dom.”
Sundhedsvæsenet skal ikke betale
For regionerne handler sagen ikke kun om jura og overenskomster.
Den handler også om, hvem der skal finansiere konsekvenserne på et tidspunkt, hvor sundhedsreformen står foran implementering, og hvor regionerne samtidig efterspørger flere midler til både hospitaler, beredskab og det nære sundhedsvæsen.
Derfor er budskabet til regeringen klart. Det her er en stor udgift, som man vil forholde regeringen.
Og lige her skal man huske på, at både arbejdsgivere og arbejdstagere i årevis var enige om, at deltidsansatte ikke skulle modtage overtidsbetaling for arbejde i spændet mellem deres deltidsnorm og fuldtidsnormen, før der i 2024 kom en EU-dom på et specialeområde. (Dialyse-dommen).
Dermed er en sag, der begyndte som en principiel strid om deltidsansattes rettigheder, blevet til et nyt stridspunkt i årets økonomiforhandlinger. Spørgsmålet er nu ikke længere, om der kommer en regning.
Spørgsmålet er, om den skal betales af staten – eller af sundhedsvæsenet.
