Akutsygeplejen i København og Frederiksberg bliver fra 2027 organiseret regionalt, hvis anbefalingen fra Sundhedsråd Hovedstaden står ved magt, når det har været forbi regionsrådet i Region Østdanmark. Det besluttede sundhedsrådet på sit møde 9. marts, hvor et flertal på syv medlemmer stemte for den såkaldte kombinationsmodel.
Fem medlemmer stemte imod, mens ét medlem undlod at stemme.
Afstemningen er bemærkelsesværdig af to grunde: Den blev truffet efter en usædvanligt konfliktfyldt proces – afsløret af flere kilder og dokumenter – og stemmefordelingen fulgte i høj grad skellet mellem regionale og kommunale medlemmer snarere end partipolitiske linjer.
Kommunerne: Et velfungerende tilbud risikerer at blive svækket
København og Frederiksberg har gennem hele processen argumenteret for, at akutsygeplejen bør forblive i kommunalt regi.
I materialet til sagen – som er fyldigt – fremhæver kommunerne blandt andet:
- at akutsygeplejen i dag fungerer godt og forebygger indlæggelser
- at lokalkendskab til borgere, plejehjem og hjemmepleje er afgørende
- at relationerne til praktiserende læger er opbygget gennem mange år.
En undersøgelse blandt praktiserende læger, som indgår i sagens bilag, peger også på stor tilfredshed med den nuværende ordning. Alle de adspurgte læger vurderer samarbejdet med den kommunale akutsygepleje som godt, og næsten ni ud af ti foretrækker en model med kommunal drift frem for større regionale enheder.
Kommunerne har samtidig stillet en lang række spørgsmål til regionens model – blandt andet om responstid, bemanding, samarbejdet med plejehjem og risikoen for, at medarbejdere ikke ønsker at overgå til regional ansættelse.
Et ikke uvæsentligt spørgsmål i en tid, hvor vi har rekrutteringsudfordringer i plejesektoren og de to kommuner alene via deres størrelse, let vil kunne opsluge langt de fleste medarbejdere og efterlade regionen med lidt af en opgave.
Regionens model: Akutsygepleje kobles tættere til hospitalet
Flertallet i sundhedsrådet valgte imidlertid den model – blandt flere – hvor regionen fremover driver akutsygeplejen via Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Argumentet er blandt andet, at regionen fra 2027 får myndigheds- og finansieringsansvaret for opgaven, og at en regional organisering kan sikre en tættere kobling til hospitalernes akutfunktioner og til de regionale hjemmebehandlingsteams.
Det er her værd at bemærke, at akutsygeplejen i Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland er aftalt at skulle varetages af kommunerne og ikke regionen i en geografi, der er væsentlig mere spredt.
Modellen i Hovedstaden indebærer samtidig, at der etableres en fælles styregruppe mellem region og kommuner.
Stemte institutionelt og ikke efter partibogen
Selve afstemningen viser et tydeligt mønster.
De kommunale repræsentanter fra København og Frederiksberg stemte imod modellen, mens flertallet bestående af de regionale medlemmer stemte for.
Det betyder, at medlemmer fra samme parti endte på hver sin side af afstemningen.
Eksempelvis stemte socialdemokratiske repræsentanter fra regionen for modellen, mens socialdemokratiske kommunalpolitikere fra Frederiksberg stemte imod.
Samme mønster kunne ses på tværs af flere partier.
Afstemningen kom derfor i højere grad til at afspejle et klassisk institutionsopgør mellem region og kommuner end en partipolitisk konflikt.
Endnu en sprække i sundhedsreformen
Sagen føjer sig til en række tegn på, at implementeringen af sundhedsreformen kan give konflikter mellem regioner og kommuner.
I sidste uge kunne vi på Regional-Indsigt beskrive, hvordan en dagsorden fra Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland indeholdt et bilag med bid fra kommunerne, der indeholdt bemærkninger til de såkaldte horisontale aftaler mellem region og kommuner.
Her advarede kommunerne blandt andet mod uklarheder om økonomi, overhead og kommende kvalitetskrav.
I hovedstaden er konflikten nu kommet endnu tydeligere til udtryk – denne gang gennem en åben afstemning om, hvem der fremover skal drive en central del af det nære sundhedsvæsen.
