Efter knap 100 dage i formandsstolen i Region Midtjylland er budskabet fra den nye regionsrådsformand Anders G. Christensen (V) klart: Det politiske skifte skal ikke kun være noget du kan læse i konstitueringsaftalen – det skal kunne mærkes i praksis.
Og det starter med noget så lavpraktisk som at møde borgerne.
“Jeg har sagt, at når folk skriver og gerne vil have et møde – uanset om de kommer med noget positivt eller negativt – så tager jeg de møder. Det er vigtigt for mig, at vi faktisk lytter,” siger Anders G. Christensen til Regional-Indsigt.
Læs også: Taktisk spil gav ny regionsrådsformand et forspring – på valgnatten
Han lægger dermed afstand til en mere formel tilgang til borgerdialog og insisterer på, at åbenhed ikke må reduceres til formuleringer på papir.
“Vi kan skrive meget i et konstitueringspapir om åbenhed. Men hvis det ikke bliver praktiseret i hverdagen, så har det jo ingen værdi. For mig handler det om, at vi snakker om tingene – også når vi ikke er enige,” lyder det.
For Anders G Christensen er det en af de stærkeste kvaliteter ved demokratiet, at vi kan lytte og meninger kan brydes også selv om vi ikke er enige. Det handler om ordentlighed.
Fra papir til praksis
Overgangen fra mangeårig socialdemokratisk ledelse til en ny venstreformand har ifølge Anders G. Christensen ikke været et spørgsmål om opgør – men om arbejdsform.
De første måneder er i høj grad gået med det, han selv kalder et “forståelsesarbejde”:
“Det her tager tid og er et stort procesarbejde, ligesåvel som administrationen skal lære mig at kende og finde ud af hvordan regionsrådet nu vil arbejde, så skal jeg lære dem at kende. Det tager bare tid, og det er noget, jeg prioriterer,” fortæller Anders G. Christensen Regional-Indsigt.
Men er der ikke noget, som har overrasket den nye formand?
“Det som jeg egentlig blev rigtig glædeligt overrasket over, er det beredskab som sundhedsvæsnet står med i den geopolitiske usikre situation, som vi lever med,” siger Anders G Christensen.
Her peger han ikke på den daglige drift, men det beredskab, der ligger latent, skulle en krise opstå. Han vil ikke uddybe det nærmere, da detaljerne er omfattet af fortrolighed, men ellers tager han udfordringerne som de kommer.
Reformen lander på bordet
Men midt i ambitionerne om åbenhed og dialog har virkeligheden også meldt sig. Her peger Anders G Christensen på, at politikere og administration har en fælles bunden opgave med at få løst de opgaver der ligger i kraft af sundhedsreformen.
“ Det er en kæmpe opgave, når vi samtidig også har fået 16 nye regionsrådsmedlemmer, som skal ind i stoffet,” siger han.
Implementeringen af sundhedsreformen – og etableringen af de nye sundhedsråd – har fra dag ét været en hovedopgave. “ Og så at få taget hånd om psykiatrien,” siger Anders G Christensen.
Her understreger han nødvendigheden af ikke at glemme dagligdagen.
“Samtidig har vi jo en drift, der skal fungere 365 dage om året for de 34.000 medarbejdere vi har. Her skal vi også sikre, at de ikke oplever, at det hele er kastet op i luften,” lyder det fra Anders G Christensen.
Opgaver flytter – men medarbejderne bliver
En af de største udfordringer i sundhedsreformen ligger i selve overdragelsen af opgaver fra kommuner til region.
For mens opgaverne flytter, er det langt fra sikkert, at alle medarbejderne følger med.
“Vi kan stå i en situation, hvor vi overtager opgaven, men ikke alt personalet følger med, for man vælger at blive i kommunen, og så mangler vi hænder til at løse opgaven,” fortæller Anders G Christensen
Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt regionerne kan blive tvunget til at gå på markedet og samarbejde med private aktører.
“Det vil jeg ikke afvise, for vi skal jo have løst opgaverne, men i første omgang handler det om at få det til at fungere og derfor har vi også løbende dialoger med kommunerne om at lave delingsaftalerne.”
God modus i sundhedsråd
Når vi spørger ind til samarbejdet i sundhedsrådene mellem kommuner og region, så bemærker Anders G Christensen, at han godt har lagt mærke til, at tonen kan være mere skarp i Østdanmark.
“Men jeg oplever, at vi i Region Midtjylland er på vej ind i en god modus i vores sundhedsråd, båret af de formandskaber der er i de enkelte råd, som virkelig lægger sig i selen for at få det her til at fungere, men det er klart, at der er meget nyt,” siger Anders G Christensen.
Han understreger igen, at det her handler om dialog og fællesskab. “Både vi og kommunerne skal finde ud af, at ingen af os har interesse i at dunke den anden i hovedet, for fokus er jo det samme at løfte det nære sundhedsvæsen til gavn for borgerne.”
Læs også: Regionspolitiker om ny virkelighed i sundhedsråd
I Region Midtjylland er man undervejs med at lave delingsaftaler med alle 19 kommuner omkrings sundheds og omsorgspladser og i forhold til den akutte sygepleje er det kun Aarhus Kommune, hvor man laver en horisontal aftale ellers er der tale om delingsaftaler.
Staten halter – regionerne mangler plan
Samtidig peger regionsformanden på en mere strukturel udfordring:
Valget har sat implementeringen ned i tempo og der er udsigt til, at man ikke kommer i mål inden for tidsfristerne, fordi man har det her politiske vakuum og det bekendtgørelsesmæssige arbejde står stille.
“Vi mangler fx. en national sundhedsplan. Og det betyder, at vi ikke har det styringsgrundlag, som vores egne planer skal hænges op på.”
Tidsplanen er ifølge ham presset:
“”Vi kommer formentlig først til at arbejde med den regionale sundhedsplan og nærsundhedsplaner efter sommerferien. Og det giver nogle udfordringer – også i forhold til at få lavet ordentlige, inddragende processer.”
Han advarer ligefrem mod, at reformen risikerer at blive presset igennem:
“Det vil ikke være i orden, hvis vi bare skal jappe det hele igennem. Det skal være ordentligt forankret – også demokratisk. Derfor har jeg sagt til den nye formand for Danske Regioner, at vi skal arbejde for, at få deadline for den del udsat et halvt års tid,” siger han.
Ledelse i øjenhøjde – eller ambition?
Efter de første 100 dage tegner der sig dermed et billede af en regionsformand, der vil noget andet med rollen:
- Mindre topstyring – mere dialog.
- Mindre papir – mere praksis.
Men samtidig står han midt i en reform, hvor tempoet er højt, styringsgrundlaget i bredt omfang sat på pause, og hvor regionerne risikerer at stå med ansvaret – uden at have alle forudsætningerne på plads.
