Der var næsten lige så mange flyvninger i 2025 som året før. Alligevel fortæller den nye årsrapport for Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning historien om et beredskab, der har ændret karakter siden de første helikoptere gik på vingerne for ti år siden.
Hvor akutlægehelikopterne oprindeligt tilbage i 2014 blev etableret som et supplement til ambulancer og akutlægebiler, er de i dag blevet en integreret del af det højt specialiserede sundhedsvæsen. De forbinder patienter i yderområder og på øer med de behandlinger, der i stigende grad samles på landets universitetshospitaler.
Specialiseringen stiller nye krav
Udviklingen hænger tæt sammen med den måde, sundhedsvæsenet har udviklet sig på gennem det seneste årti. Flere behandlinger er samlet på færre hospitaler, og de mest avancerede funktioner udføres i dag næsten udelukkende på universitetshospitalerne.
Det afspejles også i akutlægehelikopternes opgaver.
I 2025 blev 85 procent af de patienter, der blev fløjet eller ledsaget af helikopterordningen, transporteret til et af landets fire universitetshospitaler. Samtidig steg antallet af interhospitale transporter til 473 patienter – patienter, der skulle flyttes mellem hospitaler til mere specialiseret behandling.
Yderområderne fylder fortsat mest
Rapporten viser samtidig, at akutlægehelikopterne fortsat har deres største betydning langt fra universitetshospitalerne.
Kommuner som Thisted, Samsø, Esbjerg, Ærø, Bornholm, Lolland og Morsø ligger fortsat blandt de områder, hvor helikopterne oftest bliver sendt ud. Og ifølge Danske Regioner er det netop her, ordningen gør den største forskel.
“Akutlægehelikopterne spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre hurtig lægehjælp, uanset hvor i landet man bor. Det er med til at sikre større lighed i sundhed, fordi borgere i områder med langt til nærmeste hospital kan få hjælp hurtigt,” siger næstformand i Danske Regioner, Lars Gaardhøj i en pressemeddelelse.
Han peger samtidig på, at helikopterne i stigende grad anvendes til transporter mellem hospitaler, når patienter har behov for hurtig adgang til højt specialiseret behandling.
Mere end et transportmiddel
Årsrapporten viser samtidig, at akutlægehelikopterne i dag løser langt flere opgaver end blot hurtig transport.
Helikopterne er udstyret som avancerede præhospitale behandlingsenheder, hvor patienterne kan stabiliseres allerede på skadestedet og under transporten. Samtidig er de nye helikoptere taget i brug med moderne respiratorer, defibrillatorer og større behandlingskapacitet, mens udrykningskøretøjer på alle fire baser gør det muligt at sende helikopterlægen ud, selv når vejret forhindrer flyvning.
Dermed er helikopterordningen blevet en del af den samlede præhospitale infrastruktur – ikke blot et supplement, men en integreret del af den måde, regionerne organiserer akut behandling på.
De næste ti år
Når sundhedsvæsenet fortsætter udviklingen mod større specialisering og flere behandlinger samlet på færre matrikler, peger udviklingen på, at akutlægehelikopterne kan få en endnu vigtigere rolle.
Ikke nødvendigvis fordi de skal flyve flere missioner, men fordi de i stigende grad skal bygge bro mellem patienterne og de højt specialiserede behandlingstilbud.
Godt ti år efter etableringen er akutlægehelikopterne derfor blevet mere end et hurtigt transportmiddel. De er blevet en central del af det sammenhængende regionale akutsystem.
