En politisk aftale, et særskilt lovforslag og mange hundrede af klagesager hos Ankestyrelsen.
Sagen om kompressionsprodukter har fået sit helt eget politiske og lovgivningsmæssige spor. Men når borgeren efter et kommunalt afslag bliver vejledt om at gå til sundhedsvæsenet, møder vedkommende ikke et tilsvarende fælles regionalt system. Det viser Regional-Indsigts rundspørge til de fem regioner.
Læs også: Kommunale Kompressionsafgørelser bliver nu stadfæstet
Ingen af regionerne har etableret en særlig fælles indgang for denne gruppe borgere. De skal i stedet ind gennem sundhedsvæsenets eksisterende veje – typisk egen læge eller den hospitalsafdeling, hvor de er eller tidligere har været behandlet.
Samtidig kan hovedparten af regionerne ikke levere en samlet opgørelse over, hvor mange borgere der får kompressionsprodukter udleveret. Det efterlader et paradoks: Ankestyrelsen kan følge de kommunale klagesager, men på regionssiden er det langt vanskeligere at se, hvad der sker med borgerne bagefter.
Et kommunalt afslag åbner ikke døren
Region Nordjylland formulerer grænsen klart: Et kommunalt afslag giver ikke i sig selv adgang til at få et kompressionsprodukt fra regionen. Er borgeren fortsat i behandling, går vejen gennem behandlingsstedet. Er behandlingen afsluttet, skal borgeren kontakte egen læge. Regionen har ikke etableret en særskilt indgang.
Midtjylland har heller ikke oprettet en særlig indgang. Her skal borgeren gå til den behandlende afdeling eller via egen læge tilbage til hospitalet. Patientkontoret kan vejlede borgere, der ikke oplever at komme videre.
Syddanmark henviser efter et kommunalt afslag til egen læge. De enkelte sygehuse har hver etableret deres procedure frem for én regional indgang.
Hovedstaden kommer nærmest en fælles dør. Her kan patientvejlederfunktionen bruges som indgang, men den sundhedsfaglige vej går fortsat gennem tidligere behandlingssted eller egen læge.
Region Sjælland sender borgerne retur til kommunen
Region Sjælland følger samme hovedspor, idet regionen ikke har etableret en særlig indgang eller modtagelsesfunktion. Hvis borgeren ikke allerede er i relevant behandling, er det den praktiserende læge, der skal vurdere, om der er grundlag for henvisning til sygehuset.
Region Sjælland udskiller sig ved, at trække en klar grænse for sit ansvar. Når tilstanden er stationær og kompressionen ikke længere vurderes som et behandlingsredskab, henviser regionen borgeren tilbage mod kommunen og servicelovens regler.
Det er bemærkelsesværdigt for det harmonerer ikke med Ankestyrelsens praksis, hvor kompressionsprodukters primære formål er at forbedre, bevare eller forhindre forringelse af funktionsevnen, ikke anses som hjælpemidler efter §112.
Det er en væsentlig brik. Ankestyrelsens data viser nemlig, at regionen har over 50 nye klagesager i 2026 fordelt på 8 af regionens kommuner med Odsherred i spidsen.
Denne returnering til kommunerne skal ses i perspektiv af, at Ankestyrelsen i mange sager netop har vejledt borgeren om at kontakte sundhedsvæsenet, fordi kommunerne ikke må bevillige kompressionsprodukter.
Kun en region samler data ind
Forskellene handler ikke kun om indgangen.
Region Midtjylland registrerer ikke, hvor mange patienter der i 2026 har fået udleveret kompressionsprodukter eller ikke har fået dem. Regionen har samtidig nedsat en arbejdsgruppe, der fortsat skal afklare uklarheder i aftaleteksten. Arbejdet ventes afsluttet i efteråret.
Hovedstaden har heller ingen regional registrering, der kan levere de efterspurgte tal.
Nordjylland oplyser, at omkring 200-250 patienter årligt behandles på lymfødemområdet, men regionen registrerer ikke “afslag/udleveringer”, fordi udlevering indgår i den sundhedsfaglige behandling.
Syddanmark skiller sig ud. Her monitoreres merudgifterne, og sygehusene kan levere aktivitetstal. Sygehus Lillebælt har eksempelvis udleveret til 64 borgere, mens OUH har registreret 333 bestillinger.
Region Sjælland kan heller ikke oplyse, hvor mange borgere der samlet har fået udleveret kompressionsprodukter i år. Regionen oplyser, at der arbejdes på at samle og kvalificere data.
Aftalen blev til forskellige regionale løsninger
Det står i kontrast til udgangspunktet for den politiske aftale fra december 2025.
Regeringen, KL og Danske Regioner skrev, at der var behov for “et godt og tæt samarbejde” for at sikre borgerne de nødvendige produkter. Regionen skulle blandt andet udlevere et års forbrug i forlængelse af sygehusbehandling.
Men aftalen etablerede ikke en fælles regional indgang eller et fælles registreringssystem. Og de fem regioners svar viser, at implementeringen er blevet forskellig.
Region Hovedstaden har udsendt en fælles skriftlig orientering til hospitalerne om aftalen. Hospitalerne bliver bedt om at etablere ensartede arbejdsgange for vurdering, bestilling og udlevering i forbindelse med behandlingen. Men orienteringen trækker samtidig en tydelig grænse for regionens ansvar: Der skal ikke etableres eller opretholdes hospitalskontakt alene for at udlevere kompression, når behovet ikke længere er behandlingsrelateret, lyder det fra regionen.
Klik her for overblik: Fem regioner – ingen fælles indgang
| Spg/Svar | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
| Særlig indgang | Nej | Nej | Nej | Nej – patientvejledning kan hjælpe | Nej |
| Hvor skal borgeren gå hen? | Behandlingssted eller egen læge | Behandlingssted eller egen læge | Egen læge, som evt. henviser til hospital | Behandlingssted, egen læge eller patientvejledning | Relevant sygehusafdeling eller egen læge |
| Hvem vurderer behovet? | Behandlende sundhedspersonale | Hospitalet efter sundhedsfaglig vurdering | Det enkelte hospital | Behandlende læge eller delegeret sundhedspersonale | Klinisk afdeling efter lægefaglig vurdering |
| Fælles regional procedure? | Relevante hospitaler og afdelinger er orienteret | Arbejdsgruppe afklarer fortsat uklarheder | De enkelte sygehuse har egne procedurer | Skriftlig orientering og krav om arbejdsgange på hospitalerne | Regional retningslinje om sekundært lymfødem |
| Kan udleveringer opgøres? | Ikke samlet. | Nej | Ja, aktivitetstal fra sygehusene | Nej, ikke regionalt | Nej, datagrundlaget er endnu ikke konsolideret |
| Kan afslag opgøres? | Nej – betragtes som sundhedsfaglig vurdering | Nej | Ingen afslag til patienter i behandling/ved afslutning | Nej | Nej |
| Særligt | Kommunalt afslag giver ikke i sig selv adgang til regional udlevering | Aftalen betegnes som implementeret, men uklarheder afklares fortsat | Har i enkelte tilfælde udleveret til borgere uden behandlingsbehov | Afgrænser samtidig, hvornår hospitalet ikke længere har ansvar | Ved stationær tilstand peger regionen tilbage mod kommunen og §112 |
Danske Regioner var selv med ved bordet
Det rejser også et spørgsmål om den fælles regionale koordinering.
Danske Regioner var selv part i decemberaftalen og skrev efterfølgende i sit høringssvar i februar, at der var behov for et mere transparent og sammenhængende forsyningsforløb, så borgere ikke kommer i klemme mellem kommune og region. Organisationen skrev samtidig, at regionerne ville “afsøge en ensartet praksis”.
Regional-Indsigts rundspørge dokumenterer ikke, om Danske Regioner siden har forsøgt at etablere en fælles model.
Men resultatet ni måneder efter aftalen er, at de fire regioner, der har svaret, ikke har én fælles indgang, ikke registrerer området på samme måde og har omsat aftalen til forskellige regionale arbejdsgange.
Regional-Indsigt har derfor spurgt Danske Regioners formand, Mads Duedahl, hvorfor organisationen ikke har sikret en mere fælles implementering og opfølgning.
Kilder og forbehold: Oversigten i denne artikel bygger på regionernes skriftlige svar til Regional-Indsigt. Regionerne registrerer området forskelligt, og oplysninger om aktivitet kan derfor ikke sammenlignes direkte.
