En politisk aftale, et særskilt lovforslag og mange hundrede klagesager hos Ankestyrelsen.
Sagen om kompressionsprodukter har fået sit eget politiske og lovgivningsmæssige spor. Men når borgeren efter et kommunalt afslag bliver vejledt om at gå til sundhedsvæsenet, møder vedkommende ikke et tilsvarende fælles regionalt system.
Det viser Regional-Indsigts rundspørge til de fem regioner.
Læs også: Kommunale Kompressionsafgørelser bliver nu stadfæstet
Ingen har etableret en særlig fælles indgang for denne gruppe. Borgerne skal i stedet gennem sundhedsvæsenets eksisterende veje – typisk egen læge eller den hospitalsafdeling, hvor de er eller tidligere har været behandlet.
Samtidig kan fire af regionerne ikke levere en samlet opgørelse over, hvor mange borgere der får kompressionsprodukter udleveret. Det efterlader et paradoks: Ankestyrelsen kan følge de kommunale klagesager, men på regionssiden er det langt vanskeligere at se, hvad der sker med borgerne bagefter.
Et kommunalt afslag åbner ikke døren
Region Nordjylland siger direkte, at et kommunalt afslag ikke i sig selv giver adgang til regional udlevering. Er behandlingen afsluttet, så skal borgeren kontakte egen læge. Det skal man også i Midtjylland og Syddanmark, hvor hospitalerne i Syd har deres egne modtagelses procedure.
I Hovedstaden kan man bruge patientvejlederfunktionen som indgang, men den sundhedsfagligevej går derefter via tidligere behandlingssted og egen læge.
Fælles er, at borgeren skal ind gennem de eksisterende sundhedsfaglige strukturer. Ingen af regionerne har etableret en særlig modtagelse af de her nødstedte borgere, som efter kommunale afslag sendes mod sundhedsvæsenet. Noget vi har vidst siden december.
Læs også: Patientforening: “Borgerne risikerer fortsat at blive fanget i systemet”
Region Sjælland sender borgerne retur til kommunen
Region Sjælland følger samme hovedspor, men trækker samtidig en markant grænse for sit ansvar.
Når tilstanden er stationær og kompressionen ikke længere vurderes som behandlingsredskab, henviser regionen borgeren tilbage mod kommunen og servicelovens regler, fremgår det af regionens svar.
Det er bemærkelsesværdigt, for det harmonerer ikke med Ankestyrelsens praksis. Ankestyrelsen har i en række stadfæstede klagesager til kommunerne netop vejledt borgere om at kontakte sundhedsvæsenet.
Dermed kan en borger risikere først at blive sendt fra Kommunen, til Ankestyrelsen videre mod sundhedsvæsenet og derfra tilbage mod kommunen. Det er en væsentlig brik ift Region Sjælland, for her viser Ankestyrelsens data, at regionen har over 50 nye klagesager i 2026 fordelt på 8 af regionens kommuner med Odsherred i spidsen.
De fleste kan heller ikke følge borgerne
Forskellene stopper ikke ved indgangen.
Regionerne Midtjylland og Hovedstaden kan ikke levere samlede tal for udleveringer af kompressionsredskaber, mens Nordjylland oplyser, at man har omkring 200-250 lymfødempatienter årligt, men registrerer ikke udleveringer/afslag fordi bevillingen indgår i den sundhedsfaglige behandling.
Region Sjælland kan heller ikke opgøre antallet, men arbejder på at konsolidere data.
Region Syddanmark skiller sig derimod ud. Her monitoreres merudgifterne, og sygehusene kan levere aktivitetstal. Sygehus Lillebælt har eksempelvis udleveret til 64 borgere, mens OUH har registreret 333 bestillinger. Det skal ses i perspektiv af, at netop i denne region ligger Haderslev Kommune, der har fået stadfæstet flest ankesager i styrelsen de seneste to år (98).
Bemærker ikke, at Ankestyrelsen har lukket for bevillingen
Regionernes procedure for at modtage patienterne er forskellige. Og de fem regioners svar viser, at implementeringen er blevet forskellig.
Region Hovedstaden har i maj 2026 udsendt en skriftlig orientering til hospitalerne om aftalen. Den tager udgangspunkt i aftalen fra december og her præsenteres det, der er kommunens opgave, men dokumentet overser helt, at Ankestyrelsen også i december rent juridisk lukkede for kommunernes mulighed for, at bevillige kompressionsprodukter indtil ny lovgivning var på plads.
Læs også: Ny praksis flytter presset til regionerne: Ankestyrelsen ændrer kurs
Til Regional-Indsigt skriver Ankestyrelsen: “Produkter som har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i servicelovens forstand.”
Det sætter alle de borgere, der har fået afslag i Ankestyrelsen mellem to stole, med mindre regionerne træder til. Og det er der kun indikationer på fra Region Syddanmark i vores research.
Hovedstadens orienteringsskrivelse trækker samtidig en tydelig grænse for regionens ansvar: Der skal ikke etableres eller opretholdes hospitalskontakt alene for at udlevere kompression, når behovet ikke længere er behandlingsrelateret, lyder det fra regionen.
Klik her for overblik: Fem regioner – ingen fælles indgang
| Spg/Svar | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
| Særlig indgang | Nej | Nej | Nej | Nej – patientvejledning kan hjælpe | Nej |
| Hvor skal borgeren gå hen? | Behandlingssted eller egen læge | Behandlingssted eller egen læge | Egen læge, som evt. henviser til hospital | Behandlingssted, egen læge eller patientvejledning | Relevant sygehusafdeling eller egen læge |
| Hvem vurderer behovet? | Behandlende sundhedspersonale | Hospitalet efter sundhedsfaglig vurdering | Det enkelte hospital | Behandlende læge eller delegeret sundhedspersonale | Klinisk afdeling efter lægefaglig vurdering |
| Fælles regional procedure? | Relevante hospitaler og afdelinger er orienteret | Arbejdsgruppe afklarer fortsat uklarheder | De enkelte sygehuse har egne procedurer | Skriftlig orientering og krav til hospitalerne om aftalen | Regional retningslinje om sekundært lymfødem |
| Kan udleveringer opgøres? | Ikke samlet. | Nej | Ja, aktivitetstal fra sygehusene | Nej | Nej, datagrundlaget er endnu ikke konsolideret |
| Kan afslag opgøres? | Nej – betragtes som sundhedsfaglig vurdering | Nej | Ingen afslag til patienter i behandling/ved afslutning | Nej | Nej |
| Særligt | Kommunalt afslag giver ikke i sig selv adgang til regional udlevering | Aftalen betegnes som implementeret, men uklarheder afklares fortsat | Har i enkelte tilfælde udleveret til borgere uden behandlingsbehov | Afgrænser samtidig, hvornår hospitalet ikke længere har ansvar | Ved stationær tilstand peger regionen tilbage mod kommunen og §112 |
Danske Regioner var selv med ved bordet
Det samlede komplekse billede rejser også et spørgsmål om den fælles regionale koordinering.
Regeringen, KL og Danske Regioner indgik decemberaftalen for at skabe et mere sammenhængende forløb. Danske Regioner skrev efterfølgende i deres høringssvar i februar, at regionerne ville “afsøge en ensartet praksis”.
Ni måneder senere viser rundspørgen, at regionerne ikke har én fælles indgang, ikke registrerer området ens og har valgt forskellige måder at omsætte aftalen på.
Regional-Indsigt har derfor spurgt Danske Regioners formand, Mads Duedahl, hvorfor organisationen ikke har sikret en mere fælles implementering og opfølgning.
Kilder og forbehold: Oversigtsskemaet i denne artikel bygger på regionernes skriftlige svar til Regional-Indsigt. Regionerne registrerer området forskelligt, og oplysninger om aktivitet kan derfor ikke sammenlignes en til en, men det giver et billede.
