Tilskudsreglerne blev strammet for at begrænse udgifterne til dyr diabetesmedicin. Derefter faldt regionernes udgifter til medicin. Næsten to år senere viser den første landsdækkende analyse, hvordan det gik en stor del af de patienter, som ophørte med Ozempic.
Resultatet rejser ikke kun et lægefagligt spørgsmål. Det rejser et styringsspørgsmål: Hvordan gennemfører man en besparelse for titusindvis af patienter uden samtidig at etablere en målbar plan for, hvem der skal følges, hvor ofte de skal kontrolleres, og hvad der skal ske, hvis den billigere behandling ikke virker?
Besparelse versus konsekvenser
Selvom det var færre patienter end forventet af Lægemiddelstyrelsen, så ophørte omkring 22.000 mennesker med type 2-diabetes med Ozempic, efter at tilskudsreglerne blev ændret i 2024. Seks ud af ti indløste ikke anden blodsukkersænkende medicin inden for de følgende seks måneder.
Hos de godt 13.000 patienter, hvor der findes målinger både før og efter ophøret, steg det gennemsnitlige langtidsblodsukker fra 49 til 57 mmol/mol. Det typiske behandlingsmål er omkring 48.
Sagen viser dermed en klassisk risiko ved besparelser på sundhedsområdet: Den umiddelbare gevinst kan opgøres på medicinbudgettet, mens patientkonsekvenserne og de mulige følgeudgifter først bliver synlige senere.
Kalder det en skandale
Det er fortsat ikke dokumenteret, hvor store de samlede merudgifter bliver. Men dårligere reguleret diabetes kan udløse flere konsultationer, medicinskift og på længere sigt behandling af komplikationer i blandt andet øjne, nyrer og hjerte.
Analysen peger samtidig på et styringsproblem. Tilskudsændringen omfattede en stor patientgruppe, men der synes ikke fra begyndelsen at have været en samlet plan for at identificere og følge de patienter, som hverken fortsatte med Ozempic eller begyndte på anden diabetesmedicin.
Diabetesforeningen reagerer skarpt:
“Det er en skandale. Det er mennesker, der lider af en alvorlig sygdom og som var velbehandlede, som man fratog muligheden for at få den medicin, der virkede for dem,” siger forskningschef Tanja Thybo i en pressemeddelelse.
Foreningen mener, at de berørte patienter nu bør findes og tilbydes en konkret vurdering hos deres egen læge.
“Vi skal have fundet dem, der blev ramt,” lyder det fra Tanja Thybo.
Vejledning og dialog
Danske Regioner fremhæver i bl.a. deres nyhedsopslag, at blodsukkeret steg i de første seks måneder, men derefter faldt igen. Efter 12 måneder lå niveauet dog fortsat lidt højere, end man kunne forvente ved uændret behandling.
Regionerne vil nu udbrede vejledning om, at patienter kan skifte tilbage til Ozempic, hvis anden medicin ikke har tilstrækkelig effekt.
Danske Regioner vil samtidig gå i dialog med bl.a. DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) om, hvordan dette kan imødegås, herunder at der skabes tydelighed om muligheden for at genoptage behandlingen med Ozempic.
Det understreger historiens centrale spørgsmål: Hvorfor blev vejledning, patientopfølgning og måling af konsekvenserne ikke tilrettelagt, inden reglerne blev ændret?
