Regeringen vil beskytte drikkevandet med et nationalt sprøjteforbud i de mest sårbare områder. Samtidig lægger lovudkastet op til at ophæve kommunernes pligt til at lave indsatsplaner for grundvandet.
Det får KL og Danske Regioner i hver deres høringssvar til at rejse et spørgsmål: Hvordan skal kommuner, regioner og vandforsyninger koordinere arbejdet, når forureningen kommer fra flere kilder og krydser grænserne for sprøjteforbuddet?
Kommunerne vil fortsat kunne lave indsatsplaner frivilligt. Men KL vurderer, at arbejdet ikke kan videreføres som en frivillig opgave uden finansiering. Organisationen foreslår derfor at modernisere planlægningen, så statens kortlægning stadig fører til konkrete lokale indsatser.
Læs også: Fra forurening til forbillede: Region Hovedstaden har fundet en ny metode
I det tekniske bilag til sit høringssvar peger Danske Regioner også på, at kommunernes pligt til at have et koordinationsforum vil forsvinde. Regionerne anerkender, at evalueringer har vist begrænset effekt af indsatsplanerne, men fremhæver, at de lokale grundvandsråd flere steder har ført til forpligtende samarbejde.
“Investeringer i at imødegå én forureningskilde kan være spildt, hvis grundvandet forurenes fra en anden kilde,” skriver Danske Regioner i bilaget.
Tre gamle forureninger viser, hvorfor grænsen betyder noget
I hovedsvaret bruger Danske Regioner Lundtoftevej i Lyngby, Naverland i Glostrup og Vestergade i Skuldelev som eksempler.
De tre generationsforureninger ligger helt eller delvist uden for de sårbare områder, som lovudkastet retter sig mod. Alligevel er forureningen ifølge høringssvaret nået ned i grundvand, der strømmer mod vandforsyningernes boringer. Derfor mener Danske Regioner, at indsatsen mod gamle industrigrunde, lossepladser og andre punktkilder fortsat skal omfatte et større område end sprøjteforbuddet.
Regionerne beholdt i forbindelse med sundhedsreformen jordforureningsopgaven, selv om reformen flytter 223 mio. kr. årligt fra 2027 fra den samlede ramme for regional udvikling til sundhed, opgjort i 2025-priser.
Finansieringen af de tre generationsforureninger er et særskilt spørgsmål. Region Hovedstaden anslog i budget 2026, at det ville koste knap 700 mio. kr. at afværge risikoen fra generationsforureningerne. Da Region Østdanmark præsenterede sit budget i september, oplyste regionen, at der fortsat manglede statslig finansiering til indsatsen.
