Regeringen præsenterede onsdag sit udspil til en sundhedsreform, som godt nok tager afsæt i Sundhedskommissionens anbefalinger, men som vi skrev allerede tirsdag, så går regeringen sine egne veje, når det kommer til en fremtidig struktur omkring regionerne og sundhedsvæsnet.
Vi har lavet seks nedslag.
- Det får regionerne fra kommunerne
- De nye sundhedsråd
- Det nære sundhedsvæsen
- Digital sundhed
- Inspiration fra det vi kan
- Økonomien
Det regionerne får fra kommunerne
Regeringen ønsker, at regionerne overtager ansvaret for en række sundhedsopgaver, der i dag ligger i kommunerne.
Det omfatter blandt andet:
- Kommunale sengepladser (Midlertidige ophold)
- Akutsygepleje
- Nogle genoptræningstilbud
- Patientrettet forebyggelse.
Det svarer til opgaveflytning fra kommunerne til regionerne for op til fem mia. kr.
Om baggrunden og opgaverne skriver regeringen bl.a. i del 2. af udspillet:
”Der flyttes en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne for at løfte den faglige kvalitet og sikre bedre sammenhæng for patienterne. Opgaveflytningen skal også reducere den kassetænkning, der på nogle områder præger sundhedsvæsenet, og som kan være en barriere for, at regioner og kommuner prioriterer indsatser, der fx kan forebygge sygehusindlæggelser til gavn for patienterne.”
De nye opgaver for regionerne skal bidrage til, at regionerne tager et større og mere samlet ansvar for behandlingen af borgerne, og regionerne styrker de udgående funktioner til borgernes hjem og sikrer mere behandling, omsorg og pleje uden for sygehusene.
Sundhedsråd – et ny politisk lag
”Det helt nye er, at vi har skabt den muskel, så det nære sundhedsvæsen kan udvikles hurtigt for at kunne håndtere fremtidens udfordringer – og det er så de nye sundhedsråd,” sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
Det er regeringens tanke, at kommunerne får markant styrket indflydelse på hele sundhedsområdet via de 17 nye sundhedsråd, som skal ligge under regionen og i øvrigt afløser klyngerne.
Sundhedsrådene skal bestå af politisk valgte repræsentanter fra regionsrådet i regionen og af repræsentanter fra de kommuner, der indgår i sundhedsrådets geografiske område. Regeringens forslag til in deling af sundhedsråd betyder, at der i de 17 sundhedsråd vil være mellem to og ni kommuner repræsenteret i hver.
De regionale repræsentanter får hver en stemme ligesom de kommunale. I alle sundhedsråd udgør medlemmer fra regionen et flertal. Ethvert af regionsrådets medlemmer i sundhedsrådet kan udøve en såkaldt standsningsret, som betyder, at regionrådets medlemmer kan indbringe en sag fra sundhedsrådet til behandling i regionsrådet. Der gælder tilsvarende standsningsret i de faste kommunale udvalg i dag.
Vi får med andre ord en politisk og administrativ hybrid.
Det næresundhedsvæsen som motor
Sundhedsrådene ska ifølge regeringen være den motor, der skal drive den omstilling der ligger i reformen, så sundhedsvæsenet bringes tættere på borgeren.
Listen over hvad det nære sundhedsvæsen skal som den faglige og administrative forlængelse af sundhedsrådene, er alenlang.
I korthed skal de enheder, der i dag har betegnelsen ”det nære sundhedsvæsen” i de enkelte regioner vende sygehusvæsnet mere ud af og sikre sig at sundhedsvæsnet udvikler sig. Det handler bl.a. om:
- Udarbejde en nærsundhedsplan
- Lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor (5000 flere læger)
- Planlægning af akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, hjemmebehandlingsteams mv.
- Aftaler om sammenhængende patientforløb
- Lokalt samarbejde med kommuner om rekruttering
- Styring af tværsektorielle fora
Digital sundhed
Regeringen foreslår også, at der arbejdes hen imod en fælles dataplatform for hele sundhedsvæsenet. Det er dog først på længere sigt, men i første omgang vil man oprette Digital Sundhed Danmark som en ny national drifts- og udviklingsorganisation.
Digital Sundhed Danmark skal samle en række af de fælles digitale løsninger og infrastrukturer, som binder sundhedsvæsenet sammen, men hvor ansvaret i dag er spredt på mange aktører. Det gælder bl.a. opgaver, som i dag løses i sundhed.dk, MedCom, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., og fælles nationale opgaver, som i dag løses af regionerne.
Med Digital Sundhed Danmark og målrettede investeringer vil man skabe en stærkere infrastruktur til datadeling, som skal give både borgere og medarbejdere let adgang til relevante sundhedsoplysninger.
Inspiration fra kræftpakkerne
Flere danskere overlever alvorlige sygdomme, fx kræft, bl.a. på grund af behandlingsrettigheder og udviklingen af kræftpakker.
Det er med det afsæt, at regeringen foreslår, at der indføres nye patientrettigheder. En ret til en samlet indsats for personer med kronisk sygdom.
Med den nye rettighed vil personer med kronisk sygdom inden for en given tidsfrist få ret til en personlig behandlingsplan, der skal sikre sammenhængende behandling af høj kvalitet, så sygdommen ikke forværres. Over en årrække indføres disse såkaldte kronikerpakker, med en ret til en personlig behandlingsplan, for de største patientgrupper. Det skal løfte kvaliteten og indsatserne på tværs af sundhedsvæsenet.
Økonomien kort
Regeringen vil investere på to måder i sundhedsvæsenet.
For det første vil regeringen prioritere 3,6 mia. kr. årligt til sundhed frem mod 2030. For det andet vil regeringen målrette 2,7 mia. kr. årligt til nære sundhedsindsatser fra de midler, der afsættes til kommuner og regioner i takt med, at der blandt andet kommer flere ældre.
