Når Region Syddanmark fra 1. januar 2026 tager hul på en ny organisering af sundhedsvæsenet, sker det i slipstrømmen af den nationale sundhedsreform. Regionens nye struktur indeholder klare elementer af administrativ decentralisering – men samtidig styrkes den strategiske centralisering.
Det fremgår af et notat, som regionens administration har forelagt politikerne i forbindelse med at de lige har tiltrådt en ny organisering.
Resultatet er et system, hvor sygehusene får flere opgaver og ledelsesressourcer, men ikke nødvendigvis mere frihed- Og netop det er interessant, fordi sundhedsreformen lægger op til et mere nært sundhedsvæsen og, så er Region Syddanmark, den første region, der ser ud til at have afgjort sine fremtidige organisering.
Læs også: Region Syddanmark først med organisering efter sundhedsreformen
Flere direktører – men ikke mere selvstyre
I centrum for den administrative oprustning står regionens sygehusledelser. Hvor flere sygehuse tidligere havde tre direktører, udvides disse nu til fire:
- Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Sønderjylland får hver en ledelse bestående af én administrerende sygehusdirektør og tre øvrige direktører.
- OUH beholder sin seksmandsledelse, men tilføres to nye stabsdirektører, sådan som vi læser notatet. De to nye direktører får ansvar for henholdsvis sundhed og service – en ændring, der ifølge notatet skal sikre ”tilstrækkelig ledelsesopmærksomhed” i lyset af de nye opgaver.
Udgiften til opgraderingen er 7,5 mio. kr. Samtidig oprettes nye stabsenheder på alle sygehuse – fx Sundhed og Samarbejde i Lillebælt, Nære og sammenhængende sundhed i Esbjerg og Sundhedspolitik og strategi i Sønderjylland – som skal varetage opgaver som nærsundhedsplanlægning, betjening af sundhedsråd og kommunekoordination.
Med andre ord: Sygehusene opgraderes organisatorisk og kapacitetsmæssigt til at løfte nye dele af driften.
Forskydning – men ikke frisættelse
Men sygehusene slippes ikke fri. Tværtimod beskriver notat og dagsordenspunkt fra Region Syddanmark en tæt koordination med Regionshuset, som fortsat styrer retning og rammer:
- Regionshuset skal fortsat stå for juridisk rådgivning, koordinering af tværgående dagsordener og overordnet planlægning i sundhedsrådene.
- Der etableres formelle samarbejdsstrukturer mellem Regionshuset og de nye sundheds- og sygehuse, så der ikke opstår lokal autonomi.
- Opgaver som aftalehåndtering, lægekapacitetsplanlægning og afregning i praksissektoren forbliver på koncernniveau.
Selv i forbindelse med betjeningen af de kommende sundhedsråd – en af de væsentligste nye opgaver – præciseres det, at sygehusene alene leverer den praktiske og administrative service, mens den strategiske retning sættes centralt.
Central magt via decentral struktur
Set fra et styringsperspektiv tegner sig dermed et klart billede: Opgaverne rykker ud – men magten kan komme til at ligge i et “magt-mellem-rum”.
Det, der kunne ligne en decentralisering af beslutningskraft, er snarere en omstrukturering af det administrative apparat. Det strategiske kontrolniveau styrkes sideløbende – bl.a. gennem enheder i Regionshuset som Koordinationsenheden. (Tidl: Tværsektorielt Samarbejde )
Regionen tilføjer samtidig, at der ikke sker en reduktion i den centrale koncernledelse som modvægt til den lokale styrkelse. Tværtimod bygges ovenpå.
Region Syddanmark har i praksis valgt en hybridmodel, hvor der søges nærhed i løsningen af opgaver – men uden at slippe det politiske, økonomiske eller ledelsesmæssige greb.
Det efterlader spørgsmålet, om modellen på sigt skaber den fleksibilitet og det lokale ansvar, som mange forbinder med et nært sundhedsvæsen – eller om det administrative apparat i virkeligheden bliver tungere og mere komplekst.
Svaret vil næppe komme 1. januar 2026, men modellen lægger op til, at kontrollen i hvert fald forbliver samlet ét sted.
