I de 17 sundhedsråd, som regeringen har foreslået i sit reformudspil, sidder regionerne for bordenden, de har flertal og kun regionsvalgte, har en standsningsret, der i princippet kan anvendes, hvis der skulle opstå et flertal uden om det regionale formandskab.
Formand for Region Nordjylland og næstformand i Danske Regioner Mads Duedahl (V) er ikke så bekymret for, at de nye sundhedsråd og deres magt. Han har selv været kommunalpolitiker i 12 år, og mener det er fornuftigt at give regionerne mere ansvar, fremgår det af en artikel i Danske Kommuner.
Men det er Sisse Marie Welling (SF), der er formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg og sundhedsborgmester i København ikke helt enig i.
Hun frygter, at den kommunale indflydelse kan gå tabt med den konstruktion, som der er lagt op til og dermed skade udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
”Det er os, der ved, hvordan virkeligheden ser ud udenfor hospitalerne. Det er ikke regionernes spidskompetence. Det må ikke drukne i kræftpakker eller en stor centralisering. Derfor er det vigtigt at sørge for, at magtforholdene er lige mellem de kommunale og regionale repræsentanter,” siger hun til Danske Kommuner.
Kalder balancen pilskæv
Og Sisse Marie Welling er ikke alene om bekymringen for den effekt de 17 sundhedsråd kan ende med at have. Lige siden regeringen annoncerede sin reform har KL`s formandskab udtrykt sin bekymring. Det fremgår bl.a. af den pressemeddelelse, der udkom samme dag som reformen blev præsenteret.
Siden er borgmester efter borgmester tonet frem i et videoopslag på LinkedIn, hvor de peger på, at et permanent mindretal i sundhedsråd ikke giver (Artiklen fortsætter efter kopi af opslag)
KL`s formand Martin Damm (V) har desuden med jævne mellemrum sinde regeringens annoncering, været ude opslag, hvor han påpeger sine og KL` bekymringer. Senest kalder han balancen for pilskæv, i et opslag på LinkedIn.
Her peger han bl.a. på, at sundhedsrådene kan ende med at blive sygehusråd. ”Og at vi ender med en reform, der centraliserer frem for at styrke det nære,” skriver han.
Han mener at sundhedsreformens succes er på spil, hvis man tænker for meget som regionerne har gjort de seneste mange år og fremhæver, at kommunerne siden kommunalreformen har investeret markant i at opbygge et nært sundhedsvæsen helt tæt på borgerne.
”Derfor er der brug for balance mellem kommuner og regioner i de nye sundhedsråd,” skriver Martin Damm.
”I stedet for at være bekymrede, synes jeg, man skulle se det som en stor mulighed for, at man har medindflydelse på, hvordan vi åbner sundhedsvæsnet op, siger Mads Duedahl.
To professorer ser et par udfordringer
Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi og også var medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, mener det er fair indvendinger, som kommunerne kommer med.
”Men jeg synes, rådene indeholder de rigtige ingredienser. Vi mangler bare at se resultatet, siger han.
Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, kalder sundhedsrådene for et spændende eksperiment, at man har et stående udvalg under regionerne med kommunale medlemmer, der får stemmeret.
”Kommunerne skal også virkelig være vakse ved havelågen i forhold til det administrative led. Bliver det regionen, der skal betjene medlemmer af sundhedsrådene, kan jeg godt se for mig, at der kan opstå nogle uenigheder, hvis de kommunale medlemmer ikke må trække på deres egne folk i deres egen forvaltning,” siger han.
Klik her og se opgaver som de nye sundhedsråd får ansvar for
Hospitaler i deres område og udarbejdelsen af en nærsundhedsplan.
Sammenhæng mellem hospitaler og kommunale ydelser, hvor hospitalerne i højere grad stiller deres kompetencer til rådighed for det nære sundhedsvæsen.
Tilrettelæggelse af akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, de nye hjemmebehandlingsteam, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse.
Lokal planlægning af både almen praksis og praksissektor.
