I en nylig kortlægning foretaget af Gravercentret i samarbejde med Danwatch er det beskrevet, at danske kommuner og regioner har investeret milliarder af borgernes penge i værdipapirer, der er knyttet til kontroversielle våben og selskaber, der overtræder menneskerettighederne.
Kortlægningen, som er den første af sin art, har skabt betydelig opmærksomhed omkring, hvordan offentlige midler i Danmark bliver brugt, og rejser spørgsmål om de etiske konsekvenser af sådanne investeringer.
Kortlægningen inkluderer hele 141.260 værdipapirer ejet af danske kommuner og regioner til en samlet værdi af 66,7 milliarder kroner.
Konkret har 71 kommuner og fire regioner investeret 25,5 millioner kroner i selskaber, der producerer eller handler med kontroversielle våben. Dette inkluderer atomvåben, som er en af de mest destruktive våbentyper i verden.
En anden problemstilling er de investeringer, der foretages i selskaber, som er blevet anklaget for at bryde menneskerettighederne. 61 kommuner og to regioner har investeret 23,2 millioner kroner i sådanne selskaber. Dette kan dække over alt fra arbejdsforhold til selskabernes aktiviteter i besatte områder
Professor: Vinklingen er misvisende
”Det lyder helt vildt, hvis stort set alle kommuner er involveret i konventionskrænkende virksomheder og skattelylande. Men det er naturligvis heller IKKE korrekt,” skriver professor Per Nikolaj Bukh i et opslag på LinkedIn.
Han peger på, at når mange mediers vinkling er misvisende, er det fordi den liste, som historierne er baseret på, primært omfatter virksomheder, som slet ikke er problematiske ud fra internationale konventioner og gængse principper for ansvarlige investeringer.
”F.eks. omfatter listen selskaber som TripAdvisor og Booking på trods af at ingen investeringsforeninger eller ansvarlige investorer udelukker dem. Hvorfor skulle kommunerne så?” spørger han.
Et andet eksempel han trækker frem, er den israelske medicinalproducent Teva, der er sortlistet fordi alle israelske selskaber er sat på listen.
Fire ud af fem regioner
Ser vi på investeringerne i regionalt perspektiv, så har fire danske regioner en investeringsandel på godt 14 pct., af de samlede investeringer, som kommuner og regioner har i værdipapirer, der er blevet udpeget som problematiske af banker, pensionsselskaber eller FN.
Det fremgår ikke af kortlægningen, hvorfor det kun er fire regioner, men tilsyneladende har Region Syddanmark ikke investeret i kontroversielle værdipapirer. Af kortlægningen, som Regional-Indsigt har adgang til kan man se, at Region Syddanmark har investeret for godt 3 milliarder kroner i værdipapirer, der ikke betragtes som kontroversielle.
De fire øvrige regioners potentielt problematiske investeringer udgør ifølge Gravercenteret 59,6 millioner kroner af en samlet pulje på hele 413,6 millioner kroner, hvor kommuner og regioner har investeret i kontroversielle værdipapirer.
Grafik viser fordelingen af investeringer i fire danske regioner- Kilde: Gravercenteret
Rent værdipapirmæssigt svare det til, at de fire regioner har 252 investeringer i 210 sortlistede værdipapirer fra selskaber, 42 statsobligationer fra sortlistede lande og derudover er der 75 potentielt problematiske værdipapirer, fremgår det af Gravercenterets opgørelse.
Regionerne investerer ikke direkte
Per Nikolaj Bukh, forklare i sit opslag på LinkedIn, at kommunerne og regioner må investere i samme investeringsbeviser som eksempelvis fonde. I praksis betyder det, at kommunerne ikke investerer direkte i aktier, men via investeringsforeninger, der typisk har tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlige investeringer, og hvor der tages udstrakte hensyn til menneskerettigheder og internationale konventioner.
Professoren peger på, at det er en utrolig vigtig debat, hvordan ansvarlige investeringer kan understøtte overholdelsen af internationale konventioner og skabe forbedringer i samfundet. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på reelle problemer, mener han.
Men hvis en medarbejder i alle kommuner og regioner skal efter Gravercenterets dataindsamling skal bruge dage på at lave lister og, svare på spørgsmål fra politikere mv., ”Så får vi ét årsværk administration yderlige. Det dur ikke, hvis det sket på baggrund af fejlagtig information i medierne,” slutter han.
Du kan trække den liste vi har haft adgang til hos Gravercenteret her.
