Det er blevet kaldt alt muligt fra en skjult reform til reformen i reformen, at regeringen med sit udspil til en sundhedsreform vil fjerne klima- og udviklingsopgaver fra regionerne og flytte ansvar for tværgående samarbejde på tværs af kommuner landegrænser ud i kommunerne.
Læs også: Sundhedsudspil kan trække tæppet væk under regional cykelindsats
Missionen med sundhedsreformen har været ”at løse cirklens kvadratur”, gentog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag ved konferencen, `To dage for sundheden´.
”Vi har for få regioner til, at man med afsæt i dem troværdigt kan lave en organisation, der har ansvaret for hele værdikæden – altså helt udefra, hvor folk begynder at gå og skrante i deres alderdom, hele vejen op til det specialiserede sygehusvæsen, – Og på den anden side har vi for mange og for små kommuner til, at de kunne have opgaven,” lød det.
Det er her man kan rejse spørgsmålet, hvordan vil kommunerne egentlig håndterer de nye tværgående opgaver ift til klima og regional udvikling.
Svaret vil være interessant. Særligt når udenrigsministeren med hans lange erfaring mener, at kommuner er for små til at håndtere opgaver, de i forvejen har kendskab til og som typisk skal løses inden for definerede lokale grænser, nemlig i borgerens i eget hjem eller på et af de mange sygehuse, så hvordan har man ude i kommunerne tænkt sig at håndtere grænseoverskridende opgaver, som eksempelvis regional udvikling?
Et spørgsmål om teknik
Spørgsmålet er interessant, fordi kommunerne med KL i spidsen siden lanceringen af sundhedsudspillet på intet tidspunkt har råbt op og tilkendegivet, at det er ikke opgaver de ser muligt at løse snare tværtimod.
KL`s formand Martin Damm har været ude og sige, at det er teknik – underforstået – Det er ikke noget problem.
”Vi har i kommunerne samarbejdet om vækst, udvikling, kultur og klima længe før, vi havde regioner – så vi har ganske robuste strukturer for vores samarbejde med både nabokommuner og i en større kreds af kommuner. De bindinger, der er fra EU på, hvordan grænseoverskridende og interregionale samarbejder kan håndteres, må vi finde løsninger på. Det er teknik. Men vi mener uden problemer, at man kan luge ud i de administrative niveauer,” siger Martin Damm i et presseopslag.
KL`s regionale organisation
Flere kilder i det kommunale landskab har overfor Regional-Indsigt peget på, at grunden til, at KL-formanden er så skråsikker, handler om, at kommunerne i virkeligheden allerede har deres egen regional infrastruktur klar, som i princippet kan overtage og lede de opgaver, som måtte glide ud af regionerne.
En slags regional hybrid bliver det kaldt.
Det drejer sig mere specifikt om de fem Kommunekontaktråd (KKR), som er KL’s regionale organisation. Her har man både et politisk og administrativt koordinationsforum med fælles sekretariats understøttelse organiseret i fem kommuner.
Der er altså ikke tale om en frit svævende konstruktion, men en konstruktion hvor administration og koordinationsopgave er forankret i en kommune.
Konkret har vi set, hvordan rammeaftalerne på socialområdet fx er blevet til, hvorledes kommunerne sammen har forberedt sig politisk og administrativt på mødet med regionerne i sundhedsklyngerne.
Koordinationsarbejdet kan blive en hæmsko
Men er det overhovedet realistisk, at KKR kan overtage de her opgaver fra regionerne?
“Det er naturligvis muligt, hvis KKR-konstruktionen bliver udvidet med hensyn til antal medarbejder og de rette faglige kompetencer,” siger David Meinke, der er direktør for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.
Men det er ikke så lige til, for hvor Region Hovedstaden indtil nu selv har kunne forhandle med andre lande om fx retningen for et kommende interreg-program, så forudser han, at en konstruktion som KKR, sådan som den ser ud i dag, skal arbejde på en ny måde.
“Det vil jo være et stort koordineringsarbejde mellem de 29 kommuner i Region Hovedstaden, hvis alle skal være enige. Særligt hvis det skal ske i en større østdansk geografi på 46 kommuner,” siger David Meinke.
Læs også: Pengene til et styrket sundhedsvæsen skal bl.a. tages fra regional klimaindsats
Han er altså ikke afvisende overfor ideen om, at KKR-konstruktionen potentielt kan overtage en fælles administration af de opgaver som regionerne forventes at give slip på, men han understreger, at man skal være opmærksom på, at det her også handler om at kunne fastholde de specialiserede kompetencer der følger med opgaverne.
“En del af opgaverne går fx. ud på at hjemtage midler fra EU og private fonde og den disciplin kræver nogle særlige kompetencer, som vi har i regionerne i dag,” siger David Meinke.
Vil ikke pege på en bestemt konstruktion
Men hvad tænker man i KL.? Sigter formanden Martin Damm til KKR, når han i presseopslaget kalder det et spørgsmål om teknik at overtage opgaverne fra regionerne.
”Kommunerne har en lang tradition for at samarbejde på tværs og derfor også gode erfaringer med at løfte forskellige tværgående dagsordener og udviklingsområder. Det vil vi også kunne gøre ift. de grænseoverskridende samarbejder,” skriver KL i en mail, da vi har henvendt os et par gange.
Men organisationen vil ikke pege ikke på en bestemt konstruktion til at løfte opgaverne, så længe forhandlingerne om sundhedsudspillet pågår.
KL understreger, at det giver god mening at fokusere regionernes opgaver, ”og at kommunerne får ansvaret for de øvrige opgaver, vi i kommunerne allerede har det primære ansvar for,” skriver KL.
KL henviser her til, at man skal være opmærksom på, at kommunerne betaler cirka 126 kr. pr. borger til regionerne i udviklingsbidrag. Det svarer til i alt omkring 750 millioner kr. om året, som regionerne så har brugt på regionale aktiviteter i kommunerne.
”Når der ikke længere skal laves regionale udviklingsaktiviteter, går vi naturligvis ud fra, at pengene bliver i kommunekassen, så vi kan bruge dem på fx lokale og tværgående klimaindsatser,” har Martin Damm tidligere udtalt i et presseopslag.
