Regeringen foreslår i sit reformudspil på sundhedsområdet, at en række opgaver knyttet til regionernes regionale udviklingsstrategier og aktiviteter bortfalder for at finansierer et styrket sundhedsvæsen.
Men den beslutning vil svække sammenhængen og den grønne omstilling i regionerne, lyder det fra David Meinke, der er centerdirektør for regional udvikling i hovedstadsregionen.
Og han er ikke alene. I et debatindlæg med titlen, ”Når regeringen flytter lægen tættere på dig, taber atmosfæren,” kalder Jesper Lambert Nielsen, der er leder af Green Team i Region Sjælland det for en stedmoderlig behandling af det regionale udviklingsområde.
For ham at se, er der tale om en skjult reform, dækket ind under sundhedsreformen.
Men hvad er det egentlig for opgaver, det rammer?
”Det er tale om en lang række opgaver, der rammes af regeringens udspil, som de fleste næppe forbinder med de ord regeringen anvender,” siger David Meinke.
Han peger bl.a. på en række klimaorienterede opgaver, herunder det at skabe sammenhæng i de kommunale værn mod flodbølger og vand i kældrene, så vandet ikke blot skovles videre fra den ene kommune til den anden.
Klik ind her og se et udsnit af de opgaver der rammes
Listen er ikke udtømmende, men skal ses som en konkretisering af, hvor regeringens udspil rammer den regionale udvikling.
- Samarbejdet med Skåne om at få arbejdskraften til at flyde.
- 98 kommunale klimaplaner i DK2020-samarbejdet.
- LIFE ACT, der skal sikre muliggørelsen af kommunernes klimaplaner på den helt store klinge.
- Greater Copenhagen EU Office, hvor Region Hovedstaden er hovedsponsor
- CO2-reduktion i sundhedsvæsenet på trods af aktivitetsstigning.
- Investering i sundhedsinnovation, grøn omstilling, klimatilpasning og forskning.
- Borgernære udviklingsprojekter på attraktivitet, grøn mobilitet, kultur mv.
- Koordineret fjernvarmudrulningen sammen med forsyningsselskaberne.
- Let adgang til genbrugte byggematerialer, når der skal bygges for bygherre og entreprenører.
David Meinke bekræfter desuden, at det også vil omfatte samarbejdet på tværs af 18 offentlige bygherre i regi af Center for Offentlig og Privat Innovation, hvor man arbejder i retning af krav om emissionsfrie arbejdsmaskiner ved de store regionale byggerier.
Forstår ikke regnestykket
Men hvad er egentligt omfanget med hensyn til økonomi
Ifølge reformudspillet, så vil bortfaldet af de her opgaver give en ekstra medfinansiering på 225 mio. kr. årligt.
Men David Meinke kan slet ikke genkende det tal og forstår ikke hvilket regnestykke der ligger bag.
”Den besparelse der er lagt op til i udspillet, er meget større end selve opgavebortfaldet. Hos regner vi med, at vores andel cirka er 72 mio. kr. af den regionale udviklingsøkonomi, men de opgaver der bliver sparet væk, koster omkring halve. Så der er naturligvis en bekymring for, hvor skal alle de øvrige penge komme fra?” spørger han.
Han forklarer, at da sundhedsøkonomien og udviklingsøkonomien i regionerne er adskilte kasser, så er der kun få steder man kan hente de manglende 30 – 40 millioner kroner, nemlig ved at spare på miljøopgaven og den kollektive trafikopgave.
Grænseoverskridende indsatser
David Meinke peger flere gange på, at regionerne også er andet end et sundhedsvæsen. Det er en vigtig udviklings- og implementeringsmuskel for den grønne omstilling, hvor man samler kommuner og øvrige aktører i samarbejder.
”De danske regioner står for at koordinere, det du kunne kalde grænseoverskridende indsatser omkring infrastruktur, grøn omstilling og uddannelse. Vi har et regionalt blik på sammenhæng på tværs af kommunegrænserne, som hvor skal motorveje, supercykelstier og fjernvarme ligge, så de ikke bare udrulles til kommunegrænsen,” siger David Meinke.
Han understreger gentagende gange på, at naturligvis er der store kommuner, som København, der også kan håndtere de her opgaver, men peger på, at erfaringerne med tværkommunalt samarbejde er, at det kan være udfordret af mangel på faglig kapacitet men også silotænkning mellem kommunerne.
”Det er ganske enkelt for bøvlet for dem og her kommer vi i regionerne ind i billedet,” siger David Meinke.
Betydelig kapacitet til at hjemtage EU-midler
Det grænseoverskridende arbejde begrænser sig ikke kun til Danmarks indre forhold.
”En af de andre ulemper ved bortfald af de her opgaver handler også om, hvad der sker i forhold til alle de penge, regionerne normalt hiver hjem fra EU. Det er noget som er rigtigt svært, og det kræver, at du har et set up, der kan håndtere det både mht, at få lavet den rigtige ansøgning og efterfølgende få det administreret,” siger David Meinke.
Regionerne har nemlig ifølge Danske Regioner opbygget en betydelig kapacitet til at hjemtage EU-midler til store klima- og miljøprojekter. Et eksempel er Coast to Coast, der med et samlet budget på 90 mio. kr. – primært finansieret af EU – skal understøtte implementeringen af kommunale klimatilpasningsplaner i Region Midtjylland med nødvendige analyser og aktiviteter.
”Vi sikre vejen til ekstern finansiering af millioner fra EU. Eksempelvis er Greater Copenhagen EU Office, der repræsenterer en række universiteter og halvdelen af landets kommuner for en femtedels vedkommende finansieret af Region Hovedstaden. – Den mulighed kommuner og universiteter har i dag ift. at søge midler igennem kontoret og en stor del af den kraft vil forsvinde med regeringens reformudspil,” forklarer David Meinke.
Et andet eksempel på regionernes evne til, at hjemtage millioner fra EU er det landsdækkende klimaprojekt Life Act, som skal arbejde med klimatilpasning og klimaneutralitet. Her har Region Midtjylland samlet alle regioner og 27 kommuner omkring en ansøgning med et budget på 200 mio. kr., primært finansieret af EU.
