Den netop indgåede aftale om sundhedsreformen skaber både forventninger og bekymringer blandt landets kommuner og regioner. Mens Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner deler visionen om et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen, afslører deres reaktioner forskellige perspektiver på reformen og hvordan den skal implementeres.
Det fremgår af deres første pressemeddelelser.
Et centralt element i reformen er etableringen af 17 nye sundhedsråd, hvor kommuner og regioner sammen skal sikre en bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Begge parter anerkender, at samarbejde bliver afgørende for succes.
“Sundhedsrådene er en vigtig nyskabelse, der giver kommuner og regioner gode rammer for at samarbejde om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen,” udtaler Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner.
Han peger på, at regionerne med reformen får et større ansvar for sundhedsydelser og dermed kan skabe mere sammenhæng i borgernes behandling.
Fra KL lyder der tilsvarende positive toner: “Kommunerne spiller en central rolle i sundhedsrådene bl.a. for at sikre, at der er en stærk sammenhæng mellem sundhedstilbuddene og ældreplejen, rehabilitering og den nære psykiatri,” siger Thomas Gyldal Petersen, næstformand i KL.
Uenighed om politisk balance og opgavefordeling
Men allerede i overskriften på pressemeddelelsen kan man af retorikken læse, at det er langt fra alt der har groet i KL`s baghave.
For trods de fælles ambitioner hos de to organisationer er der fortsat klare forskelle i fokus. KL udtrykker bekymring over reformens politiske struktur, hvor regionsrepræsentanter har flertal i de nye sundhedsråd.
“Vi er bekymrede for den politiske ubalance i sundhedsrådene. Et af formålene med reformen er at styrke sundheden tæt på borgerne. Med denne ubalance risikerer man det modsatte – at centralisere sundhedstilbuddene,” siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
Danske Regioner har et andet perspektiv. For dem er det afgørende, at regionerne med reformen kan tage førertrøjen i udviklingen af et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
“Regionerne bliver drivkraften i at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet – til gavn for borgerne. At ansvaret for langt flere sundhedsydelser samles hos én myndighed, har været et stort ønske,” forklarer Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Ansvar for hele kæden
KL og Danske Regioner ser også forskelligt på, hvordan reformen påvirker nærhed. KL frygter, at reformen kan føre til en centralisering af sundhedstilbuddene.
“Det må ikke ende med, at sundhedstilbud bliver centraliseret, fordi det er det mest effektive. Det vil ikke være til borgernes bedste,” udtaler Martin Damm, KL’s formand.
Danske Regioner ser derimod centralisering som en sikring af kvalitet og kontinuitet i behandlingerne, især for komplekse opgaver som akutsygepleje og de midlertidige pladser, der skal overføres fra kommunerne til regionerne.
”Regionerne får nu et større ansvar for hele kæden af sundhedsydelser, og det betyder, at borgerne vil opleve mere sammenhæng i behandlingen – fra hospitalet og helt ud i eget hjem,” siger Anders Kühnau
Fokus på fremtiden – og økonomien
En anden udfordring, begge parter anerkender, er reformens økonomiske aspekter. Med en strammere økonomisk ramme på hospitalerne og en forventning om flere ressourcer til det nære sundhedsvæsen stilles der store krav til omstillingen.
“Den økonomiske del af aftalen stiller store krav til, at vi hurtigt finder gode løsninger i det nære sundhedsvæsen, så langt færre borgere får brug for at blive indlagt på hospitalerne,” siger Mads Duedahl.
KL fremhæver, at reformens succes afhænger af kommunernes evne til at levere på flere fronter. “Det kommunale engagement har aldrig været vigtigere. Vi skal sikre stærk sammenhæng mellem sundhedstilbuddene og kommunernes øvrige opgaver,” siger Thomas Gyldal Petersen.
Psykiatri og kronikere som prioriterede områder
Reformen adresserer også behovet for bedre behandlingstilbud til borgere med både psykiske og fysiske lidelser samt styrkelse af indsatsen for kronikere. Begge parter fremhæver dette som afgørende.
“Det stigende antal mennesker med kroniske sygdomme skal have bedre og mere sammenhængende tilbud. Behandlingen af borgere med både fysisk og psykisk sygdom skal hænge bedre sammen,” lyder det fra Anders Kühnau.
KL påpeger samtidig, at det kræver tæt integration mellem kommunernes og regionernes tilbud. “Reformen skal styrke de nære sundhedstilbud, så det fx bliver nemmere at leve med en kronisk sygdom,” siger Martin Damm.
En reform, der kræver samarbejde
På trods af den forskellige vægtning umiddelbart efter præsentationen af aftalen er begge parter enige om, at reformens succes afhænger af samarbejde. Danske Regioner og KL står nu over for en fælles opgave med at omsætte reformens visioner til praksis – med fokus på borgernes behov.
“Vi har én altoverskyggende opgave foran os nu: At sikre en bedre og mere nær behandling for de mange kronikere og ældre, som får brug for det i fremtiden,” afslutter Martin Damm.
Med sundhedsreformen er rammerne sat, men hvordan det nære sundhedsvæsen skal udvikles, vil afhænge af viljen til kompromis og gensidig respekt mellem kommuner og regioner.
Professor i Sundhedsøkonomi Kjeld Møller Petersen giver i Sundhedsmonitor en advarsel til regionernes ledelse, når indretningen af sundhedsrådene begynder.
“Man skal vogte sig for, at regionerne inde fra deres nuværende hovedkvarterer standardiserer og bare får det til at være ens i alle sundhedsrådene. For sundhedsrådene er netop sat i verden for, at der kan være forskellighed. Så jeg tror også, at der er en omorganiseringsopgave i administrationen i de nuværende regioner.”
