I sidste øjeblik inden nytår er det lykkedes, Region Nordjylland at konverterer den snart tidligere udbudsklinik Frøstrup, drevet af `alles lægehus´ til en liciensklinik.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Det lå ellers ikke i kortene, når man læser det seneste dagsordenspunkt fra Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, her skrev man bl.a.:
“Da der ikke er indkommet bud på klinikkerne i annonceringsperioden, er planen for nuværende, at der oprettes regionsklinikker pr 1. marts 2025.”
Men siden dagsordenen er blevet skrevet, har man tilsyneladende modtaget en anmodning om at overtage lægekapaciteten i Frøstrup.
“Vi har godkendt, at læge Kim David Villadsen overtager kapaciteten fra 1. marts 2025. Vi er meget glade for, at han har lyst til at sikre den fremtidige lægedrift i området, og vi ser frem til samarbejdet,” siger Pia Buus Pinstrup (K), formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen.
Casen er interessant, fordi regionen har gjort et nummer ud af, at den har succes med at tiltrække alment praktiserende læger, men tager man udgangspunkt i hvor mange klinikker regionen drev i eget regi ved indgangen til 2024 og her ved udgangen, så er antallet det samme.
Fra udbudsklinik til licensklinik
Kim David Villadsen kommer til at drive klinikken i Frøstrup som en såkaldt licensklinik. Det betyder, at regionen stiller klinikken til rådighed for lægen, hvilket lægen betaler et fast omkostningsbidrag for. En læge i en licensklinik driver dog stadig klinikken på almindelige overenskomstmæssige vilkår.
Når Kim David Villadsen overtager driften af klinikken i Frøstrup, betyder det at klinikken i Hurup fortsat står uden praktiserende læge, når `alles lægehus´lukker ned den. 1. marts.
I regionen er man indtil videre godt tilfreds med konverteringen
“Vi sikrer selvfølgelig, at der fortsat er et lægetilbud i Hurup, hvor kapaciteten i udbudsklinikken fra 1. marts vil blive en del af den eksisterende regionsklinik i byen,” siger Pia Buus Pinstrup
Antal regionsklinikker status quo
Regional-Indsigt har tidligere lavet en opgørelse over, hvilke klinikker der drives af regionen og med den nye justering, betyder det samlet set , at Region Nordjylland ved årsskiftet har seks lægeklinikker som er under deres vinger.
Det betyder også, at regionen ikke følger den lægedækningsstrategi man har, hvor lægepraksis skal drives af alment praktiserende læger på overenskomst med PLO. (En såkaldt PLO-Klinik.)
Endelig betyder det, at regionens drift af antal regionsklinikker ser ud til at være status quo ved indgangen til 2025 i forhold til 2024. Kliniknavnene er rykket lidt rundt, men antallet er det samme. Det er her værd at bemærke, at regionen men licensklinikken i Frøstrup har “aktier” i syv lægeklinikker.