Kan regeringen garantere, at borgere med behov for kompressionsprodukter ikke længere bliver sendt frem og tilbage mellem kommuner og regioner?
Og hvorfor er den permanente model for ansvarsfordelingen mellem hjælpemidler og behandlingsredskaber endnu ikke klar, når arbejdet blev aftalt allerede med sundhedsreformen i november 2024?
Det er to af de spørgsmål, som regeringen nu skal besvare, efter at lovforslaget om kompressionsprodukter, L 56, er sendt til udvalgsbehandling.
Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl og Marlene Harpsøe står bag ni spørgsmål til socialminister Monika Rubin og sundhedsminister Ida Auken. Spørgsmålene er dateret 10. november og retter sig mod både lovforslagets begrænsninger, regionernes håndtering af patienterne og tidsplanen for en permanent løsning.
Dermed bliver flere af de problemer, som Regional-Indsigt har afdækket gennem efteråret, nu en del af Folketingets behandling.
Læs også: Alle vil stoppe patienterne som kastebold – men ingen ejer implementeringen
Kan ministeren garantere, at borgerne får hjælp?
Det centrale i L 56 er, at kommunerne får mulighed for at udlevere kompressionsprodukter i situationer, hvor de almindelige hjælpemiddelregler hidtil har været en hindring.
Men der er ikke tale om en generel pligt. Netop den forskel bliver nu udfordret i Socialudvalget.
I spørgsmål 4 bliver socialministeren bedt om at forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at lovforslaget giver kommunerne en mulighed, men ikke en pligt til at yde støtten.
I spørgsmål 7 efterspørges en redegørelse for, hvor stor betydning den enkelte kommunes serviceniveau og praksis fortsat kan få for borgernes adgang til kompressionsprodukter. Og spørgsmål 6 går endnu videre.
Her bliver ministeren bedt om at garantere, at lovforslaget sikrer, at borgere ikke længere risikerer at blive kastet mellem kommune og region uden en klar afklaring af ansvaret.
Det er netop den situation, som den politiske aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner fra december 2025 skulle forhindre.
Læs også: Ankestyrelsen ruller praksis tilbage: Kommuner må ikke bevilge
Regional-Indsigts afdækning indgår i spørgsmålene
To af spørgsmålene henviser direkte til Regional-Indsigts artikel fra 20. oktober om Danske Regioners håndtering af kompressionssagen.
I spørgsmål 1 bliver socialministeren bedt om at vurdere, om det er et problem, at regionerne ifølge en rundspørge mangler overblik over udleveringen af kompressionsprodukter.
Spørgsmål 2 handler om, hvorvidt der er behov for en fælles indgang i sundhedsvæsenet for borgere, som efter et kommunalt afslag bliver henvist videre.
Regional-Indsigt har tidligere dokumenteret, at ingen af de fem regioner har etableret en særlig fælles indgang for denne patientgruppe, og at fire regioner ikke kan levere samlede opgørelser over udleveringerne.
Danske Regioner har efterfølgende svaret, at det afgørende ikke er en bestemt indgang, men at borgerne hurtigt får en faglig vurdering og adgang til de nødvendige produkter.
Nu skal ministeren forholde sig til problemstillingen.
Hvor mange vil lovforslaget egentlig hjælpe?
Udvalgsarbejdet retter også opmærksomheden mod den viden, der skal til for at vurdere lovforslagets virkning. For i spørgsmål 3 bliver ministeren bedt om at oplyse, hvor mange borgere der i dag får afslag på kompressionsprodukter, og hvor mange der forventes at få hjælp efter lovændringen.
Oplysningerne ønskes fordelt på kommuner og regioner.
Det er interessant, fordi Ankestyrelsen kan opgøre de kommunale klagesager, mens der ikke findes et tilsvarende samlet regionalt overblik over, hvad der sker med borgerne bagefter.
Hvor bliver den permanente model af?
Det sidste af de ni spørgsmål rækker ud over kompressionsområdet. Her bliver sundhedsministeren bedt om at redegøre for, hvorfor der endnu ikke foreligger en model med et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler, som forudsat i sundhedsreformen fra november 2024.
Ministeren skal samtidig oplyse, hvornår modellen forventes at foreligge og blive implementeret.
Regeringens lovprogram lægger op til, at et lovforslag om en ny model fremsættes i februar 2027. Men det er ikke det samme som, at modellen er vedtaget og kan træde i kraft.
Indtil da skal den særskilte kompressionsaftale fra december 2025 fungere som overgangsordning, understøttet af L 56.
Spørgsmålene fra Danmarksdemokraterne sætter dermed både den midlertidige ordnings virkning og tidsplanen for den permanente løsning under politisk pres.
Foreløbig er der tale om spørgsmål – ikke ministerielle svar.
Men inden Folketinget skal videre med L 56, bliver regeringen nu bedt om at forklare, hvad lovforslaget faktisk kan sikre borgerne, og hvornår den mere grundlæggende opdeling mellem kommunernes og regionernes ansvar bliver afklaret.
Læs også: Ankestyrelsen stadfæster næsten at kommunernes afgørelser
