I Bredebro og et par andre mindre byer i Region Syddanmark skal befolkningen ikke længere gå rundt og være usikre på, om der fremover skal være en lokal praktiserende læge. Det har man nemlig sikret ved en beslutning i Regionsrådet her i begyndelsen af december efter, at man har gennemgået den nye praksisplan for almen praksis.
Beslutningen er interessant, fordi lægedækning i yderområderne af Danmark jævnligt er til debat bl.a. på grund af rekrutteringsudfordringerne, men herudover giver beslutningen i Region Syddanmark et billede på, hvad det også vil sige, når regionale politikere arbejder.
“Den her historie illustrerer værdien af, hvorfor det er godt med lokalvalgte og lokalkendte politikere,” siger Mette Bossen Linnet (V), der er regionsrådsmedlem til Regional-Indsigt.
Hun har sammen med andre regionspolitikere i Region Syddanmark kæmpet for at få fjernet et “og/eller” og erstattet det med et “skal” i den nye praksisplan.
For den udenforstående kan det virke barokt, at det giver mening, at politikere og forvaltning skal justerer en plan så tekstnært.
“Men det gør det,” siger Mette Bossen Linnet og forklarer, hvordan patienter hos lægen i Bredebro var blevet bekymrede for, om den lokale lægepraksis var i risiko for at blive nedlagt.
Lokal utryghed krævede handling
Bekymringen skyldes en formulering i praksisplanen, som Region Syddanmark havde udarbejdet, og her var enkelte mindre byer blevet udpeget som “og/eller” byer, herunder Bredebro.
Det vil sige, at hvis de eksisterende læger valgte at gå på pension eller flytte, så kunne der hypotetisk ske det, at den lokale lægepraksis blev flyttet fra Bredebro til for eksempel Løgumkloster, fordi det rationelt ville give bedre mening.
“Resultatet ville så være, at Bredebro stod uden lokal lægeklinik, og det gav en utryghed i lokalsamfundet, som vi som politikere måtte reagere på,” forklarer Mette Bossen Linnet.
For bymennesker i storbyer som Odense og København virker det måske lidt overnervøst, men i yderområderne af Danmark har man de seneste årtier mistet flere institutionelle funktioner, som skoler, børnehaver og lokal købmand, så alene risikoen for også at miste en lægepraksis vil være endnu et angreb på sammenhængskraften ude lokalt.
Kalkuleret risiko for en udbudsklinik
Men borgernes bekymring satte også regionspolitikerne i et dilemma, hvor de på den ene side gerne ville skabe tryghed for borgerne, men på den anden side ville en strammere præcisering i ordlyden give regionen færre manøvremuligheder på den lidt længere bane. (Det sidste vender vi tilbage til.)
I Region Syddanmark valgte man at lytte til borgernes bekymring, og det betyder nu, at bl.a. Bredebro og Løgumkloster skal være såkaldte ”skal”-områder. Det vil sige, der skal være en lægepraksis.
“Men det rejser jo så nogle andre udfordringer, skulle uheldet være ude,” siger Mette Bossen Linnet.
Udfordringerne er ganske vist hypotetiske lige nu, men fordi man har gjort Bredebro til et “skal-område”, så betyder det også, at der skal være en lægeklinik.
“Det vil alle rigtig gerne have, men udfordringen er at hvis vi en dag står uden læger i Bredebro (og de andre byer: red) og ikke kan få nogen til at søge om at overtage klinikkerne, den dag de bliver ledige, så er løsningen en regionsklinik eller en udbudsklinik og det er ikke det sammen som, at have sin egen familielæge,” fortæller Mette Bossen Linnet.
For hende at se er det bedste, en læge der er på overenskomst med PLO, så derfor har de, da man tog beslutningen i regionen om at gøre flere mindre byer til “skal-områder”, lavet en kalkuleret vurdering og her vurderet, at trygheden for borgerne ude lokalt vægtede mere end risikoen for, at man hypotetisk set kan ende med en udbudsklinik i Bredebro.
