Skip to main content

Region Sjælland løfter i en ny strategi for socialområdet deres indsats i forhold til samarbejdet med kommunerne ved at etablere en central bestillingsfunktion, hvor det regionale socialområde skal behandle henvendelser fra kommunerne på tværs af de regionale tilbud. 

Strategien er interessant, fordi regionen som leverandør driver ca. 1000 pladser, med ca. 1800 medarbejdere og en omsætning på ca. 1,1 mia. kr. om året i et område der ifølge regionen selv er i vækst.

Ved at etablere en central indgang for kommunerne, som på mange måder minder om en opgraderet tilbudsportal, giver regionen kommunernes sagsbehandlere mulighed for at arbejde med og beskrive borgerens vanskeligheder og ressourcer samt identificere, hvad borgeren har brug for, fremgår det af regions strategien.

Den centrale indgang er ifølge regionen allerede etableret og her tilbyder det regionale socialområde en rådgivende funktion, der bistår kommunerne i deres arbejde med at finde det rigtige tilbud blandt regionens tretten tilbud. Det gælder også rådgivningsbistand, der sigter på borgere, der ellers var henvist til såkaldte enkeltmandsforanstaltninger, fremgår det af strategien.

“Vi vil stille vores specialiserede viden om forskellige målgrupper til rådighed for kommunerne og bistå dem i deres arbejde med at finde tilbud til de borgere, der har brug for en højt specialiseret indsats. Vi tror på, at vi opnår mere for borgerne, når vi styrker samarbejdet på tværs af sektorer og vores sociale tilbud,” siger Tina Boel, formand for Social- og psykiatriudvalget (SF) i en Pressemeddelelse.

Datadrevet udvikling og fokus på fællesskaber

Den nye strategi er let tilgængelig og strækker sig tre år frem i tiden. Den er enkelt bygget op om tre overordnede ambitioner: „Sammen om de mest udsatte borgere”, „Høj faglig kvalitet i indsatsen” og „Fremtidsparate arbejdspladser”. 

“Du skal tænke på, at der er tale om en strategi, der er blevet til i samarbejde med de faglige medarbejder, som tegner tre ambitioner, som vi vil arbejde i retning af,” siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen, da Regional-Indsigt ringer.

Hun peger på, at strategien for socialområdet, der har særligt fokus på at fremme meningsfulde fællesskaber, styrke samarbejdet med kommunerne og anvende data som grundlag for udviklingen af højt specialiserede tilbud.

“I Region Sjælland ønsker vi at tage et større ansvar for at støtte de mest udsatte borgere i vores samfund. Vi vil udvikle tilbud, der giver mulighed for, at borgere som en del af deres behandling kan indgå i sociale fællesskaber og dermed imødegå en tendens, hvor behandling af de mest udsatte borgere sker isoleret fra andre mennesker,” siger regionsrådsformand Trine Birk Andersen (S)

Strategien har også som mål at skabe en datadrevet udvikling, hvor man forbedre de sociale tilbud. Det skal ske ved at følge data om borgernes udvikling og spørge borgerne om deres trivsel og tilfredshed.

“Ved at bruge data mere systematisk kan vi blive endnu dygtigere til at forstå borgernes behov og tilpasse vores tilbud. Det handler om at bruge vores viden aktivt, så vi kan skabe bedre resultater og mere kvalitet for den enkelte borger,” siger Jan Herskov (DF), næstformand i Social- og psykiatriudvalget i en pressemeddelelse.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind