Den 1. januar 2027 overtager regionerne ansvaret for en række sundhedsopgaver, som kommunerne hidtil har haft ansvaret for. Akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne, den specialiserede rehabilitering og den patientrettede forebyggelse får dermed en ny myndighed og et nyt finansieringsansvar.
Datoen er fælles. Det er løsningerne ikke.
Et kig ned i regionernes politiske dagsordener her i oktober og november viser ikke alene, at de fire kommende regioner har valgt forskellige veje til opgaveoverdragelsen. Det viser også, at politikerne får meget forskellige typer information om forberedelserne.
I Nordjylland har administrationen udarbejdet en omfattende drejebog, der blandt andet beskriver organisering, aftaler med kommunerne og overdragelse af medarbejdere.
I Midtjylland fremgår det af en aktuel dagsordenssag, at sundhedsrådene løbende får mundtlige orienteringer om implementeringen. Den skriftlige sag giver derimod ikke et konkret billede af fremdriften.
Syddanmark har fremlagt en detaljeret redegørelse for IT-understøttelsen, mens Østdanmark både har beskrevet sin fremtidige systemstrategi og de overgangsløsninger, der skal fungere, indtil den kan realiseres.
Det er ikke i sig selv udtryk for, at nogle regioner er længere fremme end andre. Men det illustrerer, hvor vanskeligt det kan være at danne sig et samlet billede af, hvad der faktisk er klar, når kalenderen skifter.
Fra politiske beslutninger til medarbejdernes hverdag
Forskellene handler ikke kun om papir og IT-systemer. Regional-Indsigt har tidligere beskrevet, hvordan overdragelsen i blandt andet Jammerbugt har rejst konkrete spørgsmål om medarbejdernes overgang fra kommunal til regional ansættelse.
I Hovedstaden har akutsygeplejersker oplevet en lang periode med usikkerhed om deres fremtidige arbejdsvilkår, og regionens håndtering af varslingerne har mødt kritik.
Samtidig har sundhedsrådene i Østdanmark valgt forskellige modeller for, hvem der skal drive opgaverne. Nogle steder overtager regionen både myndighedsansvaret og den daglige drift. Andre steder fortsætter kommunerne med driften gennem horisontale samarbejdsaftaler.
Det betyder, at reformen ikke alene flytter opgaver fra én myndighed til en anden. Den skaber også nye samarbejdsflader mellem kommuner, hospitaler og regionale sundhedstilbud. – Og netop her bliver spørgsmålet om IT-understøttelse centralt.
Sømløs overgang? Ikke nødvendigvis digitalt
De to kommende regioner Østdanmark og Syddanmark, som tilsammen omfatter langt hovedparten af den danske befolkning, har begge fremlagt planer for IT-understøttelsen. Men ingen af planerne efterlader indtrykket af, at alle digitale overgange vil være sømløse fra første dag.
I Syddanmark har administrationen valgt at bygge videre på regionens eksisterende elektroniske patientjournal, EPJSYD, og logistiksystemet Cetrea, der blandt andet skal skabe overblik over opgaver, kapacitet og patientforløb. Men regionen gør samtidig opmærksom på, at den korte tidshorisont betyder, at der arbejdes frem mod en minimumsløsning fra 1. januar 2027.
Løsningen skal sikre de primære arbejdsgange og stabil drift. Først derefter fortsætter arbejdet med yderligere udvikling og integration.
I Østdanmark har regionsrådet besluttet, at akutsygeplejen, sundheds- og omsorgspladserne og den specialiserede rehabilitering som udgangspunkt skal anvende Sundhedsplatformen – også når den daglige drift varetages af kommunerne.
For de regionalt drevne opgaver er målet opstart i Sundhedsplatformen den 4. januar 2027.
Anderledes ser det ud, hvor kommunerne fortsætter driften. Her vil de kommunale omsorgssystemer Cura og Nexus i en overgangsperiode fortsat blive anvendt, og en nærmere tidsplan for overgangen til Sundhedsplatformen skal aftales i løbet af 2027, fremgår det.
Regionen arbejder samtidig med at etablere læseadgang på tværs af systemerne, så medarbejdere kan se relevante oplysninger fra både kommunale og regionale journaler. – Men læseadgang er ikke det samme som integration.
Når systemerne ikke taler sammen
Netop den forskel bliver tydelig i en orientering til Sundhedsråd Hovedstaden.
Her fremgår det, at der ikke findes en løsning mellem Cura og Sundhedsplatformen, som automatisk sikrer tidstro dokumentation på tværs af systemerne. En fuld gensidig integration er heller ikke planlagt, da udviklingsopgaven vurderes at være både omfattende og omkostningstung.
I stedet arbejdes der med gensidig læseadgang, mens Sundhedsplatformen udvikles til at understøtte de nye regionale opgaver.
Det behøver ikke betyde, at patientbehandlingen bliver uforsvarlig. Eksisterende kommunikationsveje, herunder MedCom og telefonisk kontakt, skal fortsat understøtte samarbejdet mellem sektorerne. Men der er forskel på, at medarbejdere kan skaffe sig adgang til nødvendige oplysninger, og at oplysninger automatisk følger patienten gennem et sammenhængende digitalt forløb.
Og det er værd at hæfte sig ved i en reform, hvis helt centrale ambition er at skabe mere sammenhæng mellem sygehusene og det nære sundhedsvæsen.
Også kapaciteten skal på plads
IT-systemerne er imidlertid kun én del af opgaven.
I Sundhedsråd Østsjælland og Øerne har administrationen netop orienteret politikerne om, at den regionale akutsygepleje skal dække alle ni kommuner fra 1. januar 2027. Men det fremgår samtidig, at den fulde driftskapacitet ikke vil være til stede fra begyndelsen.
Der er afsat 37,5 årsværk, mens forventningen aktuelt er omkring 30 tilknyttede sygeplejersker ved årsskiftet. Opgaverne må derfor prioriteres efter den bemanding, der faktisk er til rådighed.
Det er næppe overraskende, at en reform af denne størrelse ikke er fuldt implementeret fra første dag. Men det understreger forskellen mellem at overtage et ansvar og at have alle de organisatoriske, personalemæssige og digitale forudsætninger på plads.
Hvad ved politikerne – og hvad kan de følge op på?
Der er imidlertid også en politisk dimension i overdragelsen, som let kan forsvinde mellem IT-systemer, personaleaftaler og praktiske driftsmodeller.
Fra 1. januar 2027 er det regionerne, der har myndigheds- og finansieringsansvaret, uanset om opgaverne udføres af regionale medarbejdere eller fortsat drives af kommunerne gennem horisontale samarbejdsaftaler. Dermed bliver det også de regionale politikere, der skal kunne følge op på kvalitet, kapacitet og økonomi – herunder de opgaver, som regionerne ikke selv udfører.
Men hvilket beslutningsgrundlag får de?
De gennemgåede dagsordener viser betydelige forskelle i detaljeringsgraden. Nogle steder redegør administrationerne konkret for bemanding, IT-løsninger og udestående problemer. Andre steder fremgår det alene af den skriftlige sag, at politikerne får en mundtlig orientering.
Læs også: Region kendte udfordringerne i juni – men hvornår fik politikerne besked?
Det er ikke ensbetydende med, at politikerne er utilstrækkeligt informeret. Men det rejser spørgsmålet om, hvor systematisk de får dokumentation for, at de nye opgaver faktisk fungerer efter hensigten.
For én ting er at godkende en plan for overdragelsen. Noget andet er løbende at kunne følge, om kapaciteten er tilstrækkelig, om medarbejderne har adgang til de nødvendige patientoplysninger, og om samarbejdet mellem kommuner og regioner fungerer.
Den politiske opgave slutter med andre ord ikke, når overdragelsen er gennemført.
På mange måder begynder den først dér.
Fire spørgsmål frem mod årsskiftet
Om få uger bliver regionerne myndighedsansvarlige for en række opgaver, som hidtil har været forankret i 98 kommuner.
Regionerne har forberedt sig gennem aftaler, organisationsændringer, personaleoverdragelser og nye IT-løsninger. Men deres egne statusbeskrivelser viser også, at en del af implementeringen vil fortsætte efter årsskiftet.
Det efterlader fire spørgsmål, som Regional-Indsigt vil søge svar på hos alle fire regioner:
1. Kan medarbejdere og behandlere fra første dag tilgå de nødvendige og opdaterede patientoplysninger på tværs af kommunale og regionale IT-systemer?
2. Hvilke IT-løsninger og arbejdsgange vil være midlertidige fra januar 2027, og hvornår forventes de permanente løsninger at være på plads?
3. Hvor stor en del af den planlagte kapacitet i akutsygeplejen og på sundheds- og omsorgspladserne vil faktisk være til rådighed fra årsskiftet?
4. Hvilken dokumentation får de nye sundhedsråd for, at opgaveoverdragelsen kan gennemføres forsvarligt, og hvordan vil de blive orienteret om eventuelle mangler?
For fra 1. januar er det ikke længere alene et spørgsmål om, hvordan reformen skal gennemføres. Derfra er det også et spørgsmål om, hvordan den fungerer.



