Patienter, der klager over tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse i psykiatrien, må i stigende grad væbne sig med tålmodighed. Det viser nye tal fra bl.a. Det Psykiatriske Patientklagenævn.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Det Psykiatriske Patientklagenævn for “tvangssager” er nu 72,9 dage, men enkelte patienter venter op mod otte måneder på en afgørelse. Institut for Menneskerettigheder vurderer over for nichemediet Socialmonitor, at de lange ventetider strider mod international lov.
I en sag, som mediet har adgang til, blev en 63-årig kvinde tvangsindlagt i november 2024 og senere tilbageholdt mod sin vilje. Hun klagede i begyndelsen af december. I et svar den 23. december oplyste Patientklagenævnet, at sagen først forventes behandlet omkring den 20. august 2025 – en ventetid på otte måneder og 18 dage.
Antallet af klager er stukket af i 2025
Ventetiderne i psykiatrien har generelt været stigende over en længere periode, og problemet bliver ikke mindre i den nærmeste fremtid, vurderer kontorchef ved Styrelsen for Patientklager, Susie Kristensen:
”Vi forventer desværre, at sagsbehandlingstiden kommer til at stige yderligere på grund af det stigende antal klager,” siger hun.
Ser man på udviklingen i antallet af patientklagesager i psykiatrien (samlet) over de sidste år, kan vi se, at det stiger mellem 17 og 21 pct. pr. år fra 2022 og frem, men i januar 2025 stikker det af. Her har man i hele psykiatrien allerede 95 klager og det betyder, at hvis man fremskriver den effekt til resten af 2025, kan man potentielt stå med en stigning på 40 pct.
I strid med Menneskerettighedsdomstol
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er den nuværende situation problematisk, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at afgørelser om frihedsberøvelse skal ske hurtigt – inden for 15-20 dage. Den nationale chef for Institut for Menneskerettigheder, Pernille Boye Koch, ser med stor bekymring på udviklingen:
”Tanken med klageinstansen er jo, at man kan få ophævet en frihedsberøvelse hurtigt, hvis den er forkert. Derfor er det et alvorligt problem.”
Hun peger på, at lange sagsbehandlingstider kan føre til forringet sagsoplysning, da personalet kan have svært ved at huske detaljerne i en sag, hvilket svækker patienternes retssikkerhed.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) anerkender i et skriftligt svar problemet og oplyser, at hun har indledt dialog med relevante aktører, herunder Institut for Menneskerettigheder.
