Da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner i fællesskab præsenterede aftalen om energirenovering af offentlige bygninger, var der enighed om budskabet:
Et grønt samarbejde skal sikre, at op mod 4 millioner kvadratmeter offentligt ejede bygninger er løftet til energimærke B senest i 2040. Men ser man nærmere på de tre aktørers ellers enslydende pressemeddelelser, afsløres forskellige strategiske vinklinger fra hver af aktørerne – og her skiller regionerne sig ud.
Læs også: Ny aftale baner vej for grønne renoveringer i det offentlige
Et grønt løft gennem sygehusbyggeri
Hvor Klima-, Energi- og Forskningsminister Lars Aagaard fokuserer på fleksibel implementering og KL på kommunernes rolle som landets største bygningsejere, så fremhæver Danske Regioner den igangværende modernisering af sygehusene som en afgørende motor for den grønne omstilling.
“Regionerne er i gang med en meget stor omstilling af bygningsmassen med de nye sygehusbyggerier, der afløser ældre og mindre energieffektive bygninger. Det giver også et stort og vigtigt energimæssigt løft af den samlede bygningsmasse,” udtaler Danske Regioners formand Anders Kühnau i en pressemeddelelse.
Aftalen skal leve op til EU’s reviderede energieffektivitetsdirektiv, som kræver, at der årligt renoveres 3 pct. af den offentlige bygningsmasse. Ifølge en tidligere analyse fra Dansk Industri svarer det til 842.000 m² om året – og en investeringsramme på omkring 2,4 mia. kr., hvoraf regionerne vurderes at stå for ca. 350 mio. kr. årligt.
Positioneret som strukturel aktør
Regionernes tilgang i pressekommunikationen er anderledes end KL’s. Hvor KL’s formand Martin Damm lægger vægt på den praktiske anvendelighed af energimærkningsmodellen og kommunernes aktive rolle i den grønne omstilling, så taler Anders Kühnau hverken om økonomi, kapacitet eller nye værktøjer.
Han taler om struktur og transformation, og understreger, at regionerne allerede er godt i gang.
Det placerer regionerne som en aktør, der ikke blot skal implementere direktivet, men som allerede leverer på det, gennem sundhedsbyggerier, der er drevet af både energieffektivitet og moderniseringsbehov.
En aftale, tre afsendere – og flere vinkler
Alle tre pressemeddelelser er enslydende og nævner:
- At der er tale om en fælles indsats
- At energimærkningsordningen bliver simplificeret
- At der er brug for fleksibilitet i implementeringen
Men det, der adskiller udmeldingerne, er modtagerfokus og taktisk budskab, fra de ministeriet, KL og Danske Regioner:
| Afsender | Hovedvinkel | Strategisk positionering |
| Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Grøn politisk styring og fleksibilitet | Afsender af løsningen, national ledelse |
| KL | Kommunerne er i front og har brug for relevante redskaber | Praktisk ansvar og anvendelighed |
| Danske Regioner | Sygehusbyggerier som grøn løftestang | Strukturel og professionel aktør |
Regionalt perspektiv: Fra drift til strategi
For aktører med interesse i de danske regioner viser aftalen og pressehåndteringen, at energieffektivisering er rykket op på et strategisk niveau.
Det handler ikke kun om grøn drift og tekniske forbedringer, men om at koble klimaindsatsen til sundhedsstruktur, hospitalslogistik og langsigtet bygningsfornyelse.
Aftalen giver samtidig mulighed for, at regionerne – i samspil med stat og kommuner – kan indfri målene uden at bruge unødig kapacitet på bygninger uden potentiale, da fleksibilitet og fælles opgaveløsning er indbygget i modellen.
FAKTABOKS
📌 Aftalen kort
- Parter: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner
- Krav: 3 % af offentlige bygninger skal renoveres årligt (i gennemsnit)
- Mål: 4 mio. m² til energimærke B inden 2040
- Fokus: Fleksibilitet, datadrevet energimærkning, samarbejde
- Træder i kraft: National implementering af direktivet fra oktober 2025
