Med høringsfristen den 21. august lige om hjørnet virker det som om, at PLO og yngre læger har sat alle sejl til for at påvirke udfaldet af lovpakke 2b.
Pakken er en central del af sundhedsreformen, der skal definere fremtidens almen praksis og interessant, fordi den rykker meget af magten på området fra forhandlingsbordet til ministerkontorerne.
Kritikken fra lægerne opleves massiv og koordineret, og medierne – både faglige, landsdækkende og sociale – flyder over med indlæg, interviews og kampagneopslag.
Fra teknisk lovtekst til folkelig sag
Lovpakke 2b indeholder en hel række af forandringer, som en national opgavebeskrivelse af basisfunktionen, differentieret honorarstruktur, forhåndsgodkendelse af lægepraksis og nye sanktionsmuligheder.
Læs også: Fra forhandlingsbord til ministerkontor – et opgør med aftalekulturen i almen praksis
Ifølge PLO-formand Jørgen Skadborg er der tale om “en gradvis aflivning af branchen. Han advarer lige op til sommerferien i ugeskrift for læger om, at mange ældre læger vil forlade faget, mens unge vil fravælge at gå ind i det – med konsekvenser for både rekruttering og patientadgang.
Mobilisering af yngre læger
Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) har også gjort sig særlig synlig i sommerens debat. Flere yngre læger fortæller offentligt, at lovpakken får dem til at overveje at forlade speciale.
“De føler sig ført bag lyset,” siger FYAM-næstformand Daniel Staal Nyboe i et interview med Ugeskrift for læger.
FYAM’s formand, Malene Nepper, kalder i anden sammenhæng lovforslaget “værre end frygtet” og mener, det vil underminere rekrutteringen og i sidste ende målet om 5.000 praktiserende læger i 2035.
Sociale medier som kampplads
Debatten om Almen Praksis er ikke ny, men denne gang er debatten rykket langt ud over de klassiske debatindlæg i Ugeskrift for Læger og Medicinsk Tidsskrifter osv.. På LinkedIn og Facebook deles personlige beretninger fra klinikere, infografikker om konsekvenserne af lovpakken og opfordringer til at støtte borgerforslaget “Bevar den praktiserende læge” – der allerede har rundet 22.000 underskrifter.
Her er grænsen for at Folketinget skal behandle lovforslaget 50.000 og vi har iagttaget en vækst i støtter på omkring 7000 den seneste uge.
Flere indlæg kobler lovpakken direkte til risikoen for centraliserede regions- og koncernklinikker med lavere patienttilfredshed og ringere kontinuitet i behandlingen.
Det er ikke synd for lægerne, der får en god løn, men for patienterne, må man forstå.
Fra samarbejde til åben konflikt
Indtil lige før sommerferien har PLO i offentligheden bakket op om sundhedsreformens overordnede mål, men kritiseret dens detaljer bag kulisserne.
Men da lovpakke 2b ankom først i juli tog man handskerne af og rykkede frem på scenen: “Man er ivrig efter at topstyre og kontrollere, så det ikke bliver muligt at udvikle branchen i fremtiden,” sagde Jørgen Skadborg, der er formand for PLO i et interview med Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Fælles for kritikernes anke eller angreb på lovpakken er, at de advarer om, at den erstatter den danske aftalemodel med central styring – en kurs, der ifølge bl.a. PLO, FYAM og DSAM truer både fagligheden, motivationen og samarbejdskulturen i almen praksis.
Høringsfristen som deadline
Med lidt over en uge til høringsfristens udløb er intensiteten steget og flere af de lægefaglige organisationer har stillet sig skulder ved skulder i deres opfordring til medlemmerne om at råbe politikerne op.
Spørgsmålet er nu, om denne mere eller mindre koordinerede medieoffensiv kan få politikerne til at genåbne dele af lovteksten – eller om det bliver endnu et kapitel i den lange strid om almen praksis?
Det svar ligge endnu ikke knivskarpt, men flere partier (to) i aftalekredsen bag sundhedsreformen erklærer sig nu uenig med en central detalje i sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bud på en udmøntning af den aftalte reform af almen praksis.
Den ene er Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen (R), som sammen med de Konservative har den opfattelse, at ministerens lovudkast går længere end sundhedsreformen fra sidste år lægger op til.
Konservatives Per Larsen (K) var den første politiker der kritiserede udkastet,
Stinus Lindgreen vil dog ikke gå så langt som Per Larsen og kalde det nye lovudkast for “i strid med aftalen”.
“Men der er nogle afvejninger, hvor jeg havde en anden forståelse af, hvor langt vi går,” siger Stinus Lindgreen til Altinget.
Hvad denne kritik kan udmønte sig i, foreløbigt er vi vidne til, at lægernes medieoffensiv ruller.
