Lige nu løber de hver dag en politisk marathon de fire regionsrådsformænd, som alle er spidskandidater. I denne del af en artikelserie om deres syn på fremtiden, fanger vi Lars Gaardhøj (S) en sen torsdag eftermiddag.
Når han kigger frem mod de næste fire år, handler det ikke blot om at styre en ny region på plads. For ham er den kommende valgperiode en prøve på, om det er muligt at skabe reel geografisk lighed i sundhedsvæsenet.
Men hvordan forestiller Lars Gaardhøj sig, at det er landet i 2029?
”Når vi er fire år fremme og kigger tilbage, skal den ulighed, der i dag findes i sundhedstilbuddene på tværs af geografien, være markant mindre,” siger han.
Han peger især på to områder, hvor ubalancen i dag er tydelig:
- Manglen på praktiserende læger i store dele af Sjælland – især Nord- og Vestsjælland, Lolland-Falster, samt og Bornholm.
- Den ulige fordeling af speciallæger mellem hovedstaden og Sjælland.
”Vi har meget store universitetshospitaler i hovedstaden med mange speciallæger, mens de mindre sygehuse i Sjælland har langt færre. Det gør det svært at give borgerne det samme tilbud – og det svækker almen praksis i de områder, hvor folk er mest syge,” forklarer han.
En balance mellem sygehuse og kommuner
For Lars Gaardhøj hænger hospitalernes styrke direkte sammen med kommunernes muligheder i det nære sundhedsvæsen.
”Når man sidder som læge i et område med høj sygdomsbyrde, er man afhængig af et stærkt lokalt hospital, man kan trække på. Derfor skal de mindre sygehuse styrkes med flere speciallæger,” siger han.
Han ser den kommende reform og regionens nye størrelse som en mulighed for at udligne ubalancen.
Et kvalificeret speciallæge-ansættelsesstop i hovedstaden skal bl.a. frigøre kapacitet til Sjælland, og han forventer og håber samtidig, at regionen får en god andel af de op mod 115 nye praktiserende læger, som står klar i 2026.
Lars Gaardhøj gør sig dog ingen naive forestillinger:
”Det er ikke alt, vi kan nå på fire år, men vi kan tage store skridt mod en mere retfærdig fordeling,” siger han.
Borgmestrene som motor i de nye sundhedsråd
Hvor flere har problematiseret, at kommunerne i Østdanmark gennemgående har valgt, at borgmestrene skal sidde i de nye sundhedsråd, ser Gaardhøj det som en styrke.
Læs også: Vestdanske kommuner sender pladsen i sundhedsrådene ned i udvalget
”Når borgmestrene sidder med, så er det min vurdering, at der også kommer så meget handlekraft ved bordet, at man kan rykke. Det siger jeg fordi. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med borgmestre på tværs af partiskel.”
Han nævner her ambulanceberedskabet som eksempel:
”Her stod der pludselig en række borgmestre foran mit kontor, og ville tale responstid, for selvom regionens gennemsnitlige tid, sådan set var i orden, så var det noget anderledes ud i ydrekommunerne. Det førte til, at vi fik talt sammen og lavet lokale løsninger og bl.a. fik akutbiler ud i yderområderne. Det er dyrt, men nødvendigt, hvis alle skal have samme tilbud,” understreger han.
En anden ting der er væsentlig for Lars Gaardhøj, er at sundhedsrådene kommer til at fungere som motorer for forandring, ikke som afstemningsfora, hvor alt skal afgøres ved stemmeflertal:
”Det er meningen, man skal finde løsninger sammen og de nås bedst i samarbejde og ikke ved afstemninger.”
Klassiske politiske skillelinjer
Lars Gaardhøj sigter altså mod langt mere samarbejde end konflikt, men erkender, at der naturligvis er et vist politisk spænd mellem rød og blå blok – særligt omkring brugen af private løsninger og styringsredskaber.
”De borgerlige partier er mere optaget af at bruge den private sektor, end jeg er. Og der er også forskel på, om man tror på frivillighed eller på, at man nogle gange må tage strukturelle beslutninger,” siger han.
Her henviser han til debatten om speciallæge-ansættelsesstoppet, hvor Venstre og Konservative var skeptiske, mens Socialdemokratiet ser modellen som et nødvendigt redskab til omfordeling.
”Hvis man vil have en mere retfærdig fordeling, må man også turde bruge de redskaber, der virker,” forklarer han.
Fusionen: To kulturer skal blive én
Med den nye Region Østdanmark skal Region Hovedstaden og Region Sjælland smelte sammen – en proces, Lars Gaardhøj beskriver som både historisk og krævende.
”Vi skal gennemføre en meget vanskelig fusion – og det handler ikke bare om struktur, men om kultur,” siger han.
Han sammenligner med erfaringerne fra reformen i 2007, hvor amterne faldt bort og deres organisationer blev fusioneret til de fem regioner vi kender i dag:
”Det tog mange år, før de gamle enheder blev til én fælles familie. Nu skal vi starte forfra – både organisatorisk og menneskeligt. Så det vil jeg naturligvis have fokus på, hvis, det bliver mig der sidder som formand,” siger han.
Postnummeret skal betyde mindre
For et er den store fusion mellem regionerne, men inde i maven ligger der også fusionen mellem psykiatri og somatik, som i Lars Gaardhøjs optik vil kræve stor opmærksomhed, så faglige miljøer og patientforløb ikke mister fokus midt i de administrative forandringer.
”Det bliver en hård omgang. Men hvis vi gør det rigtigt, kan vi bygge en region, hvor styrken i Hovedstaden og nærheden i Sjælland spiller hinanden bedre.”
Når han ser frem mod 2029, håber Lars Gaardhøj, at man kan se konturerne af en ny region, hvor ligheden i sundhed er øget, hvor sundhedsrådene fungerer som lokale drivkræfter, og hvor fusionen har givet fælles retning i stedet for splittelse.
”Vi skal skabe et sundhedsvæsen, hvor postnummeret betyder mindre, og hvor alle får adgang til den samme kvalitet – uanset om man bor på Frederiksberg eller i Nakskov.”
Faktaboks: Lars Gaardhøj i korte træk
- Titel: Regionsrådsformand (S), Region Hovedstaden; spidskandidat til Region Østdanmark
- Baggrund: Uddannet samtidshistoriker fra Syddansk Universitet Odense
- Politisk fokus: Lighed i sundhed, bedre lægedækning, styrkelse af de mindre sygehuse og effektiv fusion af regionerne
