Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde sender med et nyt svar til Folketingets Sundhedsudvalg et klart signal til Region Syddanmark: Den seneste budgetrevision for Nyt Odense Universitetshospital skal kunne bære projektet helt i mål – uden yderligere fordyrelser.
I svaret oplyser ministeren, at Region Syddanmark forventer en samlet overskridelse på 1.528 mio. kr. (2025-priser) ud over det styrende budget fra 2023. Hovedårsagen er forliget med totalentreprenøren i november 2024. Ministeriet afventer nu en officiel anmodning om et nyt styrende budget, som skal behandles politisk i regionen.
Samtidig understreger ministeren, at hun direkte har gjort det klart, at denne budgetrevision skal holde uden nye økonomiske overraskelser.
Hun skriver lige ud: “Jeg har overfor regionsrådsformanden understreget, at det er min klare forventning, at deres budgetrevision har den fornødne robusthed til at færdiggøre projektet uden yderligere fordyrelser.”
Analyse: En politisk stopklods – med administrativ flugtvej
Da Regional-Indsigt i december beskrev Region Syddanmarks nye låneanmodning og pressede økonomi i Nyt OUH, var fokus på de konkrete ekstraregninger og reserver, regionen endnu ikke havde fået statslig accept til at finansiere. Det var historien om et byggeri, der igen måtte på tiggergang – og om en økonomi, der ikke fremstod robust i slutfasen.
Med ministersvar nr. 89 løfter Sophie Løhde sagen op på et andet niveau. Her opgør staten for første gang den samlede fordyrelse: 1,528 mia. kr. i forhold til det styrende budget fra 2023. Det er ikke et nyt lånekrav, men en officiel statslig status, som samler alle kendte elementer i ét tal.
Formuleringen i ministersvaret er bemærkelsesværdigt præcis. Når ministeren skriver, at det er hendes “klare forventning”, at budgetrevisionen kan holde uden yderligere fordyrelser, markerer hun en tydelig politisk grænse. Budskabet til både regionen og Folketinget er, at tålmodigheden er ved at være brugt.
Men samtidig undgår ministeren at lukke døren helt.
Hun varsler hverken sanktioner, faste økonomiske loft eller et definitivt nej til fremtidige justeringer. Tværtimod beder hun Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce om fortsat at rådgive regionen om det nye styrende budget. Det betyder, at staten forbliver tæt involveret i projektets økonomi og risikostyring.
Dermed opstår en dobbelthed i ministerens håndtering:
- Politisk: Nu skal det holde. Dette er den sidste store justering.
- Administrativt: Ministeriet placerer sig, så der stadig er et beredskab, hvis regionens forudsætninger viser sig ikke at holde i praksis.
Men analysen stopper ikke dér.
Ved at fastholde ministeriets byggefaglige taskforce tæt på regionen holder ministeren også et administrativt spor åbent. Staten er fortsat inde i projektets maskinrum. Hvis Region Syddanmark senere vender tilbage med nye problemer, vil det ikke være ukendt land – men heller ikke uden politisk omkostning.
Set i det lys bekræfter ministersvar nr. 89 i virkeligheden december-artiklens grundlæggende pointe: Økonomien i Nyt OUH er så presset, at staten har måttet tage stilling på højeste niveau. Forskellen er, at hvor Regional-Indsigt beskrev presset nedefra – gennem lån, reserver og kontrolrapporter – så forsøger ministeren nu at sætte et loft ovenfra.
Et klart ansvar flyttes tilbage til regionen
Med svaret placerer ministeren ansvaret entydigt hos Region Syddanmark. Hvis der senere opstår behov for yderligere finansiering, vil regionen ikke kunne henvise til manglende statslig opmærksomhed.
Ministeriet har både gjort sin forventning klar – og stillet rådgivning til rådighed.Spørgsmålet er derfor ikke længere, om staten kender risikoen.
Det afgørende bliver, om regionens nye styrende budget faktisk kan holde – eller om ministeren på et senere tidspunkt alligevel må åbne døren, hun nu forsøger at lukke.
