Behandling, der før krævede en hospitalsindlæggelse, kan nu i stigende grad foregå i borgerens eget hjem. Det ligger helt i tråd med nogle af sundhedsreformens intentioner.
Det er budskabet fra Regionshospitalet Gødstrup, hvor et nyt tilbud – Flex IV Care – gør det muligt at give antibiotika intravenøst (direkte i blodåren) uden at skulle indlægge patienten.
“Behandling i hjemmet kan erstatte indlæggelse,” fremgår det af pressemeddelelsen .
Læs også: Succesfuldt kræftforsøg gav færre sengedage, men hvor forsvandt besparelsen hen?
Tilbuddet gælder borgere med udvalgte infektioner som eksempelvis lungebetændelse og urinvejsinfektion, hvor behandlingen efter en lægefaglig vurdering kan gennemføres uden for hospitalet.
“Det kan skåne borgerne for en akut indlæggelse og samtidig give et mere trygt behandlingsforløb,” lyder det videre .
Behandling flyttes – ikke ansvar
Selve behandlingsforløbet er bygget op omkring et tæt samarbejde mellem flere aktører:
Akutafdelingen vurderer patienten, paramedicinere starter behandlingen, og herefter fortsætter den i hjemmet i samarbejde med kommunale akutteams og egen læge.
Alle parter er tilfredse med, at modellen nu starter op.
“For os i Herning Kommune er det positivt, at Flex IV Care nu også bliver en mulighed her. Det styrker det fælles arbejde for, at flere borgere kan få behandling tættere på hverdagen, når det er fagligt forsvarligt, siger Gitte Nørgaard, chef for Sygepleje og Hjemmepleje, Sundhed og Ældre.
Og hun sekunderes af de praktiserende læger:
“For os i almen praksis er det vigtigt at kunne henvise til en løsning, der både er fagligt forsvarlig og kan give et mere skånsomt forløb for nogle borgere,” siger Michael Gade, praktiserende læge og formand for kommunalt-lægeligt udvalg i Lemvig Kommune.
Men selvom behandlingen fysisk flyttes ud, er ansvaret fortsat centralt placeret.
“Behandlingsansvaret er placeret hos lægen i Akutafdelingen … selvom patienten ikke befinder sig fysisk i afdelingen,” oplyser regionshospitalet Gødstrup i et svar til Regional-Indsigt .
Opfølgningen sker via “virtuel stuegang” . Dermed er der ikke tale om en decentralisering af ansvar – men af geografi.
Potentiale – men stadig i opstartsfasen
Ifølge regionens egne oplysninger er potentialet relativt betydeligt. “Potentiale ved udbredelse til hele regionen er 420 patienter i 2026,” oplyser projektgruppen til Regional-Indsigt.
Tallet bygger på erfaringer fra 843 patienter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der i 2024 blev udskrevet til hjemme-IV efter de første to doser på hospitalet .
Samtidig understreges det, at projektet stadig er nyt og “startet i det små” .
Spørgsmålene melder sig
Men netop fordi behandling nu kan erstatte indlæggelse, opstår en række klassiske spørgsmål om kapacitet, økonomi og ressourceforbrug.
Det er spørgsmål, Regional-Indsigt har stillet regionen.
Hvor er effektiviseringen?
Regionen fremhæver selv, at et af formålene er: “At reducere antallet af akutte indlæggelser”. Men når det gælder konkrete gevinster, bliver svarene mere overordnede. I de svar vi modtager, er der ingen opgørelser af:
- potentielt sparede sengedage
- økonomiske gevinster
- produktivitetseffekter
I stedet holder regionen sig på formålsniveau i sine svar.
Flyttes regningen til kommunerne?
En anden problemstilling er, om opgaver og omkostninger flyttes ud af hospitalet – og over i kommunerne. Her beskriver regionen, at: “Hjemmesygeplejen bliver koblet hurtigere på” .
Men der gives ikke noget svar på:
- om kommunerne får flere opgaver
- om det kræver flere ressourcer
- eller hvem der finansierer indsatsen
Til gengæld fastholdes det, at: “Behandlingsansvaret og økonomien er fortsat placeret i regionerne” .
Frigøres der personale?
Når behandling flyttes ud af hospitalet, er det nærliggende at spørge, om der frigøres personale og kapacitet. Her lyder svaret: “Der er snarere tale om en anden måde at bruge ressourcer på” .
Regionen peger samtidig på, at modellen kan give: “mulighed for mere fysisk plads i Akutafdelingen” .
Men igen uden at konkretisere, om det fører til egentlige besparelser eller omprioriteringer.
Et krav om forandring
Det fremgår samtidig, at modellen stiller nye krav til sundhedsvæsenet.
“Det stiller krav til forandringsparathed for lægerne,” lyder det .
Og det er ikke kun hospitalet, der påvirkes: “Projektet stiller krav til praksislæge, akutafdeling, præhospital og kommunerne. Hovedtesen er at sektorerne arbejder med de tilstedeværende ressourcer til at skabe behandling i hjemmet,” lyder det til sidst fra regionen.
