Psykiatrien er blevet danskernes vigtigste sundhedspolitiske prioritet. Men samtidig er troen på, at området bliver bedre, lav.
Ifølge Danskernes Sundhedspolitiske Barometer, der er gennemført af Rud Pedersen for Lægeforeningen, vurderer et flertal, at systemet ikke kan levere tilstrækkelig hjælp, og 60 pct. forventer, at psykiatrien om fem år er uændret eller dårligere
Det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker midt i implementeringen af en 10-årsplan med milliardløft og klare mål om bedre kvalitet og kortere ventetider.
Driften: Kapaciteten er stadig flaskehalsen
Inde i systemet peger lægerne på det samme: kapaciteten.
“8 ud af 10 vurderer, at der ikke er kapacitet nok til hurtig udredning og behandling,” fremgår det af en ny medlemsundersøgelse fra Lægeforeningen.
Konsekvensen er ikke abstrakt:
- patienter afvises fra behandling
- forløb afsluttes tidligere end fagligt ønskeligt
- kvaliteten presses af personalemangel
Samtidig vurderer 84 pct., at personalemangel forringer kvaliteten i behandling og diagnostik
Regionernes greb: Justeringer i kanten af problemet
I praksis forsøger regionerne at håndtere presset med en række konkrete greb:
- udfasning af langtidsvikariater
- flere ydernumre i speciallægepraksis
- øget aktivitet uden for hospitalerne
Tiltagene peger alle i retning af bedre kapacitetsudnyttelse.
Læs også: Vikarstop i psykiatrien: Regionerne har fyldt på op mod deadline
Men undersøgelsen rejser et centralt spørgsmål: Om justeringerne rammer selve problemet.
For lægerne peger entydigt på noget andet:
- 85 pct. efterspørger mere personale
- 96 pct. peger specifikt på flere psykiatere
Det er et strukturelt kapacitetsproblem – ikke kun et spørgsmål om organisering.
Effekten udebliver – også for dem, der arbejder i systemet
Selv efter flere års politisk fokus og økonomiske løft er forbedringerne svære at få øje på i driften.
Kun 35 pct. af lægerne oplever ifølge medlemsundersøgelsen forbedringer, mens en tredjedel ikke oplever nogen
Samtidig oplever over halvdelen, at patienter afvises eller afsluttes for tidligt og en betydelig andel af henvisninger afvises på grund af kapacitet.
Det betyder, at selv mindre forbedringer hurtigt opsluges af efterspørgslen.
Patientrettigheder under pres
Det har også en direkte kobling til de nye og skærpede patientrettigheder, når:
- udredning skal ske inden for faste frister
- behandling skal igangsættes hurtigt
- og patienter har ret til alternativer
… så forudsætter det en kapacitet, der kan følge med.
Men når 8 ud af 10 læger oplever utilstrækkelig kapacitet, bliver rettigheder i praksis svære at realisere fuldt ud.
Læs også: Venteliste spænder ben for nye rettigheder i psykiatrien
“Det kalder på politisk handling”
Lægeforeningen kobler selv situationen til behovet for en ny politisk kurs.
“Det er afgørende at øge kapaciteten, ikke mindst til gavn for mennesker med de sværeste psykiske lidelser, og det kalder på politisk handling,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke i en pressemeddelelse.
Derfor foreslås en Psykiatriplan 2.0, hvor der blandt andet lægges vægt på flere speciallæger “her og nu”.
Planen vs. virkeligheden
I den eksisterende 10-årsplan er ambitionen klar: Man skal “holde på, uddanne og ansætte flere dygtige medarbejdere”
Men forskellen ligger i tempo og effekt:
- Planen er langsigtet
- Tiltagene er gradvise
- Presset i driften er aktuelt
Samlet tegner der sig et billede af en psykiatri, hvor politiske mål og reformer er på plads, regionale tiltag er sat i gang, men driften fortsat er presset
Det gør udfordringen større end blot mangel på penge eller personale.
Det handler også om, hvorvidt systemet kan:
- omsætte investeringer til reel kapacitet
- prioritere indsatsen rigtigt
- og levere synlige forbedringer hurtigt nok
Diskussionen om en “Psykiatriplan 2.0” handler derfor ikke kun om behovet for nye initiativer.
Den handler om, at:👉 effekten af den nuværende plan endnu ikke kan mærkes i driften
👉 og at tilliden begynder at forsvinde, før forbedringerne slår igennem
