Et nyt dansk samarbejde mellem Rigshospitalet, DTU og virksomheden 3Sonic skal løse et helt konkret – og dyrt – problem i kræftbehandlingen: At kirurger i dag ofte ikke ved med sikkerhed, om de har fjernet al kræft ved første operation.

Det betyder, at op mod halvdelen af patienterne med visse kræfttyper må igennem nye operationer eller efterbehandling.

Projektet er interessant fordi, vi hvert år har cirka 35.000 danskere, der får konstateret kræft, og de fleste af de patienter skal igennem en operation for at få fjernet kræften. 

Med en investering på 30 mio. kr. fra Innovationsfonden skal parterne derfor udvikle en teknologi, der kan give svaret med det samme – direkte på operationsstuen.

Med et nyt dansk projekt vil forskerne udvikle en ny teknologi med et enkelt, men ambitiøst mål: At alt kræftvæv fjernes i den første operation,” fremgår det af en pressemeddelelse.

Svar på få minutter i stedet for uger

Kernen i projektet er en AI-baseret platform, der kombinerer flere billedteknologier og analyserer vævet, mens operationen er i gang.

I dag tager det typisk 1-2 uger at få svar på, om alt kræftvæv er fjernet. Fremover er ambitionen, at det kan afgøres på få minutter.

Med projektets teknologi kan man lave en analyse på operationslejet og med det samme tage stilling til, om der er behov for at fjerne mere.

“Med denne teknologi håber vi, at kirurgen kan få et langt mere præcist beslutningsgrundlag under operationen og dermed øge sandsynligheden for, at al kræft fjernes med det samme. Det kan både forbedre overlevelsen og forbedre livskvaliteten for kræftpatienter,” siger Tobias Todsen, klinisk professor på DTU og overlæge på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi på Rigshospitalet. 

Hvis projektet lykkes, kan det både reducere behovet for genoperationer og tunge efterbehandlinger – og dermed aflaste både patienter og sundhedsvæsen.

Investering uden for regional økonomi

Selve udviklingen finansieres ikke af regionerne, men af Innovationsfonden, mens en privat virksomhed spiller en central rolle i at bringe teknologien videre.

Innovationsfonden investerer 30 mio. kr. i projektet, og netop den private partner får en nøglefunktion i næste fase:

3Sonic skal nemlig ifølge pressemeddelelsen sikrer, at teknologien kan opskaleres og udbredes til gavn for flest muligt.

Det betyder, at udviklingsrisikoen i høj grad ligger uden for de regionale budgetter – men også, at værdiskabelsen potentielt flyttes med.

Samarbejde som forudsætning

Projektet er bygget op som et klassisk OPS-samarbejde, hvor hver part leverer sin del:

  • Rigshospitalet: klinisk adgang og data
  • DTU: teknologi og forskning
  • 3Sonic: kommercialisering og skalering

“Vi står i en tid, som stiller store krav til forandring i fremtidens sundhedsvæsen. Det betyder, at det er afgørende, vi nedbryder siloer og tænker nyt. Hvis vi skal have et bæredygtigt sundhedsvæsen om 20 år, skal vi blive langt bedre til at samarbejde på tværs af discipliner – blandt andet melem læger og ingeniører,” siger Tobias Todsen, der er medstifter af 3Sonic.

Denne case peger ind i en bredere udvikling, hvor innovation i sundhedsvæsenet løftes uden for hospitalernes egne budgetter – via fonde og partnerskaber.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind