Sundhedsreformen er ofte blevet beskrevet som en organisatorisk reform. Men i disse måneder udspiller der sig samtidig en omfattende og langt mindre synlig proces mellem kommuner og regioner om overdragelse af bygninger, pladser, medarbejdere og finansiering.
Og flere steder er der indikationer på, at processen ser ud til at være mere konfliktfyldt end det man kan se og høre på overfladen.
Et dagsordenspunkt til Sundhedsråd Amager og Vestegnen den 27 maj giver nu et sjældent indblik i, hvordan reformens nationale ambitioner kolliderer med kommunernes konkrete virkelighed.
Her ønskede regionen som led i sundhedsreformen at overtage hele Svendebjerghave plejecenter for midlertidige pladser i Hvidovre Kommune med henblik på etablering af 46 sundheds- og omsorgspladser.
Læs også: Kommuner og regioner er i gang med milliardstor ejendomsoverdragelse
Stort advokathus på banen
Men Hvidovre Kommune har gjort indsigelser mod grundlaget for overdragelsen, idet man kort før det Forberedende Regionsråds behandling af sagen vedr. opgaveflyttet, fremsendte en juridisk vurdering fra det store advokatselskab HortenDahl til hele sundhedsrådet
Ifølge i dagsordenspunktet skriver regionen, det således: ”Hvidovre Kommune meddelte, at man var uenig i grundlaget for, at kommunen skal overdrage hele bygningen til regionen med henblik på at der kan placeres 46 pladser i denne.”
Regionens egne jurister og jurister i Danske Regioner er ifølge sagsfremstillingen ikke enige i kommunens fortolkning, og sagen står dermed til potentielt at skulle afgøres i delingsrådet, hvis parterne ikke kan finde en løsning.
Samtidig viser sagen, at konflikten ikke kun handler om jura.
Kommunen mangler selv plejeboliger
Allerede i 2023 beskrev Hvidovre Kommune et betydeligt voksende pres på plejeboligområdet.
I en pressemeddelelse skrev kommunen: ”Frem mod 2029 bliver der behov for op til 60 plejeboliger mere til ældre borgere i Hvidovre Kommune. Derfor skal der bygges et nyt plejehjem.”
Kommunen beskrev samtidig, hvordan man allerede arbejdede med nød- og overgangsløsninger:
- omdannelse af eksisterende boliger,
- etablering af midlertidige pladser,
- samt pavillonløsninger.
Det giver et nyt perspektiv på konflikten om Svendebjerghave. For mens regionen har behov for pladser til sundhedsreformen, står kommunen samtidig selv med stigende mangel på plejeboliger og begrænsede muligheder for at etablere nye tilbud i en tæt udbygget kommune med begrænset geografi.
I sundhedsrådets dagsorden fremgår det direkte: ”Kommunen har ikke mulighed for at finde en alternativ placering til disse 12 pladser.”
Dermed bliver sagen ikke blot et spørgsmål om teknisk implementering af reformen, men om reel kapacitetsmangel.
Kompromis efter konflikt
Den politiske løsning ser ud til at ende med et kompromis. Det fremgår nemlig af beslutningen fra et lukket punkt fra Hvidovre Kommunalbestyrelse den 26 maj, at kommunen nu accepterer en tillægsaftale med Region Østdanmark, hvor:
- kommunen fortsat kan drive 12 aflastningspladser i en treårig periode fra 1. januar 2027,
- mens regionen i samme periode kan benytte/leje fem tomme pladser.
Først ved udgangen af 2029 skal kommunen afstå ejendommen Svendebjerghave til regionen.
Dermed ser Hvidovre i praksis ud til at have opnået en overgangsperiode, som giver kommunen tid til at håndtere sin egen kapacitetsudfordring, før bygningen overgår fuldt til regional drift.
Midlertidig løsning på Hvidovre Hospital
Konflikten fik samtidig direkte konsekvenser for regionens planlægning. For ifølge sundhedsrådets dagsorden bliver det nødvendigt midlertidigt at placere op mod 36 sundheds- og omsorgspladser på Hvidovre Hospital, fordi de oprindelige planer i både Hvidovre og Glostrup blev udfordret. – Det var nemlig ikke kun i Hvidovre, at der har været en udfordring med at overtage pladserne.
I Glostrup havde ministeriet været inde over sagen og vurderet, at det ikke var muligt for regionen at overtage bygningen med de potentielle sundheds- og omsorgspladser, da den var forbundet til en anden kommunal bygning via en glaskorridor.
Regionen erkender selv i dagsordenspunktet omkring pladserne på Hvidovre Hospital: ”Løsningen er ikke optimal, men det er på nuværende tidspunkt den eneste løsning, der er, hvis pladserne skal kunne drives og finansieres fra 1. januar 2027.”
Dermed bliver Hvidovre-sagen også et eksempel på, hvordan sundhedsreformen nu bevæger sig ind i en ny fase:
- fra nationale aftaler og lovgivning,
- til konkrete forhandlinger om bygninger, lokaler, kapacitet og medarbejdere.
Reformens næste store udfordring
På landsplan skal regionerne overtage omkring 2.600 sundheds- og omsorgspladser.
Samtidig viser ministeriets egne dokumenter, at overdragelserne indebærer omfattende refinansiering, fordi mange af bygningerne i dag er almene ældreboliger med eksisterende lån og særlige finansieringsvilkår.
Men Hvidovre-sagen peger på, at den største udfordring måske ikke bliver den finansielle teknik alene. Den kan i stedet blive spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne reelt har mulighed for at afgive bygninger og kapacitet i en situation, hvor mange allerede oplever stigende ældrepres og mangel på plejeboliger.
Hvis andre kommuner står med samme udfordringer som Hvidovre, kan sagen blive et tidligt billede på en langt bredere konflikt i implementeringen af sundhedsreformen.
