Da Ankestyrelsen i december sidste år for tredje gang siden juni 2022 ændrede praksis på området for kompressionsprodukter, ændrede det samtidig vilkårene for en gruppe borgere, som gennem mange år havde fået produkterne bevilget af kommunerne som hjælpemidler.

Nu viser et særudtræk, som Ankestyrelsen har lavet til Regional-Indsigt, hvor markant billedet har ændret sig. I hele 2025 modtog Ankestyrelsen 288 klagesager under servicelovens §112, der omhandlede kompressionsprodukter.

I de første otte måneder af 2026 er tallet allerede 362. Men den største forandring findes i udfaldet af de sager, Ankestyrelsen afgør.

Når tallene er interessant i et regionalt perspektiv, er det fordi regionerne er den eneste myndighed, der siden Ankestyrelsens praksisændring i december 2025 har haft hjemmel til at bevillige kompressionsredskaber.

Læs også: Ny praksis flytter presset til regionerne 

Fra hver tredje til næsten ingen hjemvisninger

Data fra Ankestyrelsen viser, at styrelsen i 2025 afgjorde 804 kompressionssager. 543 blev stadfæstet, mens 250 blev hjemvist. Ti afgørelser blev ændret og én ophævet.

Det svarer til, at 67,5 procent blev stadfæstet.

I 2026 ser billedet helt anderledes ud. Frem til 1. september har Ankestyrelsen afgjort 381 sager. 369 er stadfæstet og blot 12 hjemvist. Ingen er ændret eller ophævet.

Dermed bliver 96,9 procent af afgørelserne nu stadfæstet.

Ankestyrelsens afgørelser20252026 t.o.m. 1/9
Afgjorte sager804381
Stadfæstet543369
Hjemvist25012
Ændret100
Ophævet10
Stadfæstelsesandel67,5 %96,9 %

OBS: Tallene over indkomne og afgjorte sager kan ikke sammenholdes direkte. En sag modtaget ét år kan blive afgjort det næste.

Læs også: Klagesager i Ankestyrelsen om kompressionsredskaber stiger markant

41 kommuner går igen – 12 nye kommer til

Klagerne kommer ikke fra flere kommuner end tidligere.

I 2025 registrerede Ankestyrelsen indkomne kompressionssager fra 55 kommuner. I 2026 er der foreløbig sager fra 53 kommuner. Men under overfladen sker der en betydelig bevægelse.

41 kommuner optræder begge år. 12 kommuner, som ikke havde registrerede indkomne sager i 2025, optræder i 2026: Aabenraa, Brønderslev, Langeland, Lemvig, Middelfart, Slagelse, Solrød, Tårnby, Varde, Vejle, Vesthimmerland og Ærø.

Samtidig vokser antallet af sager kraftigt i flere kommuner, som allerede optrådte i statistikken.

Furesø går fra fire indkomne sager i hele 2025 til 34 frem til september 2026. Helsingør går fra tre til 24, mens Tønder går fra én til 22. Andre kommuner fortsætter på et allerede højt niveau. Odsherred går fra 21 til 22, Haderslev fra 16 til 21 og Vejen fra 13 til 20. (Artiklen fortsætter efter kortet)

Her falder klagerne

Klik her for at se top ti i 2026

De ti kommuner med flest indkomne sager i 2026 er:

Kommune20252026 t.o.m. 1/9
Furesø434
Helsingør324
Odsherred2122
Tønder122
Haderslev1621
Vejen1320
Brøndby618
Sorø2215
Hillerød113
Gentofte312

I 2025 lå Norddjurs øverst i “Top ti” med 30 indkomne klagesager, efterfulgt af Sorø med 22 samt Køge og Odsherred med hver 21 og Haderslev med 16. Men både Norddjurs og Køge kommuner er faldet kraftigt i 2026 og derfor uden for “Top ti” i 2026.

Kommunernes afgørelser står nu langt oftere ved magt

Udviklingen bliver særlig tydelig, når man følger enkelte kommuners afgørelser.

Sorø Kommune fik eksempelvis i 2025 stadfæstet 43 afgørelser, mens 28 blev hjemvist. I 2026 er 23 blevet stadfæstet og ingen hjemvist.

I Helsingør var forholdet 17 stadfæstelser mod 23 hjemvisninger i 2025. I år er ti stadfæstet og ingen hjemvist.

Klik her og se hvilke kommuner der får flest stadfæstet
KommuneStadfæstet 2025Hjemvist 2025Stadfæstet 2026Hjemvist 2026
Haderslev8216162
Køge46491
Sorø4328230
Mariagerfjord42590
Norddjurs352160
Esbjerg201890
Helsingør1723100
Odsherred142260

Skemaet afslører en bevægelse:

– Sorø: 43/28 → 23/0.
– Helsingør: 17/23 → 10/0.
– Esbjerg: 20/18 → 9/0.

Men Haderslev er anderledes: kommunen havde allerede i 2025 en meget høj andel stadfæstelser – 82 mod 16 hjemvisninger – og har 16 mod 2 i 2026.

Skemaet fortæller netop, at kommunerne ikke alle bevægede sig på samme tidspunkt. Nogle synes allerede i 2025 at have haft en praksis, der meget ofte blev stadfæstet, mens andre får et dramatisk skifte i udfald omkring 2026. Vi kan ikke ud fra data alene sige hvorfor, men når Ankestyrelsen peger på, hvorfor borgeren ikke er blevet bevilliget kompressionsprodukter, peger de generelt overfor Regional-Indsigt helt tilbage til 20-22 principmeddelelsen.

Haderslev Kommune er her værd at bemærke, idet kommunen allerede i 2025 skiller sig ud ved at have fået meget store dele af sine afgørelser stadfæstet: 82 stadfæstelser mod 16 hjemvisninger.

Læs også: De fulgte Ankestyrelsen – og tog tæskene: Nu vælter afgørelserne ind

Ankestyrelsen forklarer stadfæstelserne

Regional-Indsigt har spurgt Ankestyrelsen, om stadfæstelserne skyldes, at kommunerne ikke kan bevilge kompressionsprodukter efter §112 på grund af servicelovens §115.

Det gør de ikke. Ankestyrelsen oplyser, at ingen af de stadfæstede sager har netop den begrundelse. I størstedelen er begrundelsen derimod, at produktets primære formål er at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af borgerens aktuelle funktionsniveau.

Sådanne produkter er ifølge Ankestyrelsen ikke hjælpemidler i servicelovens forstand, men behandlingsredskaber. Styrelsen henviser til principmeddelelse 20-22.

Det efterlader spørgsmålet om, hvor borgerne så skal gå hen. Det spørgsmål vender Regional-Indsigt tilbage til.

Læs også: Patientforening til ministeren: Vent ikke til oktober 

Om data: 

Ankestyrelsen har trukket data under sagsemnet “Hjælpemidler – §112” med ordet “kompression”. Styrelsen understreger, at metoden medfører usikkerhed, at endnu ikke visiterede sager kan mangle, og at efterregistreringer kan ændre tallene. 2026-data går til og med 1. september og er trukket 2. september 2026.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i tre uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 3 ugers gratis prøveperiode

Log ind