Sundhedsreformen er ofte blevet beskrevet som en organisatorisk reform af opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og almen praksis. Men bag reformens politiske overskrifter er en langt mindre synlig – og potentielt meget omfattende – økonomisk og juridisk øvelse nu i gang mellem kommuner og regioner.
Nye dokumenter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at regionerne står over for at skulle overtage kommunale almene ældreboliger i betydeligt omfang som led i etableringen af de nye sundheds- og omsorgspladser.
Ifølge forårsaftalen 2025 drejer det sig om omkring 2.600 pladser på landsplan og langt de fleste vil være almene og det er netop her der ligger en udfordring. Dermed er der ikke blot tale om en administrativ omlægning, men om en mulig milliardstor overførsel af:
- bygninger,
- gæld,
- driftsansvar,
- og finansieringsforpligtelser.
Almene ældreboliger ophører juridisk med at være almene boliger
I et brev sendt til regionerne den 18. maj 2026 skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet:
“Den varige ændring i anvendelsen af pladserne falder uden for definitionen af en almen bolig (almenboliglovens § 1), og de tidligere ældreboliger vil ikke længere være omfattet af reglerne i almenboligloven.”
Det er en central formulering.
Når bygningerne fremover skal anvendes til regionale sundheds- og omsorgspladser, kan de ikke længere drives under den eksisterende almenboligkonstruktion med tilhørende støtte- og garantimodeller. – Konsekvensen er ifølge ministeriet, at de eksisterende lån skal indfries ved overdragelsen:
“Det vil derfor heller ikke være muligt at modtage støtte og garanti efter almenboligloven, og lånene vil derfor skulle indfries samtidig med overdragelsen af boligerne fra kommunerne til regionerne.”
Regionerne får lov til at optage nye lån
Samtidig fastslår ministeriet, at regionerne efter overgangsloven skal overtage gælden knyttet til ejendommene.
Det skaber en kompleks situation, hvor de gamle almene lån kan ikke fortsætte juridisk, men den økonomiske gældsbyrde skal stadig videreføres. Løsningen bliver en omfattende refinansieringsmodel og her skriver ministeriet:
“Da regionerne efter reglerne i overgangsloven vil skulle overtage gælden vedr. de pågældende ejendomme, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis regionerne indfrier de eksisterende lån i de almene ældreboliger og samtidig optager nye lån…”
På den baggrund har ministeriet givet regionerne:
“generel dispensation til at kunne optage lån til finansiering af indfrielse af lån i kommunale almene ældreboliger…”
KommuneKredit er trukket direkte ind i processen
Ministeriets spørgsmål-svar-materiale (spg.2.3) viser samtidig, at processen allerede er under central koordinering med KommuneKredit, der er kreditforeningen for og af kommuner og regioner.
Her fremgår det, at kommunerne skal identificere alle relevante lån og meddele lånenumre til KommuneKredit. Ministeriet beskriver processen således:
“Den afgivende kommune betaler den sidste ordinære ydelse på lånet pr. december-termin 2026 på samme vis som hidtil. Regionen betaler herefter for indfrielse af lånet (ved optagelse af nyt lån).”
Det er dermed ikke blot en organisatorisk reform, men også en betydelig finansiel omlægning af offentlig gæld og ejendomsfinansiering.
En stille flytning af kontrol og risiko
Overdragelsen handler ikke kun om mursten og lån.
Når regionerne overtager bygningerne,finansieringen og gældsforpligtelserne, flyttes også kontrollen over fremtidig kapacitet, drift og anvendelse.
Samtidig bevæger pladserne sig væk fra en klassisk bolig- og ældrepolitik og ind i en regional sundhedslogik.
Dermed bliver sundheds- og omsorgspladserne i højere grad en del af regionernes samlede sundhedsinfrastruktur.
Kan blive konfliktfyldt mellem kommuner og regioner
Mens ministeriets dokumenter beskriver de finansielle og juridiske mekanismer, er der fortsat betydelig usikkerhed om selve overdragelserne.
Flere forhold kan gøre processen vanskelig:
- Kommuner kan være tilbageholdende med at afgive bygninger, fordi man fx. selv har behov for pladser til aflastning af ældre borgere.
- Ejendomsværdier og restgæld kan være vanskelige at opgøre.
- Nogle bygninger kan være delvist egnede eller have blandet anvendelse.
- Der kan være betydelige vedligeholdelsesefterslæb.
- Kommuner og regioner kan have forskellige interesser i placering og kapacitet.
Samtidig skal delingsaftalerne mellem kommuner og regioner være indgået senest 1. juli 2027.
Hvis der ikke opnås enighed lokalt, kan processen udvikle sig til en af de mest komplekse og konfliktfyldte dele af implementeringen af sundhedsreformen.
Ikke nye penge – men en ny offentlig balance
Dokumenterne viser også, at staten ikke tilfører direkte finansiering til overdragelserne. I stedet får regionerne mulighed for at gældsfinansiere overtagelsen gennem nye lån.
Dermed bliver reformen i høj grad finansieret gennem refinansiering, gældsovertagelse, og omplacering af eksisterende offentlige aktiver.
Spørgsmålet er nu, om regioner og kommuner kan gennemføre den omfattende øvelse uden større konflikter om økonomi, bygninger og fremtidig kapacitet.
For bag de tekniske formuleringer gemmer der sig en af de største offentlige ejendoms- og gældsomlægninger i nyere tid som følge af sundhedsreformen.
