Børn med epilepsi risikerer at komme uddannelsesmæssigt bagud, men forklaringen skal ikke nødvendigvis findes i selve epilepsien.
Det er en af de praktiske konsekvenser, som overlæge og professor i neurologi Jakob Christensen fra Aarhus Universitetshospital udleder af et nyt nationalt registerstudie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital .
Studiet omfatter knap 1,2 millioner personer. Blandt børn med epilepsi havde 12 procent ikke afsluttet grundskolen som 17-årige mod knap 4 procent blandt børn uden epilepsi. Som 30-årige havde 37 procent af personerne med epilepsi ikke gennemført en uddannelse ud over grundskolen. I sammenligningsgruppen var andelen 15 procent.
“Forskellen kan ses videre gennem uddannelsessystemet og langt ind i voksenlivet,” siger seniorforsker Theresa Wimberley fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Flere mulige forklaringer
Studiet dokumenterer en klar sammenhæng, men ikke at epilepsi i sig selv er årsag til de dårligere uddannelsesresultater.
Nogle børn med epilepsi har samtidig ADHD, psykiske lidelser eller kognitive vanskeligheder, som påvirker deres muligheder for at lære. Også skolefravær, behandling og sociale forhold kan spille en rolle.
Derfor er der brug for at afdække, hvad der ligger bag det enkelte barns problemer, forklarer Jakob Christensen:
“Man skal være opmærksom på, at det er personer, der ikke kun har epilepsi, men at der også kan være noget andet, som ligger nedenunder som årsag til, at man klarer sig dårligere,” siger han til Regional-Indsigt.
Det kan blandt andet kræve neuropsykologiske undersøgelser af barnets hukommelse, indlæring og særlige behov. Resultatet kan pege på behov for mere ro, ekstra forberedelsestid eller anden målrettet støtte.
PPR skal se 360 grader rundt om barnet
Jakob Christensen peger bl.a. på den kommunale PPR-funktion som et sted, hvor et bredere blik kan gøre en forskel.
Når PPR møder et barn med epilepsi, bør fagpersonerne ikke automatisk konkludere, at epilepsien forklarer alle barnets faglige eller adfærdsmæssige udfordringer.
“PPR skal også være opmærksom på, at hvis man har epilepsi, så kan man have nogle af de her følgetilstande – psykiatrisk sygdom eller ADHD,” siger Jakob Christensen.
Hvis problemerne kan skyldes sygdom, skal barnet undersøges i hospitalssystemet. Ved mistanke om eksempelvis ADHD skal barnet udredes gennem det almindelige system. PPR’s rolle er blandt andet at få øje på problemerne, medvirke til en bred afdækning og sikre, at barnet får den nødvendige støtte i skolen.
På spørgsmålet om, hvorvidt fagpersonerne, uanset om de befinder sig i almen praksis, PPR eller andre instanser skal se 360 grader rundt om barnet frem for alene at se epilepsien, svarer Jakob Christensen:
“Præcis. Man skal tænke, at hvis barnet har epilepsi, så kan der også være noget andet, som gør, at det her barn ikke præsterer, og hvis man får det afdækket, kræver det støtte,” lyder opfordringen.
Ikke kun børn med svær epilepsi
Behovet gælder ikke alene børn med alvorlig epilepsi eller allerede kendte diagnoser. Studiet viser også dårligere gennemsnitlige uddannelsesresultater blandt børn med mere ukompliceret epilepsi.
Det betyder ikke, at alle børn med epilepsi får problemer i skolen. Men resultaterne peger på en gruppe, hvor vanskeligheder kan blive overset, hvis epilepsien bliver den eneste forklaring.
“Hvis man ikke gør noget, så ender vi i den situation, vi har nu, hvor de her personer ikke får det fulde potentiale ud af det, de kan,” siger Jakob Christensen.
Han mener vi skal blive bedre til at opdage problemerne tidligt og sætte ind med den rigtige faglige og psykosociale støtte, for at flere kan udnytte deres potentiale,
Studiet er gennemført af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital og offentliggjort i Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry.
Øvrige kilder: Originalstudiet.
