En intern ændringssag fra Region Syddanmark blev afgørende, da Sø- og Handelsretten vurderede regionens brug af softwareproduktet Chef Infra.
Den 14. februar 2024 oprettede regionen en såkaldt Change Request om afinstallation af programmet. Begrundelsen var kort og utvetydig:
“Chef klienten skal fjernes, da vi bryder licensen.”
Oplysningen fremgår af den fulde dom i sagen mellem Region Syddanmark og den amerikanske softwarevirksomhed Progress Software Corporation.
Dommen dokumenterer dermed et tydeligt vendepunkt. Regionen var ikke ansvarlig, blot fordi leverandøren flere år tidligere havde ændret sin licensmodel. Men regionen kunne ikke fortsætte anvendelsen, efter at licenskravet var blevet gjort tilstrækkeligt klart.
Læs også: Region dømt i endnu en it-sag
Regionen bad selv om en pris
Region Syddanmark havde allerede i august 2022 kontakt med leverandøren om en kommerciel version af Chef Infra.
En medarbejder oplyste dengang, at regionen anvendte en community-udgave, og at omkring 3.000 fysiske og virtuelle servere havde en Chef-klient installeret.
Progress fremsendte et muligt tilbud på en årlig licens. Regionen vurderede, at prisen var for høj.
“I can already say that’s way too much for us. That much money each year are never going to get founding,” skrev en it-specialist fra regionen til leverandøren.
Det fremgår desuden, at regionen selv havde en forslag på mellem 30 og 50.000 $ om året.
Kontakten i 2022 var imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til, at retten betragtede regionens anvendelse som uagtsom.
GitHub skabte uklarhed
Chef Infra havde oprindeligt været tilgængeligt som open source under Apache 2.0-licensen. Leverandøren ændrede i 2019 modellen, så nye versioner til kommerciel anvendelse krævede accept af en slutbrugerlicens og betaling.
Problemet var, at GitHub – hvorfra regionen hentede programmet og opdateringerne – fortsat henviste til Apache 2.0. Regionens system indeholdt samtidig en automatisk kommando, som accepterede de vilkår, der skulle godkendes, før nyere versioner kunne anvendes.
Retten fandt imidlertid ikke, at den automatiske accept kunne sidestilles med en almindelig aktiv godkendelse af en kontrakt. Regionen havde derfor ikke alene gennem kommandoen indgået en bindende licensaftale med Progress.
Retten kritiserede indirekte leverandørens kommunikation ved at fastslå, at overgangen til den nye betalingsmodel havde været uigennemsigtig.
Formelt brev ændrede situationen
Situationen ændrede sig i januar 2024.
Den 18. januar sendte Progress et formelt brev til regionen. Her skrev virksomheden, at regionen anvendte Chef Infra Server version 15 og Chef Infra Client version 18 uden en gyldig aftale.
Regionen oplyste efterfølgende, at løsningen blev anvendt på 2.382 noder og to Chef-servere.
Den 31. januar forklarede Progress licensmodellen mere udførligt og rejste et krav om betaling for den hidtidige anvendelse.
Regionens kontraktstyring afviste 9. februar, at regionen havde erkendt et licensbrud. Regionen mente, at ændringen af licensvilkårene ikke var kommunikeret klart, og at Progress ikke kunne kræve betaling med tilbagevirkende kraft.
Samtidig meddelte regionen: “We will be out by the end of February 2024.”
Den 12. februar oprettede regionen en ændringssag om installation af open source-alternativet CINC. To dage senere fulgte ændringssagen om at fjerne Chef-klienten med formuleringen om, at regionen brød licensen.
Programmerne kørte parallelt
Under retssagen forklarede en tidligere afdelingschef i Regional IT, at Chef og CINC i en periode kørte parallelt.
Han forklarede også, at selve skiftet kun tog få dage. Regionen var dog forsigtig med ændringer i software, som kunne påvirke servere i den kritiske infrastruktur.
Retten fastslår ikke den præcise dato, hvor Chef var fjernet fra alle regionens systemer. Men den konkluderer, at anvendelsen i 2024 frem til den endelige overgang til CINC var en uagtsom krænkelse af Progress’ ophavsret.
Det rimelige vederlag blev fastsat til en årslicens for 2.382 noder: 242.500 dollar.
Regionen blev desuden pålagt at betale procesrente fra sagsanlægget i maj 2025 og 393.250 kroner i sagsomkostninger.
Regionen vandt en væsentlig del
Dommen er derfor ikke en fuldstændig sejr til Progress.
Virksomheden krævede oprindeligt 595.750 dollar. Retten afviste, at regionen skulle betale for hele perioden fra 2022, fordi licensændringen ikke var kommunikeret klart nok.
Regionen fik også medhold i, at den automatiske acceptkommando ikke i sig selv havde skabt en bindende licensaftale.
Men da regionen i januar og februar 2024 havde fået klar besked og internt beskrev situationen som et licensbrud, kunne anvendelsen ikke fortsætte uden økonomiske konsekvenser.
Dommen efterlader nu et regionalt styringsspørgsmål: Hvem blev orienteret om den interne konstatering, hvem accepterede risikoen under systemskiftet, og hvornår nåede oplysningerne frem til den politiske ledelse?
Kildeindblik: Sø- og Handelsrettens dom af 14. august 2026, BS-25714/2025-SHR, særligt dommens side 13-35 og 61-68; den anonymiserede dom.
