Når Region Midtjylland overtager ansvaret for den patientrettede forebyggelse ved årsskiftet, skal Aarhus Kommune fortsat udføre opgaven gennem en horisontal samarbejdsaftale.
Men opgaven skal løses med færre penge og færre sundhedsfaglige medarbejdere end i 2025. Det fremgår af en kapacitetsplan for Aarhus, som Sundhedsråd Aarhus skal behandle 7. september.
Aarhus Kommune anvendte 21,6 mio. kr. på patientrettet forebyggelse i 2025. Den horisontale aftale med Region Midtjylland lægger op til et årligt rammebudget på 20,4 mio. kr. – Det er en reduktion på 1,2 mio. kr. eller knap 5,6 procent.
Færre medarbejdere tæt på borgerne
Den lavere økonomiske ramme får en konkret konsekvens for bemandingen ifølge kapacitetsplanen.
Kapacitetsplanen reducerer det samlede antal årsværk inklusive ledelse og administration fra 28 ansatte i 2025 til 26,5 i 2027. Reduktionen på 1,5 årsværk sker alene blandt medarbejderne, der arbejder med den patientrettede forebyggelse – blandt andet sygeplejersker, fysioterapeuter og kliniske diætister.
Her falder bemandingen fra 24 til 22,5 årsværk. De fire årsværk, der anvendes til ledelse, administration, fordeling af henvisninger og kvalitetsarbejde, fastholdes derimod.
Kapacitetsplanen angiver ikke, om reduktionen sker gennem afskedigelser, ubesatte stillinger eller intern omplacering.
Ventelister allerede inden reformen
Nedjusteringen sker, selv om Aarhus Kommune oplyser, at der allerede i 2025 og 2026 var ventelister til flere forebyggelsesforløb. Kommunen foreslår derfor, at Aarhus Kommune og Region Midtjylland i 2027 udarbejder en handleplan for kapacitetsudfordringerne.
Det fremgår ikke, hvilke patientgrupper der aktuelt venter, hvor lange ventetiderne er, eller om den lavere bemanding forventes at gøre ventelisterne længere.
Kapacitetsplanen viser samtidig, at Folkesundhed Aarhus samlet modtog 5.419 henvisninger i 2025 og forventer mellem 6.000 og 6.500 i 2027. Det tal omfatter imidlertid både patientrettede og borgerrettede forebyggelsestilbud og kan derfor ikke bruges til at opgøre efterspørgslen efter den opgave, regionen overtager.
Kan ikke sætte tal på færre forløb
Selv om bemandingen reduceres, kan bilaget ikke vise, hvor mange færre borgere der vil kunne få hjælp. Aarhus Kommune forklarer, at den nuværende registreringspraksis ikke gør det muligt at sammenligne aktiviteten direkte på tværs af 2025 og 2027.
Borgernes forløb sammensættes individuelt og kan bestå af både samtaler, undervisning, træning og digitale tilbud. Kommunen opgør heller ikke et afsluttet forløb som det samme som et gennemført standardforløb.
Region Midtjylland og kommunerne arbejder derfor på en fælles model for monitorering.
Det betyder, at Sundhedsråd Aarhus bliver bedt om at godkende en kapacitetsplan, hvor økonomien og antallet af medarbejdere er fastlagt, men hvor den samlede borgerrettede konsekvens ikke kan beregnes.
Planen skal ændres igen
Usikkerheden bliver større af, at Sundhedsstyrelsen fortsat reviderer de nationale kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.
Når standarderne foreligger, skal Aarhus udarbejde en ny kapacitetsplan, der beskriver, hvordan regionens populationsansvar skal varetages. Den skal afleveres senest tre måneder efter offentliggørelsen af standarderne.
Den plan, sundhedsrådet behandler nu, fastlægger dermed startøkonomien og bemandingen, men er ikke nødvendigvis den endelige beskrivelse af, hvilke tilbud regionen skal levere fra 2027.
Sagen ligger i forlængelse af sundheds- og omsorgsrådmand Metin Lindved Aydins nylige advarsel om Aarhus Kommunes økonomi efter sundhedsreformen. Han oplyste, at kommunen afgiver sundhedsopgaver for omkring 148 mio. kr., mens bloktilskuddet reduceres med 281 mio. kr.
Læs også: Aarhus mister ca 130 mio ved aflevering af sundhedsopgaver
Kapacitetsplanen rejser nu spørgsmålet, om den økonomiske ubalance også bliver synlig i de sundhedstilbud, som kommunen fortsat skal drive på regionens vegne.
