Aarhus Kommune afleverer sundhedsopgaver til Region Midtjylland for omkring 148 mio. kr. årligt, men får reduceret bloktilskuddet med 281 mio. kr.
Det fremgår af det såkaldte bilag 13 til magistratens budgetforslag, hvor kommunen opgør sundhedsreformens økonomiske konsekvenser.
Forskellen giver ifølge kommunen et forventet årligt tab på omkring 133 mio. kr. fra 2029, når overgangsordningen ophører. Den største del af tabet placeres hos Sundhed og Omsorg, som foreløbigt står til en årlig budgetreduktion på 108,7 mio. kr.
”Det er en tikkende bombe. Det her handler om den helt nære velfærd, som tusindvis af aarhusianere møder hver eneste dag. Hvis vi ikke tager den her udfordring alvorligt, bliver det umuligt at fastholde den kvalitet, som borgerne forventer og har krav på”, siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin i en pressemeddelelse.
Her skriver kommunen desuden, at Aarhus afleverer opgaver til regionen for omkring 148 mio. kr., men får reduceret bloktilskuddet med 281 mio. kr. Det giver et samlet tab på omkring 133 mio. kr., hvoraf cirka 109 mio. kr. rammer Sundhed og Omsorg, fremgår det af kommunens Q&A om sagen.
Svarer til 200 medarbejdere
Kommunen omsætter selv beløbet til drift. – En reduktion på 109 mio. kr. svarer ifølge Q&A’en i runde tal til cirka 200 SOSU-medarbejdere. Det svarer i gennemsnit til omkring to medarbejdere på hver enhed i Sundhed og Omsorg, herunder plejehjem, hjemmeplejeteams og sundhedsenheder.
Hvis hele beløbet skal findes inden for Sundhed og Omsorg, vil alle plejehjem, hjemmeplejeteams, folkehuse og sundhedsenheder ifølge kommunen blive påvirket.
Det er dog ikke et endeligt sparekrav.
Kommunen skriver selv, at det permanente tab fra 2029 og frem på 109 mio. kr. ikke er endeligt besluttet, men indgår som en del af budgetforslaget for 2027-2030.
Overgangsordning dæmper tabet i to år
I 2027 og 2028 begrænses Aarhus Kommunes tab af en overgangsordning. Ifølge bilag 13 skal ordningen begrænse den enkelte kommunes samlede tab og gevinster til 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget. For Aarhus svarer det til et tab på højst cirka 45 mio. kr. årligt.
Byrådet har tidligere besluttet, at tabet i overgangsperioden deles ligeligt mellem Sundhed og Omsorg og kommunens samlede økonomi. Det betyder, at Sundhed og Omsorg i 2027 og 2028 foreløbigt står til at skulle finde omkring 24 mio. kr. årligt.
Fra 2029 ophører overgangsordningen. Herefter skal de varige økonomiske konsekvenser blandt andet håndteres gennem en kommende ny udligningsreform, men kommunen skriver, at det endnu er uklart, hvor meget Aarhus bliver kompenseret.
Aarhus fortsætter samtidig som operatør
Aarhus adskiller sig fra mange andre kommuner i Region Midtjylland, fordi kommunen samtidig fortsætter med at drive dele af de opgaver, som regionen får myndighedsansvaret for.
I marts meddelte Aarhus Kommune og Region Midtjylland, at Aarhus fortsat skal drive akutsygepleje og patientrettet forebyggelse efter sundhedsreformen. Formålet var ifølge kommunen at sikre sammenhæng i sundhedstilbuddene til borgerne.
Dermed bliver Aarhus en særlig samarbejdsmodel: Regionen overtager myndigheds- og finansieringsansvar, men kommunen fortsætter som driftsoperatør på centrale borgernære sundhedsopgaver via en såkaldt horisontal aftale.
Det gør budgetregningen politisk interessant.
Sundhedsreformen er beskrevet som en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Men i Aarhus viser magistratens budgetmateriale, at reformens økonomiske fordelingsmodel foreløbigt kan efterlade kommunens ældre- og sundhedsområde med en årlig reduktion på 109 mio. kr. fra 2029.
Den endelige regning afhænger fortsat af overgangstilskud, udligningsreform og uafklarede forhold omkring blandt andet bygningspuljen.
Men sagen rejser allerede nu et principielt spørgsmål:
Hvad sker der, når en sundhedsreform nationalt finansieres som en opgaveflytning, men lokalt skal drives som et tæt samarbejde mellem kommune og region?
