Den første budgetaftale for Region Østdanmark har sikret et økonomisk løft på 768 mio. kr. til sundhedsvæsenet i den sydlige og vestlige del af regionen. Det er sket uden at reducere de eksisterende grundbevillinger i hovedstadsområdet.
Læs også: Østdanmark sender næsten 770 millioner mod syd og vest
Men hvor længe skal den geografiske omfordeling fortsætte?
Det spørgsmål tegner sig allerede nu, selv om den nye region først træder i kraft ved årsskiftet.
Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Sundhedsråd Nordsjælland, samt formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, er tilfreds med aftalen. Han har været blandt dem, der har advaret mod at finansiere løftet på Sjælland ved at reducere sundhedstilbuddene i hovedstadsområdet.
Læs også: Alarm om milliardtab i Region Østdanmark før ny fordelingsmodel
Forventer at man kommer på niveau
Han forventer samtidig, at de kommende fire års investeringer vil mindske behovet for en tilsvarende omfordeling i næste budgetperiode.
”Jeg er tilfreds. Det, jeg gik til valg på, var, at det løft, der skulle ske af Region Sjællands sundhedsvæsen, ikke skulle ske på bekostning af de gode sundhedstilbud, der er i hovedstaden. Og derfor var det vigtigt for os, at det er blevet en fireårig plan, men hvor man har beholdt grundbeløbene i hovedstaden, så man ikke skulle ud og lukke de sundhedstilbud, der var. Og det har været vores røde linjer, og det er det, der er blevet opfyldt,” siger han, der også er gruppeformand for de konservative i hovedstaden.
Formanden understreger, at det eneste sundhedsråd, der alene har fået grundbeløbet, er Københavns Omegn Nord. De andre sundhedsråd i den gamle Region Hovedstaden får alle del i “de nye penge”, omend i mindre grad end de to sundhedsråd i den gamle Region Sjælland-geografi. Der tilføres 768 millioner kroner til sundhedsvæsenet i den sydlige og vestlige del af regionen fra 2027.
Da det er en fireårig plan, har han en forventning om, at sundhedsrådene i den gamle Region Sjælland kommer op på niveau, dvs. at de ikke skal have en ordentlig bunke penge igen næste gang.
”Det er min forventning, at man får løftet niveauet i den gamle Region Sjælland, hvorefter der ikke skal skævvrides i midlerne i samme omfang som i de første fire år. Hvis sundhedsrådene Midt-Vestsjælland og Østsjælland-Øerne ikke sikrer det, er det deres ansvar, for de får midlerne til det,” siger han.
”Men det kræver jo selvfølgelig, at de i sundhedsrådene vælger at lave den interne fordeling på en ordentlig måde, fordi ellers har vi faktisk samme problem om fire år.”
For tidligt at diskutere næste omfordeling
Hos Torben Hollmann (S), der er formand for Sundhedsråd Østsjælland og Øerne, er glæden over budgetaftalen også stor. Men han mener, at det er for tidligt at tage stilling til, hvordan pengene skal fordeles om fire år.
Tænker du, at der igen skal omfordeles penge ved budgetforliget næste gang?
”Jo, men jeg synes, at det er for tidligt at begynde den snak. Nu skal vi først have sat de penge, vi har, i spil. Men vi skal altid have et øje for, at uligheden ikke stiger,” siger Torben Hollmann. Han er meget glad for den nye aftale.
”Vi har i budgetforliget fordelt pengene efter sygdomstyngden, og det beviser jo, at det faktisk godt kan lade sig gøre at rette op på vores sundhedsråd, så der bliver flyttet rigtigt mange penge hen, hvor de syge bor,” siger Torben Hollmann (S), formand for Sundhedsråd Østsjælland og Øerne.
Der har været flere problemer på Lolland-Falster på sundhedsområdet. Øerne er fx præget af flere kroniske sygdomme og en høj overdødelighed ift. resten af landet.
Men Torben Hollmann frygter ikke, at øerne bliver glemt, når Region Sjælland bliver slået sammen med hovedstaden til Region Østdanmark.
”Nu er vi startet med det svære, altså at fordele økonomien og få brugt pengene ordentligt. Næste skridt er jo selvfølgelig at skaffe den arbejdskraft, vi har brug for i sundheden, fx speciallæger og sygeplejersker på Nykøbing Sygehus.”
Men det betyder ikke, at alt bare er fryd og gammen, mener han.
”Lige meget hvor mange penge du propper ned i sundhedsvæsenet, kan du altid bruge flere, fordi det bare øger efterspørgslen. Så det betyder ikke, at vi ikke er i problemer i syd, men det betyder i hvert fald, at det ikke er skævt. Før var uligheden i sundheden, at der var flest penge, der hvor de raske bor, nemlig i hovedstadsområdet,” siger han.
