Regeringen, KL og Danske Regioner har med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2026-2029 sat kurs mod en mere sammenhængende og brugervenlig offentlig sektor.
Ambitionen er høj: Borgerne skal møde intuitive løsninger, digital fuldmagt og smarte AI-assistenter – samtidig med at tilliden fastholdes, og afhængigheden af globale tech-giganter reduceres.
Læs også: Digital strategi skal gøre det lettere at være borger i Danmark
Men ét sted kan det vise sig svært at få visionen til at matche virkeligheden: I regionerne.
Vores analyse af strategien er holdt op mod erfaringer fra regionerne og her ser vi fire opmærksomhedspunkter, som omfatter; datasårbarhed, blinde pletter, investeringsefterslæb og mangel på finansiel optrapning.
Dobbeltrolle og datasårbarhed
Regionerne er ikke blot partnere i strategien – de er også blandt dem, der skal implementere de mest komplekse løsninger. Især sundhedsvæsenet er omdrejningspunkt for tiltag som digital fuldmagt, AI-understøttet beslutningsstøtte og sikre datadrevne patientforløb.
Men regionernes rolle som både leverandør og dataforvalter er under pres. I Region Hovedstaden har to sager med ulovlige opslag i patientjournaler inden for kort tid rejst alvorlig tvivl om systemernes sikkerhed og kontrolmekanismer.
Læs også: Sag om snagende læge, kan blæse nyt liv i kritikken af regionernes datasikkerhed
Og i Region Midtjylland blev følsomme data fra 260.000 borgere eksponeret via en teknisk fejl – først opdaget efter flere måneder.
Cybersikkerhed som blind plet
Strategiens ambition om borgernes tillid står i kontrast til den virkelighed, Rigsrevisionen har dokumenteret: Ingen af de fem regioner lever op til alle grundlæggende cybersikkerhedskrav.
Vurderingen fra Center for Cybersikkerhed: Truslen mod sundhedssektoren er meget høj. Alligevel fylder cybersikkerhed bemærkelsesværdigt lidt i strategiens konkrete initiativer.
Læs også: Regioner vest for Storebælt tager tager kritik af cybersikkerhed mest alvorligt
Det skaber et spændingsfelt: Hvordan skal borgerne have tillid til en digital infrastruktur, hvor kontrolsystemerne i flere tilfælde er blevet overhalet af borgernes egen mistanke?
Massivt efterslæb i investeringer
Mens kommunerne i 2023 investerede 1.210 kr. per borger i it, var regionernes gennemsnit 600 kr. Samlet set brugte de fem regioner 3,1 mia. kr. – kun halvdelen af det kommunale niveau. 2023.
Det sker i en tid, hvor regionerne skal håndtere langt større kompleksitet i datastrømme og systemintegration, især på sundhedsområdet.
“Der bliver investeret i sundhedsløsninger som aldrig før,” lød det fra IT-Branchen – men de gode pilotprojekter får alt for ofte “lov til at dø med piloten”.
Strategiens krav til udbredelse og skalerbarhed risikerer dermed at løbe ind i en mur af manglende opskaleringskapacitet.
Fravær af finansiel optrapning
Både strategi og tilhørende pressemeddelelse fremhæver visioner og samarbejde – men de nævner ikke nye midler til implementering. Regionerne får dermed rollen som motorer i digitaliseringen – potentielt uden den nødvendige brændstof. Det stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt man kan rykke på centrale ambitioner som:
- Udrulning af digitalt samtykke og fuldmagt i sundhedssystemet
- Integration af AI-assistenter i administrative og kliniske forløb
- Forankring af datadeling på tværs af fx psykiatri og kommunal PPR
Praktiske erfaringer peger på muligheder – og advarsler
Nogle regioner har taget initiativ: Region Sjælland har eksempelvis sparet millioner ved at skrotte 300 overflødige applikationer gennem systematisk oprydning
Det viser, at der er handlekraft og potentiale i regionerne. Men samme erfaring understreger, hvor fragmenteret den digitale arv er – og hvor stort behovet er for strategisk konsolidering.
Konklusion er, at ambitionen er klar – men virkeligheden trækker modvind i forhold til en strategi, der taler om at “gøre det lettere at være digital borger i Danmark”.
For regionerne kan det meget vel blive det modsatte: Det bliver sværere at være digital driftsherre i en sektor præget af teknisk gæld, høje trusselsniveauer og utilstrækkelige ressourcer.
Uden målrettede investeringer og tydelige prioriteringer risikerer man, at borgernes møde med det digitale sundhedsvæsen fortsat bliver fragmenteret og usikkert. Visionen er god, men regionerne får brug for mere end ord – de får brug for redskaber, sikkerhedsnet og reel kapacitetsopbygning.
