Da Danske Regioner i denne uge udsendte en pressemeddelelse om, at Danske Regioner fra 1. april 2026 sætter et stop for langtidsvikariater blandt speciallæger i psykiatrien, kom det bag på flere regionspolitikere.
Spørgsmålet er nemlig bl.a. om Danske Regioner kan træffe den type af beslutninger på alle regioners vegne. Det vender vi tilbage til.
Læs også: Regionerne lukker for langtidsvikarer i psykiatrien
Ifølge en række dokumenter som Regional-Indsigt har adgang til, var det nemlig Danske Regioners bestyrelse, der allerede i marts traf beslutningen på vegne af de fem regioner.
“Danske Regioners bestyrelse besluttede derfor på mødet d.13. marts 2025, at indføre et stop for brug af speciallæger i langtidsvikariat i alle regioner,” fremgår det af et informationsbrev til flere samarbejdspartnere.
Vi har kigget ind i de fem regioners politiske referater, og her har vi ikke problemer med at finde ud af, at sagerne har været på som lukkede punkter i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det er dog ikke helt tydeligt, om beslutningen har været officielt politisk behandlet i de tre øvrige regioner, men det hævder Danske Regioner i en svarmail til Regional-Indsigt.
Politikere har forskellige oplevelser
Da vi ringer rundt til otte regionspolitikere, er oplevelsen noget forskellig. I Region Syddanmark og på Sjælland vil man ikke kommentere sagen officielt, men rejse spørgsmål til den internt, da man ikke husker sagen. I Region Midtjylland, hvor man tydeligt kan se et lukket dagsordenspunkt, er det noget anderledes:
“Jeg husker, at vi fik sagen som lukket orienteringssag i udvalget i august – og så senere i regionsrådet,” siger Mette Guldberg (K), medlem af Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland.
I Region Nordjylland deler Peter Larsen (LA) en lidt anden oplevelse:
“Jeg så udmeldingen, da pressemeddelelsen kom. Jeg kan ikke huske, vi har behandlet det politisk. Hvis det kun er en orienteringssag, er beslutningen jo allerede truffet,” siger han.
Han peger desuden på, at der er mange sager at forholde sig til.
Forsker: Danske Regioner kan ikke beslutte
For Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, handler sagen om de regionale politikeres egen beslutningsret.
“Der skal være en politisk beslutningsproces omkring det her, for selvom Danske Regioner har en enorm magt til at udpege retningen, så skal beslutningerne træffes lokalt; siger han og fortsætter;
“Danske Regioner kan altså ikke beordre eller komme med instrukser i forhold til, hvad der foregår i de enkelte regioner. Så det bliver jo i den sidste instans de enkelte regionsråd, som skal træffe sådan en beslutning,” siger han til Regional-Indsigt.
Ekspert undres over manglende åbenhed
Roger Buch undrer sig samtidig over, at sagen overhovedet har været placeret på lukket dagsorden:
“Jeg kan ganske enkelt ikke se begrundelsen for, at en sag som denne skulle på lukket dagsorden,” siger han.
Oluf Jørgensen der er jurist og offentlighedsrådgiver ved Gravercentret for Undersøgende Journalistik undre sig også:
Han finder det besynderligt, at der intet står i de åbne referater om baggrunden for denne beslutning
“Oplysninger om personlige forhold skal holdes fortrolige, f.eks. oplysninger om de enkelte langtidsansatte vikarer. Det hindrer dog ikke, at regioner skal oplyse om ændringer i de generelle forhold om vikaransættelser og om tiltag, som regionen vil foretage i anledning af ændringer,” skriver han i en mail til Regional-Indsigt efter, at vi har forelagt ham sagen.
Regionernes selvstyre er grundlovsikret
Man kunne så have den opfattelse, at Danske Regioner som interesseorganisation var en slags paraply for de fem regioner, der med deres overblik blot prøver at få regionerne til at gå i fælles takt, fordi de ser et formål med det. Men det giver dem ifølge eksperterne ingen ret til at sende beslutningen fra bestyrelsen ud som en instruktion til regionerne.
Roger Buch peger her på, at end ikke ministre eller regering kan pålægge regioner at træffe konkrete beslutninger, der ligger inden for regionernes beslutningskompetence
“Så hvis man vil have dem til at gøre noget andet, så kan det kun ske via lovgivning”, siger han og fortsætter;
“Alle mulige ministre kan jo ikke sidde og kommandere rundt med, hvad der skal foregå inde i regionerne. De er selvstændige. Og i virkeligheden kan man sige, sikret helt op i grundloven fra §82, om selvstyre. Så hvis regeringer vil gennemtvinge noget overfor regioner og kommuner, hvis de nægter at følge et godt råd, så er man jo nødt til at vedtage en lov, som pålægger regionerne en bestemt adfærd og den skal de så naturligvis følge”, slutter han.
Når vi lige har taget dette perspektiv med, handler det om, at Danske Regioner måske er gået for langt, meget længere end de øverste myndigheder har mulighed for.
Man får lidt fornemmelsen af at vikarstoppet er besluttet centralt og derefter blåstemplet lokalt.
Danske Regioner: Handler i fællesskab
Hos Danske Regioner har man en anden opfattelse, her svarer man delvis på vores spørgsmål.
“Det er ikke usædvanligt, at Danske Regioner træffer beslutninger om at handle i fællesskab. Det vil næppe være muligt at gennemføre et stop for langtidsvikarer, hvis ikke regionerne står sammen om det, og det er sket flere gange tidligere,” skriver Danske Regioner i et svar til Regional-Indsigt.
Her henviser man til 2022, hvor Danske Regioner sammen med regionerne besluttede at sætte ind mod brugen af dyre vikarbureauer i plejesektoren. Det var en stor succes, fordi regionerne handlede i fællesskab.
“I den aktuelle sag har alle regioner drøftet sagen på politisk niveau – enten i forretningsudvalg og/eller i regionsråd,” slutter Danske Regioners svar.
Vi får ikke svar på, hvilken hjemmel Danske Regioners bestyrelse bygger deres beslutning på, som gør at bestyrelsen agerer som om den er i sin gode ret til, at udrulle noget der minder om en orienteringssag (instruktion), som de fem regioner blot skal tage til efterretning.
Demokratisk spændingsfelt
Sagen efterlader et demokratisk dilemma:
På den ene side taler Danske Regioner om fælles handling og koordinering, hvilket der kan være mange gode argumenter for, når man ser på det indholdsmæssige i sagen – lægevikardækning – På den anden side oplever nogle regionsrådsmedlemmer, at de ikke har haft indflydelse, fordi beslutningen allerede var taget, da de blev orienteret.
Samtidig står det klart, når vi spørger to eksperter, at eftersom sagen tillige har været behandlet bag lukkede døre, rejser det spørgsmål om åbenhed og legitimitet i beslutningsprocessen.
