Kommunalreformen i 2007 bød på et utal af fusioner i den offentlige sektor. Den største fusion målt på sammenlægning af kommuner var dannelsen af Nye Hjørring Kommune i Nordjylland. Her blev fire kommuner lagt sammen: Hjørring, Sindal, Hirtshals, Løkken-Vrå.
Den nye Hjørring Kommune fik omkring 67.000 indbyggere, men i den sammenhæng er den en dværg i forhold til den fusion, som de to regioner på Sjælland står overfor. Alene antallet af ansatte der skal fusioneres – 60.000 – er tæt på at matche antallet af borgere i Hjørring Kommune
”Det er en kæmpe udfordring. Og det er noget, vi skal lykkes ret hurtigt med. For der er en forventning om, at det bliver markant bedre,” siger programleder og økonomidirektør Jens Buch Nielsen fra Region Hovedstaden til ritzau.
Han sidder i tværgående arbejdsgrupperne, der skal skabe den nye Region Østdanmark, som fra 2027 favner 2,8 millioner borgere og 60.000 ansatte på baggrund af et budget på 75 mia. kr.
Ligeværdighed som parametre
Fra Region Sjælland understreger koncerndirektør Lone Lindsby, at begge regioner går ind i fusionen som ligeværdige parter.
Sammenlægningen skal ske som ligeværdige parter, hvor begge regioner skal forsøge at bevare deres regionale styrker, så borgerne ikke oplever forringelser, forklarer hun.
“For at levere gode ydelser til borgerne i Region Sjælland har vi været nødsaget til at være nysgerrige på, hvordan vi kan bruge forskellige faggrupper og finde nye måder at levere sundhedstilbud på til patienter i alle afkroge af vores region.
Netop dét parameter bliver afgørende for, hvorvidt fusionen af de to regioner bliver vellykket ifølge professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.
Den store udfordring bliver nemlig at få lavet modeller, så læger, sygeplejersker med flere rykker ud til de sygehuse, der ligger væk fra hovedstaden.
Fusioner under kommunalreformen – ikke uden bump
Ser vi igen på kommunalreformen og holder det op som et spejl, så var der ifølge Indenrigsministeriet og KORA (nu VIVE) flere kommuner der fik behov for ekstern bistand eller mæglingsprocesser for at få samarbejdet i byrådet og blandt ledende embedsmænd til at fungere omkring kommunalreformen.
Nogle af de eksempler der ofte trækkes frem er Bornholm, som ganske vist blev lagt sammen allerede i 2003, men udskiftningen af kommunaldirektører var voldsom og det politiske miljø blev beskrevet som giftigt.
En anden kommune er Guldborgsund, som havde markante politiske spændinger i de første år, særligt omkring placering af institutioner og rådhus.
Og ser vi på Hjørring, så var der også startvanskeligheder, bl.a. fordi Sindal og Hirtshals følte sig overset ift. den nye storkommune.
_____________________________________________________________________
Erfaringer fra kommunalreformen 2007
- Største fusion: Hjørring Kommune (4 kommuner lagt sammen). Gav startvanskeligheder, fordi ingen af de gamle kommuner følte sig som “den naturlige hovedstad”.
- Økonomisk krise: Langeland Kommune blev hurtigt sat under statslig administration pga. stor gæld og vanskelige prioriteringer.
- Politisk konflikt: Guldborgsund og Norddjurs oplevede strid om rådhusplacering og fordeling af institutioner.
- Mægling: Flere kommuner måtte have ekstern hjælp for at få samarbejdet i byråd og direktion til at fungere.
- Læringen: Jo mere ligeværdige parter i en fusion, desto større risiko for gnidninger. Hvor én stor slugte en mindre, gik det langt mere gnidningsfrit (fx Aalborg, Esbjerg).