Skip to main content

I Region Midtjylland er de fire sundhedsråd på vej i arbejdstøjet, det viser en række pressemeddelelser, der er udsendt i kølvandet på de første møder, hvor man bl.a. har drøftet  både akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser.

“Vi tager hul på et helt nyt kapitel for vores sundhedsvæsen. Med sundhedsrådet får vi en konkret mulighed for at tilpasse sundhedstilbud til de behov og den geografi, vi har i vores lokalområde. Det skal betyde bedre forebyggelse, større tilgængelighed, fleksibilitet og mere sammenhæng,” siger Jacob Klærke (SF), som er formand for Sundhedsråd Horsens.

På den led ligner det processerne fra Region Østdanmark, men dykker man ned i dagsordensteksterne så er forskellen til at få øje på.

Læs også: Akutsygeplejen i Region Øst: Seks sundhedsråd, og tre styringslogikker

Hvor der i Østdanmark opereres med flere modelløsninger, anbefaler man i Region  Midtjylland kun en model og det endda en kombinationsmodel, hvor både akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser fra 1. januar 2027 drives regionalt og organiseres under samme ledelse med forankring på regionens fem akuthospitaler.

Det fremgår af indstillinger til de kommende sundhedsråd i blandt andet Horsens, Aarhus, Kronjylland og Vestjylland, som bygger på anbefalinger vedtaget af det tidligere regionsråd i december 2025.

Ledelse og samarbejde

I materialet lægges der op til, at ”kommende sundheds- og omsorgspladser samt akutsygeplejen integreres organisatorisk under samme ledelse”, og at ”det samlede myndigheds-, finansierings- og ledelsesansvar forankres på de fem akuthospitaler med Præhospitalet som en vigtig samarbejdspartner”.

Regionen anbefaler samtidig, at der indgås delingsaftaler med alle 19 kommuner, men at ”regionen selv varetager driften af akutsygeplejen og sundheds- og omsorgspladser”.

“Samarbejdet mellem kommunerne og regionen bliver afgørende for, at vi lykkes. Vi har meget at vinde, hvis vi sætter borgeren i centrum og samarbejder om at udvikle tilbud, der matcher det lokalområde, man lever i,” siger Vivi Altenburg (DD), der er næstformand for Sundhedsråd Horsens i en pressemeddelelse.

Ifølge indstillingerne skal der etableres sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner, ligesom akutsygeplejen skal være døgndækket ”24/7/365 – virtuelt eller fysisk – i alle kommuner”.

Sundhedsrådene drøfter her i januar anbefalingerne forud for endelig politisk behandling i regionsrådet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind