De seks sundhedsråd i Region Østdanmark har nu været samlet for første gang og kort efter strømmede en sværm af pressemeddelelser ud, men hvad siger de egentlig og er der fodslag i de signaler medierne modtager, set i perspektiv af at vi stadig taler om, at sundhedsrådene ligger under den samme region?
På overfladen lyder meldingerne ens: mere nærhed, bedre sammenhæng, behandling tættere på borgeren. Men ser man nøgternt på formuleringerne, prioriteringerne og tavsheden i de seks pressemeddelelser, tegner der sig forskelle i både selvforståelse og ambition.
Det de alle har fokus på
På tværs af alle seks sundhedsråd gentages en række gennemgående budskaber næsten ordret:
- Behandling skal rykke tættere på borgeren
- Sundhedsrådene er nøglen til at lykkes med reformen
- Samarbejdet mellem region, kommuner og almen praksis er afgørende
- 2026 er et forberedende år frem mod 2027
Budskabet er politisk ufarligt og administrativt loyalt. Sundhedsrådene positionerer sig som reformens forlængede arm, ikke som selvstændige politiske aktører. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, givet at rådene netop er oprettet for at træffe prioriteringer tættere på borgerne.
En regional stemme
På tværs af alle seks sundhedsråd gælder et klart mønster:
- Formanden udtaler sig altid – og formanden er i alle tilfælde et regionalt medlem
- Næstformanden citeres ofte
Det betyder, at sundhedsrådene i deres første offentlige fremtræden i høj grad taler med en regional stemme, også selv om rådene formelt er fælles politiske organer.
De Kommunale repræsentanter optræder i 4 ud af de 6 pressemeddelelser, men:
- De kommer typisk senere i teksten
- De udtaler sig oftest om samarbejde, vilje og forventninger
- De udtaler sig sjældent om prioriteringer, styring eller reformens konsekvenser
De seks variationer: Små forskelle, store signaler
De seks sundhedsråd er endnu i opstartsretorikkens fase, derfor iagttager vi relativt få forskelle, hvor de undgår bevidst de svære spørgsmål om prioritering, styring og marked. Forskellene i sprogtone og fokus antyder dog, at rådene allerede nu positionerer sig forskelligt.
1. Østsjælland og Øerne – geografi og lighed
Her fylder geografisk ulighed og afstand tydeligst. Formuleringerne kredser om Roskilde–Nakskov-aksen, og sundhedsrådet taler eksplicit om lighed i sundhed som et strukturelt problem, ikke blot et organisatorisk mål. Det peger på et råd, der tidligt ser sig selv som fordelingspolitisk aktør
“Vi står over for en vigtig opgave med at skabe mere lighed i sundhed og få sundhed tættere på borgerne,” lyder det i pressemeddelelsen fra formanden Torben Klitmøller Hollmann (A).
2. Københavns Omegn Nord – styring og implementeringskraft
Dette råd skiller sig ud ved at tale om implementeringskraft og inddragelse af kommunale embedsmænd. Det er det eneste sundhedsråd, der eksplicit nævner hvordan samarbejdet skal fungere i praksis – ikke kun at det skal fungere. Det peger på en mere styringsorienteret selvforståelse
Det understreges bl.a. af udtalelsen fra Ann Sofie Orth (C), borgmester i Rudersdal Kommune, der er kommunal repræsentant
“Vi skal bruge hinandens styrker, og med en beslutning om at sikre implementeringskraften ud i kommunerne ved at give plads til kommunale embedsmænd i arbejdet har vi sammen skabt et stærkt afsæt,” siger hun i pressemeddelelsen.
3. Amager og Vestegnen – sammenhæng i storbyens gråzoner
I den pressemeddelelse fylder begrebet sammenhæng mere end lighed. Sundhedsrådet fremstår som et koordineringsforum mellem stærke kommuner, store hospitaler og Københavns Kommune som observatør. Det er det råd, der tydeligst beskriver eksisterende samarbejder – og dermed implicit signalerer, at reformen skal bygge videre på noget, der allerede virker
“Vi er heldige med, at vi i forvejen har haft et godt samarbejde mellem de kommunale tilbud og Amager og Hvidovre Hospital, ligesom vi også har med de praktiserende læger. I den tætte treenighed skal vi styrke de nære sundhedstilbud i de ni kommuner,” siger Kenneth Gøtterup (C), der er kommunal repræsentant, og borgmester i Dragør Kommune..
4. Midt- og Vestsjælland – udbredelse frem for opfindelse
Dette sundhedsråd taler markant om at videreudvikle og udbrede eksisterende løsninger. Det er det mest konsoliderende af de seks: Fokus er mindre på nybrud og mere på ensartethed på tværs af et stort, sammensat område med både akuthospitaler og yderkommuner.
“Vi skal videreudvikle de gode løsninger, der allerede eksisterer, og udbrede dem til alle kommuner i sundhedsrådets område – og nu gør vi det i fællesskab mellem region og kommuner,” siger Camilla Hove Lund (V) i en pressemeddelelse, som formand for Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland.
5. Hovedstaden og Bornholm – kompleksitet og social dimension
Her kobles sundhedsreformen tydeligst til psykisk sygdom, sociale problemstillinger og særlige ø-vilkår. Sundhedsrådet italesætter sin opgave som politisk tung og kompleks – med ansvar for over 800.000 borgere. Det er det råd, der mest åbent erkender, at nærhed ikke er ens for alle
“Som sundhedsråd skal vi styrke sundhedsvæsnet i hele vores område og samtidig have øje for forskellige lokale behov. Blandt andet på Bornholm. Derudover skal flere borgere fremover blive raske i eget hjem,” siger Laila Kildesgaard (A), der er næstformand i Sundhedsråd Hovedstaden i pressemeddelelsen..
6. Nordsjælland – kvalitet og lokale forskelle
Nordsjælland taler om det bedste sundhedstilbud og anerkender åbent, at området allerede har stærke strukturer – men også interne forskelle. Her er sproget mere kvalitets- og tryghedsorienteret end fordelingsorienteret
“Vi har et stærkt udgangspunkt i Nordsjælland med gode sundhedstilbud, men også lokale forskelle. Derfor er det vigtigt, at vi i tæt samarbejde med kommunerne identificerer de største udfordringer og finder de rigtige lokale løsninger, så vi sikrer mere lighed og større nærhed i sundhedsvæsenet,” siger Stinus Lindgreen (B), næstformand i Sundhedsråd Nordsjælland i pressemeddelelsen.
Det ingen siger
Det mest iøjnefaldende er ikke forskellene – men tavsheden. Ingen af sundhedsrådene forholder sig konkret til:
- Prioriteringer: Hvad skal vælges fra, når alt ikke kan være tæt på alle?
- Økonomi: Ingen nævner budgetpres, omkostninger eller økonomiske incitamenter.
- Marked og private aktører: Der er total tavshed om private leverandører, – trods deres centrale rolle i det nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådene taler, som om reformen er konfliktfri. Det er næppe tilfældet.
