Ved Møllevej i Nivå har Region Hovedstaden gennemført en jord- og grundvandsrensning på en 700 kvadratmeter stor grund, der i dag fremstår som et innovativt gennembrud i håndteringen af forureninger.
Forureningen – klorerede opløsningsmidler bundet i tæt moræneler – er blevet behandlet uden opgravning, uden deponi og uden årtiers pumpning af forurenet grundvand.
Den forurenede grund lå kun 400 meter fra en drikkevandsboring, da man satte oprensningen i gang i 2014 og dengang var effektens varighed meget usikker, fremgår det af et referat fra et møde i miljø- og klimaudvalget.
Men resultatet er markant: risikoen for grundvandet blev fjernet umiddelbart efter behandlingen, og omkring ti år senere var også selve jorden renset.
Derfor vil man nu anvende metoden i lignende sager.
Et alternativ til løsninger, der aldrig slutter
Men er det nu så fornuftigt at vente ti år, og hvad er det egentlig, de i Region Hovedstaden har udviklet sammen med bl.a. Cowi?
Ifølge David Meinke, direktør for regional udvikling i Region Hovedstaden, er netop det lange tidsperspektiv noget, der kan give anledning til misforståelser omkring metoden – men det er også det, der afslører forskellen på traditionelle metoder og den man har anvendt ved Møllevej.
“Den indlysende kritik er jo, at det tager ti år. Men alternativet er ofte, at man enten flytter problemet et andet sted hen – eller etablerer afværgeanlæg, der i princippet kan stå og pumpe i årtier,” siger han til Regional-Indsigt.
Opgravning af forurenet jord kan hurtigt blive uoverskuelig, når forureningen har spredt sig i dybden og over store afstande. Samtidig er deponi af forurenet jord blevet en politisk og praktisk udfordring i sig selv.
“Når man graver jorden op, skaber man i virkeligheden bare et nyt problem. Jorden skal jo placeres et andet sted, og det er hverken nemt eller uproblematisk,” siger David Meinke til Regional-Indsigt.
Jordforurening er i årevis blevet håndteret ved opgravning til deponi eller ved termisk behandling – metoder, der er effektive, men omkostningstunge og belastende for miljøet. Derfor har man i mere end 10 år testet alternative løsninger i form af injektion af såkaldte reaktanter i jord og grundvand for at nedbryde forurening, og et af disse projekter er Møllevej, fremgår det af et referat fra et møde i regionens miljø- og klimaudvalg.
Effekten kommer med det samme
Hvor David Meinke sætter den strategiske ramme, forklarer chefkonsulent Nina Tuxen den faglige mekanisme bag metoden. Hun er helt på det rene med, at de ti års indsats kan misforstås i retning af, at det ikke lyder særligt effektivt.
“Det er ikke sådan, at det tager ti år, før der sker noget. Effekten kommer med det samme. Det er behandlingens holdbarhed, der er lang,” forklarer hun Regional-Indsigt..
I Nivå blev der injiceret jernpartikler direkte i jorden. Når de reagerer med de klorerede opløsningsmidler i vandfasen, nedbrydes de til ufarlige stoffer, og udvaskningen til grundvandet stopper straks.
“Men forureningen sidder bundet i meget tæt moræneler og siver kun langsomt ud. Jernpartiklerne bliver liggende og virker år efter år, så de klorerede opløsningsmidler bliver nedbrudt løbende, og det vand der slipper ud i grundvandet er rent” forklarer Nina Tuxen.
Det vil sige, at reaktionen med jernpartiklerne fortsætter, indtil der ikke er mere klor tilbage.
Billigere – og mere skånsomt
Ud over den miljømæssige effekt spiller økonomien en central rolle. Traditionelle oprensninger kan koste 10–30 mio. kr. pr. lokalitet og er ofte meget indgribende.
“Opgravning er både dyr, voldsom og miljømæssigt belastende. Man flytter store mængder jord rundt og risikerer at skulle rive bygninger ned,” siger Nina Tuxen.
Med den in-situ-baserede er der endda mulighed for, at man kan pumpe “behandlingen” ind under bygningen. Alt i alt har metode vist sig billigere, hvilket betyder, at regionen potentielt kan gennemføre flere oprensninger inden for samme økonomiske ramme.
“Hvis vi kan rense mere nænsomt og samtidig få mulighed for at håndtere flere sager for de samme penge, så er det her selvfølgelig rigtig interessant,” siger David Meinke.
En brændende platform
Men hvorfor er det lige Region Hovedstaden der har udviklet denne metode?
“I hovedstaden har vi nok arbejdet mere med at udvikle metoder på det her felt end de andre regioner, men det hænger sammen med, at vi har flere sager, hvor jord skal renses op – vi har så at sige haft en brændende platform,” forklarer Nina Tuxen.
Udbredelsen af jordforureninger hænger altså i høj grad sammen med infrastruktur og mængden af industrier.
“Hvis man kigger på et danmarkskort over forurening, så er der bare rigtig mange områder i Region Hovedstaden. De øvrige regioner han naturligvis også omkring de større byer, men rigtig mange rigtige områder. Vi har så at sige mere pres på at lave flere forureningsoprensninger end de andre. Så derfor har vi kigget på nye metoder, og det her er så en af dem, som vi har arbejdet med, og som har vist sig at virke godt,” slutter Nina Tuxen.
En metode, der kan skaleres
Metoden er ikke en universalløsning, og hver lokalitet kræver en konkret vurdering. Men erfaringerne fra Møllevej har været så positive, at Region Hovedstaden nu planlægger flere projekter med samme tilgang.
Samtidig falder casen sammen med en bredere diskussion om, hvad regional udvikling rummer efter sundhedsreformen. Jordforurening, PFAS, grundvand, råstoffer og kollektiv trafik er langsigtede, tværkommunale opgaver, som regionerne fortsat har ansvaret for.
Oprensningen i Nivå viser, at regionerne ikke blot forvalter problemerne, men også kan drive innovation i samarbejde med private aktører. Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt erfaringerne kan omsættes til en ny standard for jordrensning – også uden for Region Hovedstaden.
